Kosovo og Metohija (KiM): Område, historie og politisk status

Kosovo og Metohija (KiM) – historisk oversigt, grænser, politisk status og konflikt mellem Serbien og Republikken Kosovo. Få facts, baggrund og aktuelle udviklinger.

Den selvstyrende provins Kosovo og Metohija, eller på serbisk: Аутономна Покрајина Косово и Метохиja; på albansk: Krahina Autonome e Kosovës dhe Metohisë, almindeligvis kendt som Kosovo og Metohija, eller på serbisk: Косово и Метохија; på albansk: Kosova dhe Metohija, eller Kosovo, eller på serbisk: Kosova dhe Metohija, eller Kosovo, eller på serbisk: Косово; på albansk: Kosova, forkortet KiM på serbisk: КиМ, romaniseret: KiM eller Kosmet fra Kosovo og Metohija; serbisk: Космет betyder området Kosovo, som det hedder i Serbiens forfatning. Landet er omstridt mellem Serbien og den selverklærede republik Kosovo, som i øjeblikket har den faktiske kontrol over landet. Før Republikken Kosovo var området kontrolleret af Serbien (mens Serbien var en del af Jugoslavien) mellem 1912 og 1999.

Ifølge Serbiens forfatning og love ligger Kosovo i den sydlige del af Serbien og dækker områderne Kosovo og Metohija. Hovedstaden er Pristina. Tidligere var Kosovo en autonom provins under Serbien, da Serbien var en del af det socialistiske Jugoslavien (1946-1990). Da det socialistiske Jugoslavien ophørte i 1990, blev Kosovo en del af Serbien indtil Kosovokrigen (1998-99). Efter krigen blev det et FN-kontrolleret område i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244, men juridisk set var det stadig en del af Serbien. I den periode var det FN's midlertidige mission i Kosovo (UNMIK), der styrede området. I 2008 sagde nogle albanske politikere, at Kosovo skulle være sit eget land. 98 medlemslande i FN er enige, men det er Serbien ikke. Det mener stadig, at Kosovo er en del af landet.

I 1990, da Kosovo var en del af Jugoslavien, fandt Slobodan Miloševićs antibureaukratiske revolution sted. Det betød, at Kosovos regering blev mindre magtfuld, og at Serbien fik mere kontrol, ligesom i 1971-74. Det år var Kosovos albanske flertal og også Republikken Albanien enige om Republikken Kosovas uafhængighedserklæring. På grund af Kosovokrigen i 1999 blev den serbiske hær smidt ud af Kosovo.

I februar 2008 erklærede Republikken Kosovo sin uafhængighed. Serbien er ikke enig, men i Bruxelles-aftalen fra 2013 blev den autonome provins Kosovo og Metohija-regeringen afskaffet... Kosovos uafhængighed er i øjeblikket anerkendt af 98 FN-medlemsstater. I 2013 sagde den serbiske regering, at den ville slippe af med de serbiske mindretalsråd, som den havde oprettet i det nordlige Kosovo, for at lade det kosovoserbiske mindretal blive mere lig den almindelige befolkning i Kosovo.

Geografi og befolkning

Kosovo ligger i det centrale Balkan, omgivet af Serbien mod nord og øst, Nordmakedonien mod sydøst, Albanien mod sydvest og Montenegro mod vest. Provinserne Kosovo og Metohija omfatter bjergrige områder, floddale og landbrugsjord. Arealet er cirka 10.800–11.000 km².

Indbyggertallet er omkring 1,8–2,0 millioner mennesker (estimatvarierer afhængig af kilden). Befolkningen er etnisk sammensat, hvor albanskere udgør flertallet (over 90 % i det meste af området), mens serbere udgør en væsentlig minoritet, især i de nordlige kommuner. Der findes også bosniakker, gorani, tyskere, romer og andre mindre grupper.

Sprog, religion og kultur

De primære sprog er albansk og serbisk, og begge har officiel status i områder, hvor befolkningsgrupperne lever. Religionelt er størstedelen af den etniske albanske befolkning muslimsk (sunni), mens serbiske samfund traditionelt er tilknyttet den serbisk-ortodokse kirke. Kulturarven i Kosovo rummer både albanske og serbiske traditioner samt spor fra osmannisk og andre europæiske påvirkninger.

Historisk oversigt

Området har en lang historie: fra middelalderlige serbiske kongedømmer og vigtige ortodokse klostre til flere hundrede års osmannisk styre. I det 20. århundrede blev Kosovo en del af det jugoslaviske kongerige og senere det socialistiske Jugoslavien, hvor provinsen fik udstrakt autonomi. I 1980'erne og 1990'erne blev forholdet mellem Serbien og Kosovos albansktalende flertal spændt, hvilket kulminerede i konflikten i 1998–1999.

Efter Kosovokrigen blev området sat under international administration. FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) etablerede et kortvarigt juridisk og sikkerhedsmæssigt framework: Kosovo forblev formelt set en del af Republikken Serbien, men blev placeret under international (primært FN-ledet) administration (UNMIK) og NATO-ledet sikkerhedsstyrke (KFOR).

I 2008 vedtog Kosovos ledelse en erklæring om uafhængighed. I 2010 gav Den Internationale Domstol (ICJ) i en rådgivende udtalelse ikke opfattede denne erklæring som i strid med international ret, men ICJ tog ikke stilling til spørgsmålet om statsstatus på et mere konkret plan. Siden 2008 har betydelige dele af verdens stater anerkendt Kosovo som selvstændig stat, mens Serbien og en række andre lande fortsat ikke anerkender den.

Politisk status og internationale relationer

Den politiske situation er kompleks og fortsat genstand for forhandlinger. Kosovo fungerer i praksis som en selvstændig stat med egne institutioner, regering og forfatning (vedtaget 2008). Serbien fastholder sit krav på området og omtaler det som provinsen Kosovo og Metohija.

EU har faciliteret dialog mellem Beograd og Pristina for at normalisere forholdene. Et vigtigt skridt var Bruxelles-aftalen fra 2013, der blandt andet søgte at regulere serbiske institutioners rolle i det nordlige Kosovo og skabe rammer for serbiske kommuners samarbejde. Implementeringen af aftalerne er dog delvis ufuldstændig og fortsat kilde til spændinger.

Der er varierende grader af international anerkendelse: mange EU- og NATO-lande anerkender Kosovo, mens flere andre ikke gør det (bl.a. nogle EU-medlemmer). Antallet af anerkendelser ændrer sig over tid; ved tidspunktet for denne artikel omtales ofte tallet omkring 100 stater, hvoraf 98 tidligere er nævnt i ældre kilder — opgørelsen varierer efter nye anerkendelser eller tilbagekaldelser.

Økonomi og levevilkår

Kosovos økonomi er i vid udstrækning baseret på serviceerhverv, landbrug, minedrift og overførsler fra udlandet (remitter). Arbejdsløshed og økonomisk ulighed er fortsat centrale udfordringer, og investeringer, modernisering af infrastrukturen samt bekæmpelse af korruption er prioriterede områder for både lokale myndigheder og internationale samarbejdspartnere.

Sikkerhed og samfundsudfordringer

Selv om den generelle sikkerhedssituation er forbedret siden 1999, findes der stadig spændinger, især i de nordlige, serbiskdominerede områder, hvor parallelle institutioner og periodiske protester eller blokader kan opstå. Spørgsmål om krigsforbrydelser, ejendomsrettigheder, flygtninge og internt fordrevne samt mindretalsrettigheder er fortsat vigtige emner i både indenrigs- og udenrigspolitikken.

Internationale organisationer og medlemskaber

Kosovo er medlem af nogle internationale finansielle institutioner (fx IMF og Verdensbanken) og er til stede i flere internationale fora, men har ikke globalt medlemskab i FN på grund af manglende konsensus i Sikkerhedsrådet. Sportsligt er Kosovo siden midten af 2010'erne blevet optaget i organisationer som FIFA og UEFA, hvilket har øget dets internationale profil.

Fremtidsudsigter

Fremtiden for Kosovo afhænger af videre dialog mellem Pristina og Beograd, regionalt samarbejde, samt støtte fra EU, USA og andre internationale aktører. Væsentlige spørgsmål er en politisk løsning, fuld implementering af Bruxelles-aftalerne, økonomisk udvikling og sikring af rettigheder for alle etniske grupper. En varig løsning kræver kompromiser, garanteret sikkerhed og internationale aftaler, der accepteres af hovedaktørerne.

For at følge udviklingen anbefales det at se opdaterede kilder fra FN, EU, NATO, samt officielle udmeldinger fra både Pristina og Beograd, da situationen ændrer sig over tid.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er det fulde navn på Kosovo og Metohija?

Spørgsmål: Hvad er den korte form for Kosovo og Metohija?

Spørgsmål: Hvem har i øjeblikket kontrol over landet?

Spørgsmål: Hvornår var det en del af Serbien?

Spørgsmål: Hvad skete der under Slobodan Miloševićs antibureaukratiske revolution?

Spørgsmål: Hvor mange FN-medlemsstater anerkender Kosovos uafhængighed?

Søg efter bogstav