En underkjole er en kvindes underbeklædning, der er formet som en nederdel eller som en kombination af nederdel og kjole (slip). Den bæres under en ydre kjole eller nederdel og kan have flere formål: at give varme, at beskytte det yderste tøj mod sved og snavs, og ikke mindst at forme det ydre skørt, så det fremstår fyldigt og falder smukt.

Funktioner

  • Formgivning: Underkjoler skaber volumen og får kjolen til at "flyve ud" på en attraktiv måde.
  • Isolering og komfort: Et lag underkjole kan holde på varmen og gøre syntetiske eller grove yderstoffer mere behagelige mod huden.
  • Beskyttelse: Underkjolen beskytter ydertøjet mod hudens naturlige olier og sved, så yderskørtet holder længere og kræver sjældnere rens.
  • Hygiejne: Lettere at vaske eller udskifte end tunge yderkjoler.

Typer og materialer

Der findes mange varianter af underkjoler, fra simple slips i bomuld eller silke til dekorative modeller med flæser og blonder. Materialet og konstruktionen bestemmer, hvor meget volumen underkjolen giver:

  • Enkle underkjoler i let bomuld eller silke: glatter tøjet ud og giver minimal volumen.
  • Underkjoler med indsyede flæser eller flere lag tyl/tulle: giver moderat til kraftig fylde.
  • Stivede modeller i stift stof eller med indlagte skørter for ekstra fylde.
  • Hoop skirts og krinoliner: underkjoler med indvendig bøjle- eller ringkonstruktion, oprindeligt af hvalben eller metal, som skaber stor, rund voluminøs form.
  • Moderne syntetiske materialer: nylon, polyester og tulle, som er lette, holdbare og nemme at vedligeholde.

Historisk overblik

Underkjolens form og funktion har ændret sig meget gennem århundrederne. I renæssancen og barokken blev kvinder blandt andet afhængige af stive understrukturer som farthingales for at opnå bestemte silhuetter. I 1800-tallet nåede krinolinen (ofte med bøjler af hvalben eller metal) sit højeste popularitetsniveau og gav de karakteristiske brede skørter. Senere i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet udviklede man mere subtile underkjoler og korsetter, mens 1950'ernes mode igen indførte fyldige skørter kombineret med stive underkjoler eller flere lag tyl.

Efter midten af 1900-tallet blev almindelige, stive krinoliner mindre almindelige i daglig brug, men underkjoler som slips fortsatte som vigtige beklædningsdele i både hverdag og fest. I dag ses krinoliner oftere ved historiske genskabelser, gallakjoler, brudekjoler og scenekostumer.

Moderne anvendelse og vedligeholdelse

I moderne tøjbrug anvendes underkjoler til både funktionel og æstetisk effekt. De bruges under brudekjoler, aften- og gallakjoler samt i vintage- og retro-modesammenhænge. Vedligeholdelse afhænger af materiale:

  • Bomuld og silke: vask efter anvisning (ofte skånevask eller håndvask) og lufttørring.
  • Tyl/tulle og stive lag: rystes og luftes, og spot-renses ved pletter; nogle kan maskinvaskes i fintvaskpose.
  • Krinoliner med ringe eller bøjler: tørres af og opbevares fladt eller hængende for at bevare formen; undgå at knække bøjler.

Praktiske råd til brug

  • Vælg længde, så underkjolen ikke stikker ud under den ydre kjole.
  • For mere volumen vælg flere lag eller en model med indvendige ringe; for blødere fald vælg let tulle eller bomuld.
  • Fastgør om nødvendigt underkjolen med små knappenåle eller slips, så den ikke glider i forhold til yderkjolen.
  • Opbevar delikate underkjoler på en måde, så former og blonder ikke presses flade.

Selvom traditionelle krinoliner sjældent bæres i dagligdagen, har underkjolen som begreb og beklædningsdel bevaret sin plads i både historiske rekonstruktioner, festtøj og mode, hvor den fortsat bruges til at skabe de ønskede silhuetter og komfort for bæreren.