Obergefell v. Hodges: Højesteretens afgørelse om ægteskab for samme køn

Obergefell v. Hodges: USAs Højesteret anerkendte ægteskab mellem personer af samme køn som en grundlæggende forfatningsret — en historisk sejr for ligestilling.

Obergefell v. Hodges var en skelsættende afgørelse fra USA's højesteret, afsagt den 26. juni 2015. Domstolen fastslog, at anerkendelse og indgåelse af ægteskab mellem personer af samme køn er en grundlæggende rettighed, garanteret af det fjortende tillæg til USA's forfatning. Afgørelsen samlede flere sager fra forskellige stater (herunder Ohio, Kentucky, Michigan og Tennessee) og blev afsagt med flertallet 5–4.

Baggrund

Inden Obergefell havde retten i mange delstater allerede ophævet forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn, men andre delstater opretholdt sådanne forbud eller nægtede at anerkende ægteskaber indgået i andre stater. Sagerne, som førte til Højesteret, handlede både om retten til at indgå ægteskab og om pligten for en stat til at anerkende et ægteskab indgået i en anden stat.

Højesteretens afgørelse

Højesteret slog fast to centrale punkter:

• At samme-køns par har ret til at blive viet i alle stater (stater må ikke nægte at udstede vielsesattester til samme-køns par).
• At stater må anerkende gældende ægteskaber mellem personer af samme køn, selvom ægteskabet er indgået i en anden stat.

Majoritetsudtalelsen blev skrevet af dommer Anthony Kennedy. Flertallet byggede sin vurdering på kombinationen af retten til frihed og lighed beskyttet af det fjortende tillæg, særligt gennem principperne i Due Process og Equal Protection.

Juridisk begrundelse

Domstolens flertal argumenterede for, at ægteskab er en grundlæggende rettighed, som individer ikke udelukkes fra på baggrund af deres seksuelle orientering. Afgørelsen kombinerede både frihedsaspektet ( retten til at indgå i et ægteskab ) og lighedsaspektet (statens pligt til ikke at diskriminere i anerkendelsen af ægteskaber) under det fjortende tillæg.

Dissens og debat

Afstemningen 5–4 viste, at sagen var omstridt. De fire dissenterende dommere (herunder chefredaktør John Roberts, samt Scalia, Thomas og Alito) udtrykte stærk kritik af flertallets juridiske begrundelser og advarede om, at retten gik ud over sin rolle ved at afgøre et socialt og politisk spørgsmål, som efter deres opfattelse hørte til de folkevalgte institutioner.

Konsekvenser og eftervirkninger

Obergefell fik straks praktiske og vidtrækkende konsekvenser:

• Samma landsdækkende ret til giftermål for samme-køns par, hvilket sikrede adgang til de samme statslige rettigheder og forpligtelser som heteroseksuelle par (f.eks. arveret, social sikring, skattefordele, forsørgerrettigheder og forældreansvar).
• Staters pligt til at anerkende ægteskaber indgået i andre stater fjernede juridisk usikkerhed for par, der flyttede mellem stater.
• Beslutningen intensiverede debatten om balancen mellem ægteskabslighed og religionsfrihed. Efterfølgende sager og lovgivning har ofte handlet om, hvorvidt enkeltpersoner eller virksomheder kan få undtagelser fra ikke-diskriminationsregler af religiøse grunde (et eksempel er de senere sager vedrørende tjenesteydere og religiøse undtagelser).

Samlet betydning

Obergefell v. Hodges markerer et vendepunkt i udviklingen af ligestillingsrettigheder i USA ved at sikre, at retten til ægteskab gælder for par uanset køn. Afgørelsen står som præcedens for ægteskabslighed i hele landet, men sagen har også efterladt vedvarende politiske og juridiske diskussioner om grænserne mellem ligestilling og religionsfrihed samt om, hvordan lovgivere bedst håndterer efterspillet.

Søg efter bogstav