Novaja Zemlya (russisk: Но́вая Земля́) er en øgruppe i Det Arktiske Ocean i den nordlige del af Rusland og den yderste nordøstlige del af Europa. Arkipelaget består af en nordø og en sydø; det adskiller Barentshavet fra Karahavet. Der er en smal kanal, kaldet Matochkinstrædet, der adskiller de to øer. Begge øer er tilsammen ca. 900 km lange; de ligger mellem 470 og 1150 km nord for polarcirklen. I dag bor der 2.716 mennesker på øerne, hvoraf 2.622 bor i hovedbyen Belushya Guba på den sydlige ø.
Geografi og natur
Novaja Zemlya er en forlængelse af Uralbjergene, og det indre af landet er bjergrigt overalt. Den nordlige ø domineres af omfattende gletsjere og høje, skarpe fjelde, mens den sydlige ø overvejende har et tundralandskab med brede kystnære sletter, klipper og fjorde. Området er præget af permafrost, og kysterne udsættes for kraftig ismængde og driftis i vinterhalvåret.
Klima
Klimatisk er Novaja Zemlya arktisk med lange, mørke vintre og korte, kølige somre. Somrene kan være relativt milde langs sydkysten i juli–august, men temperaturerne ligger generelt lavt og varierer stærkt mellem dag og nat. Polarnætter og midnatssol forekommer henholdsvis om vinteren og sommeren.
Befolkning, økonomi og administration
Øgruppen er tyndt befolket. Befolkningen består af russiske statsborgere, herunder mange militærpersonale og ansatte ved offentlige tjenesteydelser. Historisk boede samiske og nenets-folk i området, og jægere fra Novgorod kendte området allerede i det 11. århundrede. I dag er de civilt bosatte koncentreret i en håndfuld bosættelser, hvor Belushya Guba er det administrative og logistiske centrum. Novaja Zemlya administreres som en del af Arkhangelsk oblast i Rusland.
Flora og fauna
Vegetationen er sparsom og typisk for tundraen: lav, mosser, små buske og græsser. Trods de barske forhold er øerne vigtige for det arktiske dyreliv. Kystområder og øer i nærheden er ynglepladser for mange havfugle. I området findes også sæler, hvalrosser og polar- og isbjørne. Glacialer og havis giver levesteder for forskellige arktiske arter.
Historie
Russerne kendte Novaya Zemlya fra det 11. århundrede, da jægere fra Novgorod besøgte området. Senere blev øerne besøgt af pomor-fiskere og opdagelsesrejsende og indgik gradvist i russisk kontrol. I det 20. århundrede fik Novaja Zemlya øget strategisk betydning, især under og efter Anden Verdenskrig, hvor området blev militariseret.
Atomprøvesite og den kolde krig
I juli 1954 blev Novaya Zemlya udpeget som Novaya Zemlya Test Site og fungerede som Sovjetunionens primære testområde i Arktis under hele den kolde krig. Området blev brugt til såvel atmosfæriske som underjordiske og undervandstest.
Den mest berømte prøvesprængning fandt sted den 30. oktober 1961, da Tsar Bomba blev detoneret over øgruppen ved Sukhoy Nos. Tsarbomben var den største atombombe, der nogensinde er testet, med et udbytte på cirka 50 megaton. Bomben var oprindeligt projekteret til et endnu større udbytte, men blev modificeret til 50 Mt til selve testen. Eksplosionens trykbølge og lysglimt kunne registreres langt væk, og forsøget havde både politiske og tekniske konsekvenser. Til sammenligning var det største våben, USA producerede (B41), estimeret til et maksimalt udbytte omkring 25 megaton.
Testvirksomheden førte til evakuering af lokalbefolkningen og efterlod områder med forhøjet radioaktivitet. Store dele af øgruppen er fortsat underlagt restriktioner og militær kontrol, og adgangen er begrænset. Forskning viser, at selvom radioaktiviteten er faldet over tid, findes der stadig lokaliserede forureningszoner og vragrester fra testaktiviteter.
Infrastruktur og adgang
Infrastrukturen er begrænset: der er få veje uden for hovedbosættelsen, mindre havne og et par militære lufthavne/landingsbaner. Forsyninger ankommer ofte med skib eller fly fra det russiske fastland. På grund af dets militære betydning og spor af tidligere prøvesprængninger er adgang til mange områder reguleret og ofte kræver speciale tilladelser for besøgende og forskere.
Bevarelse og turisme
Novaja Zemlya er et sårbart arktisk miljø. På trods af de restriktioner, der følger af militær brug og historiske prøvesprængninger, foregår der kontrolleret forskning i området, bl.a. inden for glaciologi, klima- og økologiske studier. Turisme er meget begrænset, men der tilbydes fra tid til anden organiserede ekspeditioner til dele af øgruppen, som fokuserer på natur, dyreliv og historiske spor — altid under streng regulering.
Novaja Zemlya repræsenterer både en betydningsfuld geografisk del af det arktiske Rusland og et historisk symbol på Den kolde Krigs teknologiske og politiske kapløb. Områdets økologi, geologi og eftervirkninger fra militær aktivitet gør det fortsat til et genstand for forskning og opmærksomhed.
