Neo-keynesiansk økonomi
Neo-keynesiansk økonomi er en makroøkonomisk tankegang, der blev udviklet efter Anden Verdenskrig på baggrund af John Maynard Keynes' skrifter. En gruppe økonomer (især John Hicks, Franco Modigliani og Paul Samuelson) forsøgte at fortolke og formalisere Keynes' skrifter og at sammenfatte dem med de neoklassiske økonomiske modeller. Denne model, IS/LM-modellen, er næsten lige så indflydelsesrig som Keynes' oprindelige analyse, når det gælder om at fastlægge den faktiske politik og uddannelse i økonomi. Den sætter den samlede efterspørgsel og beskæftigelse i forbindelse med tre variabler, nemlig mængden af penge i omløb, det offentlige budget og virksomhedernes forventninger. Denne model var meget populær blandt økonomer efter Anden Verdenskrig, fordi den kunne forstås i form af generel ligevægtsteori. Deres arbejde er blevet kendt som den neoklassiske syntese. Den skabte de modeller, der udgjorde kerneidéerne i den neo-keynesianske økonomi. Disse idéer dominerede den almindelige økonomi i efterkrigstiden og udgjorde den almindelige makroøkonomiske tankegang i 1950'erne, 60'erne og 70'erne.
I 1970'erne skete der en række udviklinger, som rystede den neo-keynesianske teori. Den udviklede verden led af langsom økonomisk vækst og høj inflation på samme tid (stagflation). Desuden rejste monetarister som Milton Friedman tvivl om de neo-keynesianske teorier. Resultatet var en række nye idéer, der skulle tilføre den keynesianske analyse redskaber, som kunne forklare de økonomiske begivenheder i 1970'erne. Den næste store bølge af keynesiansk tænkning begyndte med forsøget på at give keynesianske makroøkonomiske ræsonnementer et mikroøkonomisk grundlag. De nye keynesianere var med til at skabe en "ny neoklassisk syntese", som i dag udgør hovedstrømmen i den makroøkonomiske teori. Efter fremkomsten af den nye keynesianske skole er neo-keynesianerne undertiden blevet omtalt som old-keynesianere.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er neo-keynesiansk økonomi?
A: Neo-keynesiansk økonomi er en skole af makroøkonomisk tænkning, der blev udviklet efter Anden Verdenskrig ud fra John Maynard Keynes' skrifter. Den syntetiserer neoklassiske økonomimodeller med Keynes' oprindelige analyse og anvender IS/LM-modellen til at relatere den samlede efterspørgsel og beskæftigelse til tre variabler, såsom mængden af penge i omløb, det offentlige budget og virksomhedernes forventninger.
Spørgsmål: Hvem forsøgte at fortolke og formalisere Keynes' skrifter?
A: En gruppe økonomer (især John Hicks, Franco Modigliani og Paul Samuelson) forsøgte at fortolke og formalisere Keynes' skrifter.
Spørgsmål: Hvordan blev denne model populær blandt økonomer efter Anden Verdenskrig?
A: Denne model blev populær blandt økonomer efter Anden Verdenskrig, fordi den kunne forstås i form af generel ligevægtsteori.
Spørgsmål: Hvad var årsagen til en række udviklinger i 1970'erne, der rystede den neokeynesianske teori?
A: Den udviklede verden led af langsom økonomisk vækst og høj inflation på samme tid (stagflation), samt Milton Friedmans arbejde, som sår tvivl om neo-keynesianske teorier, forårsagede en række udviklinger i 1970'erne, som rystede den neo-keynesianske teori.
Spørgsmål: Hvad blev skabt af nykeynesianerne for at give de keynesianske makroøkonomiske ræsonnementer et mikroøkonomisk grundlag?
Svar: De nye keynesianere bidrog til at skabe en "ny neoklassisk syntese", som i dag udgør hovedstrømmen i den makroøkonomiske teori, for at give de keynesianske makroøkonomiske ræsonnementer et mikroøkonomisk grundlag.
Spørgsmål: Hvordan omtales neo-keynesianerne nu til tider?
A: Efter fremkomsten af den nye keynesianske skole er neo-keynesianere undertiden blevet omtalt som old-keynesianere.
