Loch Ness-uhyret (Nessie) – definition, historie og teorier
Loch Ness-uhyret (Nessie) – udforsk historie, beretninger og teorier fra plesiosaur til fup. Myter, videnskab og ikonisk mysterium ved Loch Ness.
Loch Ness-uhyret, også kaldet Nessie, er et formodet dyr, som siges at leve i den skotske Loch Ness, den næststørste sø i landet. Myten om et stort vandlevende dyr i Loch Ness har længe været et emne i kryptozoologien og i populærkulturen.
Hvad er Loch Ness og hvorfor opstår legenden?
Loch Ness er en dyb, næringsfattig ferskvandssø i det skotske højland, kendt for sin store dybde (op til omkring 230 meter) og sit store vandvolumen. Søens mørke, tågede overflade og lange, smalle form har bidraget til, at mennesker gennem århundreder har tolket uventede bølger, skygger og bevægelser i vandet som tegn på et ukendt dyr.
Historie og berømte observationer
Fortællinger om et uhyre i Loch Ness går langt tilbage; enkelte kilder peger på beretninger fra så tidligt som 500-tallet. Den moderne interesse startede især i 1930'erne efter flere samtidige øjenvidneberetninger og avisartikler. Et af de mest kendte foto fra 1934, kaldet "The Surgeon's Photo", blev i mange år betragtet som stærkt bevis, men er senere afsløret som et bedrag (bekræftet i 1994).
I de efterfølgende årtier er søen blevet undersøgt af amatører, journalister og forskere med både visuelle observationer, sonarundersøgelser, undervandsfotografering og — i nyere tid — genetiske undersøgelser af miljø-DNA (eDNA).
Videnskabelige undersøgelser og eDNA
De fleste forskere betragter Loch Ness-uhyret som et kulturfænomen og mener, at de fleste rapporter kan forklares med fejlidentifikationer, naturlige fænomener eller bevidste bedrag. Moderne undersøgelser inkluderer sonar- og undervandskamera-ekspeditioner, samt et omfattende eDNA-projekt (2018), hvor man analyserede vandprøver for at finde spor af arter i søen. Resultaterne viste ikke DNA fra noget ukendt stort krybdyr; i stedet fandt man blandt andet tegn på forskellige fiskearter og relativt store mængder ål-DNA, hvilket har givet anledning til teorier om, at store ål eller flere store ål kunne forklare nogle sigtninger.
Forklaringer og teorier
Der er mange bud på, hvad folk har set i Loch Ness. De mest udbredte forklaringer omfatter:
- Fejlidentifikation af almindelige dyr (f.eks. svømmende hjorte, sæler, store fisk som stør) eller fugle.
- Naturlige bølge- og lysfænomener, våge- og vindforhold, eller rod og træstammer, der driver og danner ryg-lignende skygger.
- Store ål eller flokke af ål, som kan bevæge sig i formation og give indtryk af én stor krop.
- Bevidste bedrag og fotos/manipulation — herunder den nævnte "Surgeon's Photo", som i dag regnes for en af de mest kendte hoaxer.
- En populær, men videnskabeligt usandsynlig teori er, at Nessie skulle være en overlevende plesiosaur — et uddødt kødædende vandreptil fra Mesozoikum. Forskere peger dog på flere biologiske og økologiske problemer ved denne idé, bl.a. mangel på evidens for en levedygtig bestand, reproduktion og fødegrundlag i en isoleret ferskvandssø.
Videnskabelig holdning
Den dominerende holdning i videnskaben er, at der ikke findes overbevisende beviser for et ukendt stort pattedyr eller krybdyr i Loch Ness. Mange observationer er dokumenteret, men ofte mangler pålidelige, utvetydige data, og flere af de mest overbevisende "beviser" er siden blevet diskrediteret.
Kulturel betydning
Uanset den videnskabelige skepsis har legenden om Nessie haft stor kulturel og økonomisk betydning for området. Loch Ness tiltrækker turister, udstillinger og dokumentarfilm, og Nessie er et vartegn i lokal folklore, souvenirs og medier.
Sammenfattende er Loch Ness-uhyret primært et af verdens mest vedholdende mysterier og et eksempel på, hvordan øjenvidneberetninger, naturforhold og kulturelle forventninger kan skabe og opretholde en myte — selv uden entydigt videnskabeligt bevis.
Loch Ness-uhyret
Kirurgens fotografi" (1934)
Kirurgens fotografi var det eneste fotografiske bevis på et hoved og en hals - alle de andre er pukkler eller forstyrrelser. Dr. Wilson påstod, at han kiggede på søen, da han så uhyret, så han greb sit kamera og tog fem billeder. Efter at filmen var fremkaldt, var kun to eksponeringer tydelige. Det første foto (det mest omtalte) viser, hvad der hævdes at være et lille hoved og en ryg. Det andet, et sløret billede, fik ikke megen omtale, fordi det var svært at fortolke, hvad der var afbildet.
Billedet blev afsløret som et fupnummer i 1994. Billedet blev angiveligt taget af Robert Kenneth Wilson, en gynækolog fra London, og blev offentliggjort i Daily Mail den 21. april 1934. Wilsons afvisning af at få sit navn forbundet med fotografiet førte til, at det blev kaldt "kirurgens fotografi".
De mærkeligt små krusninger på billedet passer til størrelsen og det cirkulære mønster af små krusninger i modsætning til store bølger, når de fotograferes tæt på. En analyse af det oprindelige ubeskårne billede gav anledning til yderligere tvivl. Et år før svindlen blev afsløret, analyserede skaberne af Discovery Communications' dokumentarfilm Loch Ness Discovered det ubeskårede billede og fandt, at der var et hvidt objekt synligt i alle versioner af billedet. "Det ser ud til at være kilden til krusninger i vandet, næsten som om objektet blev slæbt af Men videnskaben kan ikke udelukke, at det bare var en plet på negativet", fortsatte han. Desuden viste en analyse af det fulde fotografi, at objektet var ret lille, kun omkring 60 til 90 cm langt.
Efter Christian Spurlings tilståelse er de fleste enige om, at det var det, Spurling påstod - en legetøjsubåd med et skulpturelt hoved på. Detaljer om, hvordan billedet blev fremstillet, blev offentliggjort i bogen Nessie - the Surgeon's Photograph Exposed fra 1999. Det var i bund og grund en legetøjsubåd med et hoved og en hals lavet af plastiktræ, bygget af Christian Spurling.
Spurling var svigersøn til Marmaduke Wetherell, en storvildtjæger, som var blevet offentligt latterliggjort i Daily Mail, den avis, der havde ansat ham. Spurling hævdede, at Marmaduke Wetherell begik svindelnummeret for at få hævn. Hans medsammensvorne var Spurling (skulpturspecialist), hans søn Ian Marmaduke, som købte materialet til den falske Nessie, og Maurice Chambers (forsikringsagent). Chambers bad kirurgen Robert Kenneth Wilson om at tilbyde billederne til Daily Mail.
Henry Bauer bestrider denne skrønehistorie. Desværre for Bauer hævdede han, at plastiktræ ikke fandtes i 1934, mens det faktisk var et populært gør-det-selv- og modelleringsmateriale fra 1920'erne.
Der er aldrig blevet fundet noget dyr i søen, som ligner det mytiske uhyre.
Søge