Leprechaun: Irsk mytologisk nisse og vogter af skjulte skatte
Leprechaun i irsk mytologi: nisse og vogter af skjulte skatte — læs om rigdom, ballade, legender og mystik fra Irland.
I den irske mytologi er en leprechaun (irsk: leipreachán) en slags mandlig fe, der siges at bo på øen Irland. De er en klasse af "feerfolk" i irsk mytologi og folklore, som alle feer, sammen med Tuatha Dé Danann.
De ligner som regel gamle mænd, som nyder at lave ballade. Det siges, at de er meget rige og har mange skattekister, der blev begravet i krigstiden. Legenden siger, at hvis nogen kigger på en af dem, kan nissen ikke flygte, men i det øjeblik personen kigger væk, forsvinder han.
Oprindelse og kulturel sammenhæng
Leprechauns stammer fra gammel irsk folketro og optræder i en række fortællinger og sagn. De er en del af det brede spektrum af væsener i irsk mytologi og folklore, og forbindes ofte som mere ensomme, menneskelignende feer i modsætning til de store mytiske grupper som Tuatha Dé Danann. Historier om leprechauns blev samlet af folkemindesamlere og forfattere som blandt andre W. B. Yeats, hvilket hjalp med at formidle disse skikkelser til et større publikum.
Udseende og adfærd
Beskrivelserne varierer, men leprechaun fremstilles oftest som små, ældre mænd med skæg, ofte iført kappa og hat. I ældre kilder bæres de nogle gange i rødt tøj; den nu velkendte grønne dragt og forbindelsen til Irlands nationalfarve er delvist et senere fænomen, forstærket af turisme og populærkultur. De er kendt for at være snu, lune og spille nogle gange uheldige eller listige narrestreger på mennesker.
En særlig traditionel rolle for leprechaunen er skomageren — mange folkeeventyr beskriver dem som dygtige til at lave sko, og man finder ofte fortællinger om opdagede små sko som tegn på, at en leprechaun har været i nærheden.
Skat, ønsker og fangst
Et af de mest udbredte træk i leprechaun-legendene er, at de gemmer en skat, ofte omtalt som en guldbæger eller skattekiste, som de vogter. Ifølge folketroen kan man, hvis man fanger en leprechaun, tvinge ham til at afsløre, hvor skatten er begravet — eller i nogle versioner få opfyldt tre ønsker i bytte for friheden. Fortællingerne varierer: nogle lægger vægt på, at leprechaunen er listig og ofte narre fangen til at slippe væk ved at skabe distraktioner eller tvivl.
En velkendt moderne myte siger, at leprechaunens skat er gemt "ved regnbuens ende", hvilket symbolsk kombinerer idéen om skjulte skatte med det uopnåelige og mystiske.
Variationer, forskning og moderne fremstillinger
Der findes mange regionale variationer i historierne, og folkeminderne er ikke entydige. Folklorister advarer mod at se én fast skabelon: leprechaun-påstande og beskrivelser ændrer sig med tid og sted. I nyere tid er leprechaunen blevet et ikon i populærkultur og kommerciel brug — fra børnebøger og tegnefilm til turistartikler og St. Patrick’s Day-fejringer — hvor karakteren ofte er gjort mere karikeret og "venlig" end i de ældre, ambivalente folkeeventyr.
Bemærk: Mange af de moderne forestillinger om leprechauner (fx altid grønne, små og altid lykkelige) er kulturelle konstruktioner, der kombinerer gamle folkeelementer med nyere nationalromantiske og kommercielle billeder.
Hvorfor disse fortællinger stadig lever
Leprechauner lever videre, fordi de rører ved grundlæggende menneskelige temaer: nysgerrighed efter skjulte rigdomme, frygt for det uforklarlige, glæde ved narrestreger og fortællingens magt til at forbinde historie med identitet. De fungerer som et levende fragment af irsk kulturarv, både i lokal mundtlig tradition og i international forestillingsverden.
Søge