Kayapó (Mebengokre) — Brasiliens oprindelige folk ved Xingu

Kayapó (Mebengokre) — Brasiliens oprindelige folk ved Xingu: kultur, historie og liv langs Rio Xingu, deres kamp for land, traditioner og naturbevarelse.

Forfatter: Leandro Alegsa

Kayapo-folket (portugisisk: Caiapó [kɐjɐˈpɔ]) er et oprindeligt folk i Brasilien. De findes langs sletteøerne i Mato Grosso og Pará i Brasilien, syd for Amazonasbækkenet og langs Rio Xingu og dens bifloder. Kayapo kalder sig selv "Mebengokre", som betyder "brøndkildernes folk". Kayapo-folket kalder også udenforstående for "Poanjos".

Geografi og bosættelser

Kayapó lever i en række landsbyer spredt langs floder og på sletteøer i det sydlige Amazonas-område, primært i delstaterne Mato Grosso og Pará. Mange samfund ligger i udpegede indfødte territorier, der er blevet demarkeret af den brasilianske stat som en del af bestræbelserne på at beskytte oprindelige folks rettigheder og deres skove. Bosættelserne varierer i størrelse fra små familiebaserede landsbyer til større landsbyer, hvor flere hundred mennesker kan bo sammen.

Sprog

Kayapó-folket taler varianter af Mebêngôkre-sproget, som hører til Jê-familien (ofte omtalt som Macro-Jê). Sproget er en vigtig bærer af kultur, mytologi og viden om økosystemet. Der findes lokale dialekter, og i mødet med det moderne Brasilien bruges også portugisisk, især af yngre generationer eller i kontakt med myndigheder og NGO'er.

Kultur, kunst og ritualer

Kulturelle udtryk hos Kayapó omfatter omfattende kropsmaling, fjerprydelser, perlearbejde og anden udsmykning, som ofte bruges ved ceremonier og vigtige møder. Mønstrene i kropsmalingen kan have symbolsk betydning og vise tilknytning til klan eller ceremoni. Musik, dans og ritualer omkring jagt, landbrug og overgangsriter (fx initiationsritualer) er centrale elementer i socialt liv. Traditionelle redskaber som bue og pil, fiskeredskaber og flådebåde bruges fortsat, og kunsthåndværk sælges nogle gange til besøgende eller via formidlere for at skaffe indtægter.

Samfundsorganisation og religion

Kayapó-samfund er typisk organiseret i landsbyer med ledere (caciques) og rådgivende ældreråd. Kollektivt beslutningstagning og respekt for traditionelle skikke er vigtige. Shamaner og åndelige ledere spiller en rolle i helbredelse, mytologiske fortællinger og ceremonier. Kosmologi og religiøse forestillinger er ofte knyttet til naturen: floder, skove, dyr og planter har både praktisk og spirituel betydning.

Økonomi og levevis

Levebrødet bygger især på et miks af traditionelt landbrug (brænd-slå-plantage med kultivarer som maniok og majs), jagt, fiskeri og indsamling af vilde ressourcer. Nogle samfund deltager også i salg af håndværk eller arbejder i nærheden af byer. Naturressourcerne og landskabet er fundamentale for føde, medicin og teknologisk viden.

Politisk aktivisme og rettighedskampe

Kayapó har været meget synlige i kampen for landrettigheder og miljøbeskyttelse. I slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet engagerede ledere som cacique Raoni Metuktire sig internationalt for at skabe opmærksomhed om trusler mod Amazonas—herunder vejbyggeri, miner, illegal skovrydning og planlagte vandkraftprojekter som påvirkede Xingu-flodens økosystem. Deres mobilisering har både nationale og internationale alliancer og har været vigtig for den brede diskussion om bevarelse af regnskov og oprindelige folks rettigheder.

Trusler og nutidige udfordringer

Kayapó og andre oprindelige grupper står over for vedvarende udfordringer: pres fra landbrugsekspansion, illegal skovhugst, guldgravning, forurening af vandløb, samt politisk usikkerhed omkring demarkation af territorier. Klimaændringer påvirker også fiskeri og landbrug. Samtidig arbejder mange Kayapó med at kombinere traditionel viden og moderne strategier for at beskytte deres land og kultur samt at forbedre adgang til uddannelse og sundhedsydelser.

Nutid og bevarelse

I dag tæller Kayapó-samfundene flere tusinde mennesker fordelt på forskellige landsbyer og undergrupper. De fortsætter med at vedligeholde sprog, traditioner og sociale strukturer, samtidig med at de navigerer i mødet med det moderne Brasilien. Internationale kampagner, samarbejde med NGO'er og juridiske processer har hjulpet med at vinde vigtige sejre for territorier og synlighed, men arbejdet for varig beskyttelse af deres leveområder og kultur fortsætter.

Placering

Kayapo-stammen lever langs Xingu-floden i den østlige del af Amazonas regnskov, nær Amazonasbassinet. De bor i flere spredte landsbyer med en befolkning på mellem 100 og 1.000 mennesker i Brasilien. Deres land består af tropisk regnskovssavanne (græsland). Det er vel nok det største tropiske beskyttede område i verden, der dækker 11 346 326 millioner hektar. De har små bakker spredt rundt omkring i deres land, og området er gennemskåret af floddale. De større floder munder ud i talrige pools og bække, hvoraf de fleste ikke har officielle navne.

I 2010 var der anslået 8.638 Kayapo-folk, hvilket er en stigning fra 7.096 i 2003. Undergrupper af Kayapo omfatter Xikrin, Gorotire, Mekranoti og Metyktire. Deres landsbyer består typisk af et dusin hytter. En centralt placeret hytte fungerer som mødested for landsbyens mænd, hvor de kan drøfte samfundsspørgsmål. Som en af Kayapo-stammerne barberer alle kvinderne en karakteristisk V-form i hovedbunden.



Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3