Karting (gokart): Definition, typer og hastigheder i motorsport
Karting og gokart: Få definition, typer og spændende hastigheder i motorsport — fra sjove lejekarts til Superkarts på 260+ km/t.
Karting eller gokart er en type motorsport med åbne hjul. Der anvendes små, åbne, firehjulede køretøjer, som kaldes karts eller go-karts. De køres normalt på nedskalerede kartbaner og bruges både rekreativt og til konkurrence. Karting ses almindeligvis som et springbræt til de højere og dyrere rækker af motorsport, fordi mange professionelle racerkørere begyndte deres karriere i karting.
Typer af karts
Der findes flere hovedtyper af karts, som adskiller sig i motor, gearkasse og formål:
- Børne- og minikarts (Bambino/Cadet): Små, lave hastigheder og simple motorer, designet til begyndere og børn.
- Junior- og seniorracingkarts: Konkurrenceorienterede karts med højere ydeevne; ofte uden gearkasse (såkaldt direktedrev).
- Gearkarts (KZ / shifter): Karts med manuel gearkasse og kobling; meget hurtige og teknisk krævende at køre.
- Superkarts: Højtydende karts, ofte med større motorer og aerodynamik; kan nå motorvejshastigheder på lukkede baner.
- Lejekarts / “arrive-and-drive”: Til offentligheden — robuste karts der ofte er hastighedsbegrænsede for sikkerhed og holdbarhed.
- Elektriske karts: Stigende i popularitet, hurtige accelerationer og lavere støj; anvendes både til fritidskørsel og konkurrence.
Hastigheder og klasser
Hastigheder varierer meget efter type og klasse:
- Lejekarts til offentligheden kan være elektronisk begrænsede — nogle steder helt ned til 24 km/t (15 mph) for nybegyndere. Hurtigere udgaver hos kommercielle anlæg når typisk 40–80 km/t.
- Børne- og kadetklasser holder typisk moderate hastigheder (afhængigt af motorstørrelse og banetype).
- Konkurrencekarts (fx 125cc direkte- eller 2-takts motorer) kan ofte nå 100–140 km/t på lange baner.
- Gearkarts (KZ) og shifter-karts ligger ofte i den øvre ende — 130–160 km/t i rette stykker på større baner.
- Superkarts kan overstige 260 km/t på lange baner og er de hurtigste gokarts i motorsporten.
Teknik og motorer
Karts er konstruktionsmæssigt enkle: ramme, styretøj, hjul og motor uden traditionel karrosseri eller undervognssuspension. Vigtige tekniske punkter:
- Motorer: Fra små 50–60 cc for børn til 125 cc for mange konkurrencemodeller; både 2-takts og 4-takts anvendes. Elektriske drivlinjer vinder frem.
- Gear: Nogle karts er “direct drive” uden gearkasse, mens andre har manuel gearkasse (shifter/KZ).
- Chassis: Fleksibelt stålrørchassis uden affjedring — styretøjet og chassisets set-up er afgørende for greb og balance.
- Dæk: Slicks til tørvejr og mønstrede dæk til regn; dæktryk og sammensætning påvirker ydeevne stærkt.
Baner og løbsformater
Kartbaner findes som udendørs anlæg med længere og hurtigere strækninger og som indendørs/indhegnede baner med snævrere sving. Løbsformater spænder fra korte sprintløb til længerevarende endurance-løb (holdløb), hvor strategi og pit-stop også bliver vigtige.
Sikkerhed og udstyr
Sikkerhed er centralt i karting, fordi hastighederne og risikoen for kollisioner kan være høje. Almindeligt udstyr omfatter:
- Fuldgodkendt hjelm (integral eller åben alt efter krav), ofte med visir eller beskyttende briller.
- Køredragt (brandhæmmende i konkurrence), handsker og lukkede sko.
- Ribbeskytter, nakkestøtte/krave og i nogle serier nakkesikringssystemer for at reducere skader ved kraftige bevægelser.
- Baneregler, sikkerhedshegn og løbsledelse sikrer, at løb foregår under kontrollerede forhold.
Hvorfor køre karting?
Karting er både en sjov fritidsaktivitet og et seriøst sportsmiljø. Det er et effektivt sted at lære racerdiscipliner som kørselsteknik, racecraft og mekanisk forståelse uden de store omkostninger, som højere motorsportsklasser kræver. Mange professionelle racerkørere har deres fundament i karting.
Samlet set spænder karting fra rolige, familievenlige ture til ekstrem konkurrence og meget høje hastigheder — alt efter type, klasse og bane. Det gør sporten tilgængelig for både begyndere og ambitiøse racerkørere.
Historie
Art Ingels anses generelt for at være kartingens far. Han har længe været hot rodder og racerbilbygger hos Kurtis Kraft. Han byggede den første kart i det sydlige Californien i 1956.

Kartløb i Østberlins gader i 1963
Komponenter
Chassis
Chassiset er fremstillet af stålrør. Der er ingen affjedring. Chassiset skal bøje nok til at fungere som affjedring.
- Åbne karts har ikke noget rullebur.
- Karts med bur har et rullebur, der omslutter føreren.
- I Straight-chassiser sidder føreren i midten. Straight-chassiser anvendes til sprintløb.
- I Offset-chassiser sidder føreren i venstre side. Offset-chassiser anvendes til ovalbaneræs, hvor der kun køres med venstre sving.
Bremsningen sker ved hjælp af en skivebremse monteret på bagakslen. Skivebremser foran er ved at blive populære. I nogle klasser er de ikke tilladt.
Motorer
Gokarts i forlystelsesparker kan drives af 4-taktsmotorer eller elmotorer. Racerkarts kører med små 2-takts- eller 4-taktsmotorer.
Transmission
Karts har ikke noget differentiale. Begge baghjul drejer med samme hastighed. Derfor skal det ene baghjul glide i sving.
Kraften overføres fra motoren til bagakslen ved hjælp af en kæde.
Dæk
Hjul og dæk er meget mindre end dem, der anvendes på en normal bil.
Ligesom i andre motorsportsgrene bruger karts forskellige dæk til baneforholdene. Slicks bruges til tørt vejr. Regndæk eller "wets" bruges til vådt vejr. Slicks med riller i dem bruges til grusbaner. Dæk med spidser anvendes til is.
Racing
Kartracing er generelt accepteret som den mest økonomiske form for motorsport, der findes. Som et sjovt tidsfordriv kan det udføres af næsten alle. Som motorsport er det reguleret af FIA (under navnet Commission Internationale de Karting (CIK)).
I USA er der mange organisationer, der regulerer racerløb, f.eks. International Kart Federation (IKF), World Karting Association (WKA), Karters of America Racing Triad (KART) og Stars of Karting præsenteret af Indy Racing League. I Det Forenede Kongerige regulerer Motor Sports Association (MSA) karting. I Australien administreres kartingløb af Australian Karting Association på vegne af FIA og Confederation of Australian Motor Sport (CAMS).

Sprintløb på Granja Viana, Brasilien
Karting som et læringsredskab
Kartløb bruges normalt som en billig og relativt sikker måde at introducere kørere til motorløb på. Mange tror, at det er for unge bilister, men voksne er også meget aktive inden for karting. Karting betragtes som et første skridt i en racerkørers karriere. Det kan være med til at udvikle hurtige reflekser, præcis bilkontrol og beslutningsevne.
Fritidskarts, koncessionskarts og indendørs karts
Ud over traditionelt kartracing tilbyder mange kommercielle virksomheder karts til leje, ofte kaldet "fritidskarts" eller "koncessionskarts". Banerne kan være indendørs eller udendørs. Karts udlejes pr. session (normalt 10-15 minutter), og der anvendes robuste chassis med karosseri af hensyn til førerens sikkerhed.
Udendørs baner kan tilbyde karts med lav hastighed udelukkende til underholdning eller hurtigere, mere kraftfulde karts, der ligner racerkarts. Typisk kan disse udendørs baner også bruges til traditionelle kartløb.

Indendørs kartspil
Relaterede sider
Søge