Je (Ј, ј) er et bogstav i det kyrilliske alfabet, som anvendes i blandt andet det serbiske, makedonske, aserbajdsjanske og altajiske sprog. Bogstavet repræsenterer i de fleste af disse sprog den palatale approximant [j] (som det danske j i "ja"), men kan i enkelte sprog have en anden værdi (se nedenfor).

Udseende og kodning

Bogstavet findes i to former: stort (Ј) og lille (ј). I Unicode hedder det CYRILLIC CAPITAL LETTER JE (U+0408) og CYRILLIC SMALL LETTER JE (U+0458). Som HTML-entities kan det angives med f.eks. Ј for ⟨Ј⟩ og ј for ⟨ј⟩ (decimalt: Ј og ј).

Fonetik og transskription

  • I serbisk og makedonsk svarer Ј normalt til IPA-lyden [j] og transskriberes typisk som j (latinisk j).
  • I altajiske varianter kan Ј repræsentere en affriceret lyd som [d͡ʒ] eller [ʤ], afhængig af dialekt.
  • I aserbajdsjansk (cyrillisk ortografi) bruges Ј også til at markere [j].

Ortografi og brug

I sprog som serbisk og makedonsk bruges Ј som et selvstændigt bogstav i alfabetet (det står typisk umiddelbart efter И). De ioterede bogstaver Я, Є, Ё, Ї og Ю, som findes i nogle andre kyrilliske ortografier, findes ikke i disse alfabeter. I stedet skrives ioterede vokallyde ved kombination af Ј + vokal, for eksempel: Ја, Је, Јо, Ји og Ју.

Eksempler:

  • serbisk: ја (jeg) — translittereres som "ja"
  • makedonsk: јас (jeg) — translittereres som "jas"
  • serbisk: јутро (morgen) — translittereres som "jutro"

Sammenligning med Й

I nogle kyrilliske alfabeter — for eksempel russisk, bulgarsk, ukrainsk og hviderussisk — bruges bogstavet Й til at markere den korte /j/-agtige lyd i stedet for Ј. Visuelt og historisk er Й og Ј forskellige tegn: Й er typisk И med en diakritisk kortstreg (breve), mens Ј er formelt nærmere beslægtet med det latinske J i form.

Historie og oprindelse

Bogstavet Ј blev indført i de cyrilliske alfabeter for at give en klar skriftlig repræsentation af lyden /j/, især i de sprog hvor den latinske type J eller ioterede bogstaver ikke indgik. Det er især kendt fra den serbiske reform af det kyrilliske alfabet og fra makedonsk standardisering, hvor man ønskede et enkelt bogstav svarende til det latinske j.

Bemærkninger

  • Transskription til latin følger normalt princippet j → j (jf. serbisk og makedonsk romanisering).
  • I digitale og typografiske sammenhænge kan Ј ligne det latinske J, men de er forskellige tegn i Unicode og bør ikke blandes sammen.