Lanternesvamp — lysende, giftig svamp ofte forvekslet med kantarel
Lanternesvamp: lysende orange svamp ofte forvekslet med kantarel. Meget giftig — kan give kramper, opkast og diarré. Lær at genkende og undgå farlige forgiftninger.
Lanternesvampen (Omphalotus spp.) er en ofte orange til gul svamp med gule gæller, som kan forveksles med kantarellen. Den kan til tider udsender lys i mørke og ses derfor under navne som »lyssvamp« eller »jack‑o'‑lantern«. I modsætning til kantarellen er lanternesvampen meget giftig. Selv om man sjældent dør af at spise den, kan den give voldsomt ubehag med kramper, opkastning og diarré, og gentagne forgiftninger er rapporteret, fordi svampen ser og lugter tiltrækkende ud.
Udseende
Lanternesvampen er typisk dybt orange til gul‑orange. Den har tydelige, deciderede gæller (ikke de vilde, fortykkede falske gaffelfoldninger man ser hos kantarel), og frugtlegemet vokser ofte i tætte klynger eller trænger frem fra træstubbe og rødder. Farven kan variere med alder og vækstforhold. Bioluminiscensen er oftest svag og bedst synlig i totalt mørke — den kan give et grøntligt skær fra gællevævet eller myceliet.
Hvor vokser den?
Lanternesvampen er saprotrof og/eller parasit på dødt eller døende træ. Den findes ofte på eller ved siden af træstubbe, rodhals eller nedfaldne stammer, især af løvtræ. Vækstsæsonen er primært sensommer og efterår. Der findes flere arter i slægten Omphalotus, og udbredelsen omfatter Europa, Nordamerika og andre tempererede områder — arternes præcise forekomst varierer regionalt.
Hvorfor lyser den?
Bioluminiscens skyldes kemiske reaktioner i svampens væv, hvor et lysproducerende stof (luciferin‑type molekyler) oxideres ved hjælp af et enzym (luciferase). Lyset er typisk svagt og kan være svært at se i skovens baggrundslys eller ved måneskin. Lyset menes at kunne tiltrække insekter, som kan hjælpe med at sprede svampens sporer, men funktionen er ikke fuldt afklaret.
Giftighed og symptomer
Lanternesvampen indeholder toksiner (bl.a. sesquiterpener som illudiner), som kan give kraftige gastrointestinale symptomer. Symptomerne optræder ofte få timer efter indtagelse og omfatter:
- mavekramper
- kvalme og kraftigt opkastning
- vandig diarré
- dehydrering ved alvorligt væsketab
Symptomerne er normalt intense, men ikke så giftige, at dødelig forgiftning er almindelig. Dog kan små børn, ældre eller personer med svækket helbred få mere alvorlige komplikationer og bør vurderes af læge.
Førstehjælp og behandling
Ved mistanke om forgiftning:
- Søg straks lægehjælp eller kontakt Giftlinjen.
- Hvis indtagelsen er meget nylig (få timer), kan sundhedspersonale overveje at give aktivt kul — dette skal vurdere af fagpersonale.
- Hold den forgiftede person hydreret; ved kraftigt væsketab kan intravenøs væskebehandling være nødvendig.
- Behandlingen er i høj grad understøttende: mod kvalme, opkast og væsketab.
Hvordan skelne fra kantarel
Forveksling med kantarellen er almindelig, men der er flere tydelige forskelle:
- Kantarelens »gæller« er egentlig brede, forgrenede falske furer (ikke skarpe, adskilte gæller), mens lanternesvampen har rigtige, smalle gæller.
- Kantarel dufter ofte frugtagtigt (nærmest abrikosagtigt), mens lanternesvampen mangler denne karakteristiske duft.
- Kantareller vokser normalt enkeltvis eller i små grupper på skovbunden, ofte i mos; lanternesvampen vokser typisk i tætte klynger på eller tæt ved træstammer og stubbe.
- Lyset (bioluminiscensen) kan være et kendetegn, men det er ikke pålideligt ved daglys og er ikke et sikkert identificerende træk i felten.
Forebyggelse og gode råd
- Samle kun svampe, som du er helt sikker på at kende. Når du er i tvivl: lad dem stå.
- Brug svampebøger med klare fotos, deltag i svampektur eller lær fra erfarne svampeplukkere.
- Kogning eller stegning fjerner ikke nødvendigvis toksinerne — madlavning gør ikke lanternesvampen sikker at spise.
- Hold små børn væk fra ukendte svampe i skov og natur.
Hvis du er i tvivl efter at have spist en mistænkt svamp, kontakt straks læge eller Giftlinjen for råd. Forebyggelse gennem forsigtig identifikation er den sikreste måde at undgå forgiftning.
Beskrivelse
Jack-o-Lantern-svampens frugtlegeme (stilk og hætte) er orangefarvet. Den vokser fra sensommeren til november i store klumper på eller i nærheden af træstubbe. Den kan dog også vokse på jorden (langs nedgravede rødder) i nærheden. Under hætten er dens velkendte glødende farve, som lyser i en limegrøn farve. Denne svamp er aseksuel.
Galleri
· 
· 
· 
· 
· 
Spørgsmål og svar
Q: Hvilken farve har Jack O'Lantern-svampen?
A: Jack o'lantern-svampen er orange til gul i farven.
Q: Udsender jack o'lantern-svampen lys?
A: Ja, den udsender lys.
Q: Er jack o'lantern-svampen spiselig?
A: Nej, den er meget giftig.
Q: Hvad er symptomerne på at have spist en jack o'lantern-svamp?
A: Hvis man spiser en jack o'lantern-svamp, kan det give kramper, opkast og diarré.
Q: Kan man dø af at spise jack o'lantern-svampen?
A: Man dør ikke af at spise jack o'lantern-svampen.
Q: Er der sandsynlighed for gentagne forgiftninger på grund af jack o'lantern-svampens udseende og lugt?
A: Ja, rapporter har vist, at personer er blevet fristet til at prøve jack o'lantern-svampen en anden gang på grund af dens tiltalende lugt og udseende.
Q: Ligner jack o'lantern-svampen kantarel-svampen?
A: Ja, lygte-svampen ligner kantarel-svampen.
Søge