Infanterikanoner
Infanterikanoner er artillervåben til brug for infanterienheder. Konstruktionen har normalt korte løb, der affyrer en granat med lav hastighed. De er letbyggede, så de er lette at flytte rundt på slagmarken. Meget få infanterikanoner anvendes stadig af infanterienheder. De er blevet erstattet af granatkastere, lette anti-tankvåben og tungere trådstyrede missiler. Pakkekanoner ligner en infanterikanon, men mener de kanoner, der er beregnet til at blive skilt ad for at kunne flyttes. Bjergkanoner er infanterikanoner, der er beregnet til brug under bjergkamp. Luftbårne kanoner er de kanoner, der er beregnet til brug af faldskærmstropper. De er lette at flytte og har en lavere vægt sammenlignet med feltkanoner.
En fransk infanterikanon, Puteaux 37 mm kanon, 1916
Historie
Infanterikanoner var den første type artilleri, der blev brugt af væbnede styrker, først i Kina og senere bragt til Europa med den mongolske invasion. I begyndelsen var de simple støbte tønder, der på fransk blev kaldt pots de fer eller vasi på italiensk. Disse våben var små, ubevægelige og affyrede store bolte eller kugler. Efterhånden som løbene blev længere, måtte man finde en måde at flytte våbnene på. Dette førte til to forskellige løsninger. Den ene var den meget lette håndvåben, som blev til arquebus. Den anden var at placere kanonen på hjulvogne, som f.eks. 2-punds Culvern moyane, 1-punds Falcon og 3/4-punds Falconet. Disse lettere renæssancestyrker førte til udviklingen af 3-punds og 4-punds regimentskanoner i det 17. århundrede, især i Gustav Adolphus' hær. Det 17. århundredes lette feltkanoner, der i England blev kaldt drake, fandtes i næsten 100 forskellige kalibre. Hver havde sit eget navn, hvoraf nogle af dem var:
5 pund, 3½ tommer saker, med en vægt på 1 ton
4 pund, 3 tommer minion, der vejer 3/4 ton
2 pund, 2¾ tommer falke, der vejer 1/4 ton
1 pund, 2 tommer falkonet, der vejer 200 pund
¾ pund, ¼ tommer robinet, med en vægt på 100 pund
Saker og Falcon havde en rækkevidde på 360 og 320 yards, hvis de blev affyret direkte mod målet, og 2.170 og 1.920 yards, hvis de blev affyret i en opadgående bue.
Selv om der blev brugt okser til at trække de tungere feltkanoner og belejringskanoner, nogle på vogne i stedet for på lemvogne, var de for langsomme til at følge med infanteriet. Heste blev brugt til at trække de lettere kanoner, hvilket førte til udviklingen af artillerivogne og hestehold, som overlevede indtil slutningen af det 19. århundrede.
Relaterede sider
- Liste over infanterikanoner
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en infanterikanon?
A: En infanterikanon er et artillerivåben, der bruges af infanterienheder.
Q: Hvordan adskiller en infanterikanon sig fra andre artillerivåben?
A: Infanterikanoner har normalt korte løb, affyrer lavhastighedsgranater og er let bygget, så de er nemme at bevæge på slagmarken.
Q: Bliver infanterikanoner stadig brugt af infanterienheder i dag?
A: Nej, meget få infanterikanoner bruges stadig i dag. De er blevet erstattet af andre våben som granatkastere, lette antitankvåben og tungere trådstyrede missiler.
Q: Hvad er pakkanoner?
A: Pakkekanoner ligner infanterikanoner, men er beregnet til at blive skilt ad, når de skal flyttes.
Q: Hvad er bjergkanoner?
A: Bjergkanoner er infanterikanoner, der er designet specielt til brug under bjergkamp.
Q: Hvad er luftbårne kanoner?
A: Luftbårne kanoner er infanterikanoner designet til brug for faldskærmssoldater. De er lettere og nemmere at flytte end feltkanoner.
Q: Hvorfor erstatter granatkastere og trådstyrede missiler infanteripistoler?
A: Granatkastere og trådstyrede missiler er mere effektive i moderne krigsførelsesscenarier. De er også lettere at bruge og kræver mindre arbejdskraft.
