Ignoratio elenchi
Ignoratio elenchi (også kendt som irrelevant konklusion eller irrelevant tese) er en uformel fejlslutning, hvor man fremfører et argument, som i sig selv kan være gyldigt, men som ikke omhandler det pågældende emne. "Ignoratio elenchi" kan groft oversættes med uvidenhed om gendrivelse, dvs. uvidenhed om, hvad en gendrivelse er; "elenchi" kommer fra det græske [[sokratisk metode|έλεγχος]], der betyder et argument for modbevis eller gendrivelse. (Nogle kilder giver ved uvidenhed om spørgsmålene eller endog ved at ignorere spørgsmålene som en oversættelse af ignoratio elenchi).
Aristoteles mente, at en ignoratio elenchi er en fejl, som spørgeren begår, mens han forsøger at forfalske en svarendes argument. Han kaldte det en uvidenhed om, hvad der udgør en modsigelse. For Aristoteles er ignoratio elenchi lig med uvidenhed om logik. Faktisk går Aristoteles så langt som til at sige, at alle logiske fejlslutninger kan reduceres til det, han kalder ignoratio elenchi.
I moderne sprogbrug er begrebet meget mere snævert begrænset til den slags fejl, der er beskrevet i første afsnit ovenfor.
Rød sild
I lighed med ignoratio elenchi er en afledningsmanøvre et argument, der gives som svar, og som ikke tager fat på det oprindelige spørgsmål. Kritisk set er en afledningsmanøvre et bevidst forsøg på at skifte emne eller aflede argumentet. Dette er formelt kendt i det engelske ordforråd som digression, som er en neutralt konnoteret "Red herring". Det egentlige problem overskygges af processen med at fokusere på noget andet.
Eksempler
- Bill Maher på Scarborough Country
Maher: Det er vilkårligt, ikke sandt? Hvis du var blevet født i Pakistan, ville du ikke tro på Jesus Kristus. Du ville have fået fortalt et andet eventyr, og du ville have troet på det.
Scarborough: Det er din mening, Bill.
Om Mahers argument er hans mening eller ej er irrelevant og har intet at gøre med argumentet.
- "Baseballspilleren Mark McGwire er netop gået på pension. Han er sådan en flink fyr, og han giver en masse penge til alle mulige velgørende organisationer. Det er klart, at han ender i Hall of Fame."
Konklusionen er ignoratio elenchi, da venlighed og velgørenhed ikke er de vigtigste kvalifikationer for at blive optaget i Hall of Fame.
- "Jeg skal ikke betale en bøde for hensynsløs kørsel. Der er faktisk farlige kriminelle på gaden, og politiet burde jagte dem i stedet for at chikanere en anstændig skattebetaler som mig."
At der findes værre kriminelle er et sekundært spørgsmål, som ikke har nogen betydning for, om føreren fortjener en bøde for uforsvarlighed. Hvis taleren bevidst forsøgte at aflede emnet, ville dette være et eksempel på en afledningsmanøvre. Selv om argumentet om, hvordan politiet bør bruge sin tid, kan have sin berettigelse, er spørgsmålet om, hvem politiet bør prioritere at forfølge, og spørgsmålet om, hvad der bør gøres med dem, som politiet har fanget, to forskellige spørgsmål.
- "Statsministerens skattepolitik er måske populær, men jeg har en mistanke om, at han har haft en affære og betaler kvinden for at holde mund. Det burde medierne undersøge! "
Med en afledningsmanøvre, den påståede affære, som ikke har noget med sagen at gøre, forsøger man at flytte emnet væk fra de populære politikker. Men hvis den oprindelige diskussion drejede sig om premierministerens offentlige integritet (der omfatter både popularitet og adfærd), kunne dette argument være helt gyldigt. Som f.eks. hvis en politikers valgkampagne drejede sig om familieværdier. Så ville et argument om en sådan affære være gyldigt, da det er i direkte modstrid med en platform for familieværdier.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er ignoratio elenchi?
A: Ignoratio elenchi er en uformel fejlslutning, hvor et argument, der måske er gyldigt, ikke behandler det pågældende emne.
Q: Hvad betyder "elenchi"?
A: "Elenchi" kommer fra det græske ord "έλεγχος", som betyder et argument, der modbeviser eller tilbageviser.
Q: Hvad mener Aristoteles om ignoratio elenchi?
A: Aristoteles mente, at ignoratio elenchi er en fejl begået af en spørger i forsøget på at falsificere en respondents argument, og det svarer til uvidenhed om logik.
Q: Kan logiske fejlslutninger reduceres til ignoratio elenchi, ifølge Aristoteles?
A: Ja, Aristoteles går så langt som til at sige, at alle logiske fejlslutninger kan reduceres til det, han kalder ignoratio elenchi.
Q: Er den slags fejl, der er beskrevet i første afsnit, den eneste måde, ignoratio elenchi bruges på i moderne tid?
A: Ja, moderne brug begrænser dette udtryk meget mere snævert til den slags fejl, der er beskrevet i det første afsnit ovenfor.
Q: Hvad er oversættelsen af "ignoratio elenchi"?
A: "Ignoratio elenchi" kan groft oversættes med uvidenhed om tilbagevisning eller uvidenhed om, hvad en tilbagevisning er.
Q: Hvad er et andet navn for ignoratio elenchi?
A: Ignoratio elenchi er også kendt som irrelevant konklusion eller irrelevant tese.
