Icteridae er en familie af små til mellemstore sangfugle fra den nye verden. De er normalt farvestrålende, og mange arter har markante kontrastrande: sort som grundfarve ofte oplivet med gul, orange eller rød. Familien er meget varieret i størrelse, form, adfærd og farvetegning, hvilket gør den let genkendelig, men også biologisk interessant med mange forskellige økologiske nicher.

Udbredelse og levesteder

Icterider findes over det meste af Amerika, fra arktiske områder i det nordlige Canada til Tierra del Fuego i syd og i Karibien. De lever i en bred vifte af levesteder: åbne græsarealer, rørskove, skovkanter, regnskov, landbrugsland og bynære områder. Mange arter er tilpasset menneskeskabte landskaber og trives i marker, parker og ved veje, mens andre er specialister i tropiske skove eller kystnære vådområder.

Udseende og særlige tilpasninger

Denne gruppe omfatter den nye verdens solsorte, den nye verdens orioles, bobolink, englejer, græskar, grågæs, kuhliker, oropendolaer og caciques. På trods af deres lignende navne er de kun fjernt beslægtet med den almindelige solsort i den gamle verden (som er en drossel) eller med oriolerne i den gamle verden.

Icterider viser ofte tydelig kønsdimorfi: hannerne er typisk større og mere iøjnefaldende end hunnerne. F.eks. er hannen af storhalet gråspurv 60 % tungere end hunnen. Den mindste icterid-art er orkideen oriole, hvor hunnen i gennemsnit er 15 cm lang og vejer 18 gram, mens den største er Amazonas oropendola, hvis han måler 52 cm og vejer ca. 550 gram. Denne variation i størrelse er større end normalt i passere-familier.

En usædvanlig tilpasning, som er fælles for icteriderne, er gabet: kraniet er bygget så et kraftigt næb kan åbnes bredt (gaping) i stedet for kun at lukke passivt. Det gør det muligt for mange arter at tvinge bark, blade eller frugtåbninger fra hinanden for at få fat i skjult føde. Næbformen varierer fra slanke, dirigerede næb hos nektarsøgende orioles til kraftige, koniske næb hos frø- og insektædere.

Føde og fødesøgning

Icterider er generelt altædende (omni- eller opportunister). Deres kost kan omfatte insekter og andre hvirvelløse dyr, frø, frugter, nektar og små hvirveldyr. Nogle arter er specialiserede: f.eks. søger visse orioles nektar og frugt, mens bogfinker-lignende typer sætter pris på frø og korn. Gaping-tilpasningen bruges aktivt til at pille bark af, åbne frugter eller løsne græs og rør for at nå skjult bytte.

Adfærd, sang og migration

Icterider er ofte sociale og udtryksfulde fugle. Mange arter har komplekse, melodiske sange eller kraftige, karakteristiske kald. Nogle arter efterligner lyde fra andre fugle. Flere nordamerikanske arter, f.eks. bobolink og visse solsorte, foretager lange træk mellem yngleområder mod nord og overvintringsområder i Mellem- og Sydamerika.

Reproduktion og sociale strukturer

Reproduktionsstrategierne varierer: nogle arter bygger enkeltboer i buskads, mens andre—især oropendolaer og caciques—er kolonibyggerne, der laver hængende, vævede reder i store grupper. En anden interessant adfærd i familien er yngleparasitismen hos cowbirds (Molothrus-arter), som lægger deres æg i andre arters reder, hvor værtsforældrene opfostrer ungene.

Eksempler på grupper og arter

  • New World orioles (orioler) – ofte klare orange/gule med sort.
  • Grackles og grågæs – ofte blankt sorte med lange haler.
  • Bobolink – en langdistancetrækkende art med karakteristisk sang.
  • Oropendolaer og caciques – kendt for deres store, hængende reder og sociale kolonier.
  • Cowbirds – berømte som yngleparasitter.

Identifikation i marken

Ved bestemmelse af icterider hjælper følgende kendetegn: flerstemmig brug af sort plus én eller flere lyse farver (gul, orange, rød), ofte kontrasterende skulder- eller vingepatches, varierende halelængde og karakteristiske kald. Køn, alder og årstidsbestemte fjerdragter kan ændre udseendet betydeligt, så feltminder og sang er ofte nyttige til bestemmelse.

Bevaringsstatus

Familien rummer både almindelige, succesfulde arter og truede endemiske arter. Trusler omfatter tab af levesteder, pesticidpåvirkning, klimaændringer, introducerede predatorer og konsekvenser af yngleparasitisme for visse små arter. Især ø-endemiske icterider og specialiserede arter i tropiske skove er sårbare. Bevaringsindsatser omfatter habitatbeskyttelse, overvågning og indsats mod invasive arter.

Afsluttende bemærkning

Icterider er en farverig, økologisk alsidig og adfærdsmæssigt interessant familie af nye verdens sangfugle. Deres store variation i størrelse, levevis og sociale systemer samt særlige anatomiske tilpasninger som gaping gør dem til en vigtig gruppe for studier i adfærd, økologi og evolution.