Hyperion: John Keats' ufuldendte romantiske digt om Titanen

Oplev John Keats' ufuldendte epos "Hyperion" — et mørkt, romantisk digt om Titanen, magttab og mytisk skønhed i blændende blankvers.

Hyperion er et af de vigtigste digte af den engelske romantiske digter John Keats. Digtet er baseret på en fortælling fra den græske mytologi, der fortæller, hvordan Titanen Hyperion, den første græske solgud, blev erstattet af Apollon. Selvom værket forbliver ufuldendt, rummer det nogle af Keats' mest intense og suggestive vers og viser hans udvikling fra yngre, mere episodiske digteriske former til en moden, reflekteret brug af blankvers og mytologisk materiale.

Baggrund og komposition

Keats arbejdede hovedsageligt på digtet i august og september 1818. Han færdiggjorde de to første dele eller "bøger", som hver er mellem 350 og 400 linjer lange, og han skrev også 135 linjer i bog III. Men han var ikke tilfreds med det, han havde skrevet; han omskrev det lidt efter lidt indtil april 1819, hvor han gav op for en tid. Nogle kritikere og forskere mener, at Keats satte sig for at skrive den slags lange digte, som han allerede havde gjort i sit Endymion i 1817 - men hans syn på poesi havde ændret sig, så meget at han ikke længere var tilfreds med at skrive den slags mytologiske epos, som mange andre digtere på hans tid forsøgte at skrive.

Keats forsøgte at lave digtet om i en ny form, som han kaldte The Fall of Hyperion. Han arbejdede på denne anden version i løbet af de sidste seks måneder af 1819, og selv om han skrev mere end 500 linjer, opgav han også dette andet forsøg. I denne revision introducerer han en mere eksplicit fortæller (en "pilgrim") og figuren Moneta, en sibyllinsk vejleder, og gør værket til en slags poetisk apokalyptisk vision og samtidig en meditation over kunstnerens rolle og lidelse. Han var aldrig i stand til at færdiggøre nogen af de to versioner af digtet på en måde, der tilfredsstillede ham.

Form og sprog

Keats skrev digtet på blankvers, uden rim. Blankversen giver ham en frihed til at variere rytmen og skabe en højstemt, ofte miltonsk tone, som samtidig kan være intim og sanselig. Nogle læsere og kritikere har bemærket påvirkningen fra John Milton i den store, hævede stil og i brugen af klassisk mytologi, men Keats' sprog er også gennemsyret af hans karakteristiske sanselighed, musikalske linjer og en intens opmærksomhed på farver, lys og stemninger.

Temaer

• Fald og fornyelse: Digtet skildrer overgangen fra den gamle orden (Titanerne) til den nye (guder som Apollon) — et tema om tab, forandring og nødvendigheden af etablering af ny orden.
• Tragisk isolation og medlidenhed: Keats udforsker lidelsen hos de besejrede guder, især Saturn, og hvordan medfølelse og erindring spiller ind i erkendelsen af tab.
• Kunstnerens anliggende: I The Fall of Hyperion reflekteres over poetens rolle, inspirationens pris og fremskridt gennem smerte og indsigt. Moneta fungerer som vejleder i en indvielsesproces, hvor viden og poesi kræver offer.
• Det sublime: Naturen, himlen og den mytiske storslåethed bruges til at skabe følelsen af det sublime — både skønhed og skræk i mødet med større kræfter.

Modtagelse og betydning

Ved første publicering var Keats endnu ikke ubestridt blandt kritikere; hans værker mødte både hård kritik og beundring. Over tid er Hyperion og især fragmenterne fra begge versioner blevet anerkendt som vigtige udtryk for Keats' modne poesi. Mange kritikere fremhæver den følelsesmæssige dybde og den formmæssige sikkerhed i passagerne, selv om digtet aldrig blev fuldendt. Værket har haft stor indflydelse på senere læsere og digtere, og afsnit fra Hyperion citeres ofte som eksempler på Keats' evne til at kombinere epicitet med intim lyrisk kraft.

Uddrag

Selvom ingen af de to versioner nogensinde blev færdiggjort, mener nogle kritikere, at de indeholder nogle af Keats' bedste vers, som f.eks. de dystre og kraftfulde indledende linjer i den første Hyperion:

Dybt inde i en dalens skyggefulde tristhed

Langt væk fra morgenens sunde ånde,

Langt fra den brændende middagstid og aftenens ene stjerne,

Sad Saturn med gråhåret, stille som en sten,

Stille som stilheden omkring hans hule;

Skov på skov hang om hans hoved

Som sky på sky.

["vale" = dal; "morn" = morgen; "eve" = aften]

Hvorfor læse Hyperion i dag?

Hyperion tilbyder læseren et indblik i en kunstners kamp med form, mytologi og erkendelse. Fragmentets ufuldendte karakter gør det også til en fascinerende læseoplevelse: man følger Keats' tankeproces og ser, hvordan en digter prøver at oversætte store kosmiske temaer til menneskelig følelse og sproglig præcision. For dem, der interessere sig for romantikken, poesiens udvikling og refleksioner over det skiftende og forgængelige, er Hyperion et væsentligt og gribende værk.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem har skrevet digtet Hyperion?

Spørgsmål: Hvornår arbejdede Keats på digtet?

Sp: Hvor lang var hver af de to første bøger af Hyperion?

Spørgsmål: Hvilken slags digtning forsøgte Keats at skrive med Hyperion?

Spørgsmål: Hvilken form brugte han til at skrive sit digt?

Spørgsmål: Hvad er nogle indledende linjer fra Bog I af Hyperion?

Spørgsmål: Hvad betyder "dal" i denne sammenhæng?

Søg efter bogstav