Den Kinesiske Mur i Kina: Historie, længde og fakta

Oplev Den Kinesiske Mur i Kina: historie, længde, fakta og 7.000 vagttårne. Fra Qin til Ming — alt om verdens længste menneskeskabte forsvarsanlæg.

Forfatter: Leandro Alegsa

Koordinater: 40°40′37″N 117°13′55″E / 40.67693°N 117.23193°E / 40.67693; 117.23193

Den Kinesiske Mur er ikke én enkelt sammenhængende mur, men et omfattende system af befæstninger som strækker sig over store dele af det nordlige Kina. Anlæggene omfatter sektioner af stampet jord (rammed earth), sten, mursten og i nogle dele mørtel eller kalkbaserede bindemidler. Muren blev ikke "færdig" på ét bestemt år – forskellige strækninger er opført, udvidet, nedbrudt og genopbygget gennem årtusinder; store dele af det synlige forløb stammer fra Ming-dynastiet (1368–1644). Formålet var først og fremmest forsvar mod fjendtlige angreb og grænsekontrol, og anlægget omfatter vagttårne, barakker, pas, og systemer til signalering.

Bygning og materialer

Der blev anvendt lokale materialer afhængig af terrænet: stampet jord i sletterne, sten i bjergområder og mursten i områder nær bebyggelse hvor sådanne materialer var tilgængelige. På de bedst bevarede Ming-sektioner blev der ofte brugt brændte mursten og skåret sten til fundamenter og tårne. Arbejdet blev udført af soldater, tvangsarbejdere, lokale bønder og fanger, og byggeriet varierede i kvalitet afhængig af tid og ressourcer.

Længde og dimensioner

Den samlede længde af alle kendte sektioner, inklusive naturlige barrierer som flodbredder og skrænter der blev brugt som del af forsvarslinjen, blev ved en omfattende opmåling offentliggjort af kinesiske myndigheder i 2012 angivet til ca. 21.196 kilometer. Højder, bredder og tilstand varierer meget: nogle steder er muren kun et par meter høj og kun få meter bred, mens andre sektioner (især restaurerede Ming-afsnit nær Beijing) når højder på op til omkring 7–8 meter og bredder på flere meter, så der kunne køre heste og vogne eller placeres bevæbning.

Historisk baggrund

Der er bygget forsvarsanlæg langs de nordlige grænser i Kina i mange århundreder. Allerede i det 7. århundrede f.Kr. opførte forskellige småstater grænsemure. Den mest kendte tidlige omfattende bindeoperation skete under Qin–dynastiet, hvor Qin Shi Huang (kejsers navn ofte translittereret som Qin Shi Huang) i slutningen af 200‑tallet f.Kr. beordrede sammenkobling af eksisterende vægge for at beskytte det nyforenede rige. Meget af denne tidlige mur er i dag forsvundet eller kun bevaret i jordlag. Senere dynastier, især Ming, byggede, forstærkede og udvidede væggene betydeligt for at imødegå nye militære trusler.

Funktioner og militær struktur

Muren fungerede ikke kun som passiv mur, men som et helt netværk til overvågning og kommunikation:

  • Vagttårne: placeret med jævne mellemrum til observation, ophold for garnisoner og opbevaring af proviant.
  • Signalering: røg, ild og senere optiske signaler gjorde det muligt at viderebringe beskeder hurtigt langs store afstande.
  • Passer og befæstninger: større porte og pas fungerede som kontrollerede overgange, toldsteder og militære kontrolpunkter.

Bevarelse, turisme og kulturarv

Den Kinesiske Mur er et af verdens mest kendte monumenter og blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1987. Nogle sektioner er omhyggeligt restaurerede og populære turistmål (fx Badaling og Mutianyu i nærheden af Beijing), mens andre afsnit er forfaldne eller næsten helt forsvundet. Bevaring er en løbende udfordring på grund af erosion, menneskelig aktivitet og ulovlig fjernelse af byggematerialer i ældre tider.

Interessante fakta

  • Der findes ikke én entydig "færdig" mur – anlægget er resultat af mange byggefaser over mere end to tusinde år.
  • Muren har haft flere funktioner: militær forsvar, kontrol af grænseovergange, immigration og toldopkrævning samt symbolsk betydning for central magt.
  • Materialer og konstruktionsteknikker varierer markant langs forløbet, hvilket afspejler lokale forhold og forskellige tidsperioder.

Der blev bygget mange forskellige mure og sektioner gennem historien, som tilsammen omtales som Den Kinesiske Mur. Den første type befæstninger stammer fra det 7. århundrede f.Kr. Den mest berømte tidlige sammenkobling af eksisterende vægge fandt sted i slutningen af 200‑tallet f.Kr., da Kinas første kejser, Qin Shi Huang, beordrede at forene forskellige fronter under Qin‑dynastiet. Af denne tidlige mur er kun lidt bevaret, dels fordi materialer blev genanvendt gennem tiden og dels på grund af naturligt forfald. De længst bevarede og mest synlige dele af muren i dag stammer i høj grad fra Ming‑perioden.


  Ruinerne af et vagttårn på den store mur  Zoom
Ruinerne af et vagttårn på den store mur  

De blå linjer viser Ming-dynastiets mure, og de sorte symboler viser de 9 garnisoner i dette dynasti.  Zoom
De blå linjer viser Ming-dynastiets mure, og de sorte symboler viser de 9 garnisoner i dette dynasti.  

Den kinesiske mur i Shanhaiguan.  Zoom
Den kinesiske mur i Shanhaiguan.  

Historie

Den store mur i Qi blev bygget i 685 f.Kr. Staten Qi byggede en befæstet mur for at beskytte sig mod de sydlige stater Ju og Lu og senere mod kongeriget Chu.

Staten Yan byggede mure under kong Zhao af Yan (311-279 f.Kr.).

Staten Zhao byggede mure i årene 325-299 f.Kr. under kong Wuling af Zhao.

Murene i periferien af de nordlige stater Yan, Zhao og Qin blev forbundet med hinanden, fordi alle disse stater kom under kejser Qin Shi Hongs styre under hans regering (221-206 f.Kr.).


 Kinas første kejser, Qin Shi Huang, også kaldet Shi Huangdi, startede Qin-dynastiet. Xiongnu-stammerne i den nordlige del af Kina var hans fjender. Landet i nogle dele af Kina er let at krydse, så Qin Shi Huang begyndte at bygge den store mur for at gøre det sværere for Xiongnu at invadere Kina.

I 212 f.Kr. gik muren fra Gansu til kysten i Sydmanchuriet.

Andre dynastier i Kina havde arbejdet mere på muren og gjort den længere. Han-, Sui-, Nord- og Jin-dynastierne reparerede, ombyggede eller udvidede alle den store mur. Under Ming-dynastiet blev der foretaget store ombygninger. Afsnit af muren blev bygget med mursten og sten i stedet for jord. Det tog mere end 2000 år at bygge og færdiggøre den store mur.

Den Kinesiske Mur er en række befæstninger, der blev bygget over de gamle kinesiske staters historiske nordlige grænser. Det er den længste struktur, som mennesker nogensinde har bygget. Den er ca. 21 196 km lang, 9,1 meter bred og 15 meter høj. Den er lavet i løbet af hundredvis af år, muren blev bygget af over 6 forskellige kinesiske dynastier og er over 2.300 år gammel.

Muren blev bygget for at hjælpe med at holde nordlige angribere som mongolerne ude. Der var blevet bygget mindre mure i årenes løb, men Kinas første kejser, Qin Shi Huang, besluttede, at han ville have en enkelt kæmpe mur til at beskytte sine nordlige grænser. De mest kendte dele af muren blev bygget af Ming-dynastiet. Djengis Khan, grundlæggeren af det mongolske imperium, var den eneste, der brød igennem den kinesiske mur i dens

2.700 års historie.

Den Kinesiske Mur blev udpeget til UNESCO's verdensarv i 1987. Den Kinesiske Mur blev erklæret som et af verdens syv vidundere i 2007.



 

Opførelse og genopbygning af den store mur

Bygherrerne brugte materialer, der var i nærheden. Nogle dele af muren var lavet af mudder, halm og kviste. Tusindvis af arbejdere døde på grund af store nedstyrtende sten, udmattelse, sygdom, dyreangreb og sult. At arbejdere døde og blev begravet i og under den store mur er en myte.



 

Synlighed fra rummet

Rygterne om, at astronauter skulle kunne se den store mur fra månen, er ikke videnskabeligt bevist. Den Store Mur er blevet vist på radarbilleder fra rummet, men forskerne er sikre på, at astronauter ikke kan se muren med det blotte øje. En astronaut, der talte om synligheden af den store mur fra rummet, var Neil Armstrong. Han sagde, at på månen var det meget tydeligt, at muren ikke var synlig. Astronaut William Pogue var dog i stand til at se muren fra en afstand i lavt kredsløb om Jorden (300-530 km højde), men kun med en kikkert og med masser af øvelse.



 

Galleri

  • The First Mound at the Jiayuguan Pass Pass in Gansu

Den første gravhøj ved Jiayuguan-passet i Gansu

  • Near Yinchuan in Ningxia

I nærheden af Yinchuan i Ningxia

  • In Yulin, Shaanxi

I Yulin, Shaanxi

  • In Badaling's Yanqing District in Beijing

I Badaling-distriktet Yanqing i Beijing

  • In the Juyongguan area of Beijing

I Juyongguan-området i Beijing

  • The gate at the wall in Gubeikou, Beijing

Porten ved muren i Gubeikou, Beijing

  • In Simatai, Beijing

I Simatai, Beijing

  • In Mutianyu, Beijing

I Mutianyu, Beijing

  • At Shanhaiguan

I Shanhaiguan

  • At Badaling in 1979

I Badaling i 1979



 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er koordinaterne for Den Kinesiske Mur i Kina?


A: Koordinaterne for Den Kinesiske Mur er 40°40′37″N 117°13′55″E / 40.67693°N 117.23193°E / 40.67693; 117.23193.

Sp: Hvad er den kinesiske mur lavet af?


A: Den kinesiske mur er lavet af cement, sten, mursten og jord.

Spørgsmål: Hvornår blev den kinesiske mur færdiggjort?


Svar: Den Kinesiske Mur blev færdig i 1878.

Spørgsmål: Hvor lang er muren?


A: Muren er ca. 21 196 km lang, 9,1 meter bred og 15 meter høj.

Spørgsmål: Hvem byggede den første del af muren?


Svar: Den første del blev bygget i det 7. århundrede f.Kr. af kejser Qin Shi Huang under Qin-dynastiet.

Spørgsmål: Hvor mange vagttårne er der på muren?


Svar: Der er 7 000 vagttårne på muren.

Spørgsmål: Hvordan byggede man senere dele af muren under Ming-dynastiet?



Svar: Senere afsnit blev bygget med mursten under Ming-dynastiet.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3