Koordinater: 40°40′37″N 117°13′55″E / 40.67693°N 117.23193°E / 40.67693; 117.23193

Den Kinesiske Mur er ikke én enkelt sammenhængende mur, men et omfattende system af befæstninger som strækker sig over store dele af det nordlige Kina. Anlæggene omfatter sektioner af stampet jord (rammed earth), sten, mursten og i nogle dele mørtel eller kalkbaserede bindemidler. Muren blev ikke "færdig" på ét bestemt år – forskellige strækninger er opført, udvidet, nedbrudt og genopbygget gennem årtusinder; store dele af det synlige forløb stammer fra Ming-dynastiet (1368–1644). Formålet var først og fremmest forsvar mod fjendtlige angreb og grænsekontrol, og anlægget omfatter vagttårne, barakker, pas, og systemer til signalering.

Bygning og materialer

Der blev anvendt lokale materialer afhængig af terrænet: stampet jord i sletterne, sten i bjergområder og mursten i områder nær bebyggelse hvor sådanne materialer var tilgængelige. På de bedst bevarede Ming-sektioner blev der ofte brugt brændte mursten og skåret sten til fundamenter og tårne. Arbejdet blev udført af soldater, tvangsarbejdere, lokale bønder og fanger, og byggeriet varierede i kvalitet afhængig af tid og ressourcer.

Længde og dimensioner

Den samlede længde af alle kendte sektioner, inklusive naturlige barrierer som flodbredder og skrænter der blev brugt som del af forsvarslinjen, blev ved en omfattende opmåling offentliggjort af kinesiske myndigheder i 2012 angivet til ca. 21.196 kilometer. Højder, bredder og tilstand varierer meget: nogle steder er muren kun et par meter høj og kun få meter bred, mens andre sektioner (især restaurerede Ming-afsnit nær Beijing) når højder på op til omkring 7–8 meter og bredder på flere meter, så der kunne køre heste og vogne eller placeres bevæbning.

Historisk baggrund

Der er bygget forsvarsanlæg langs de nordlige grænser i Kina i mange århundreder. Allerede i det 7. århundrede f.Kr. opførte forskellige småstater grænsemure. Den mest kendte tidlige omfattende bindeoperation skete under Qin–dynastiet, hvor Qin Shi Huang (kejsers navn ofte translittereret som Qin Shi Huang) i slutningen af 200‑tallet f.Kr. beordrede sammenkobling af eksisterende vægge for at beskytte det nyforenede rige. Meget af denne tidlige mur er i dag forsvundet eller kun bevaret i jordlag. Senere dynastier, især Ming, byggede, forstærkede og udvidede væggene betydeligt for at imødegå nye militære trusler.

Funktioner og militær struktur

Muren fungerede ikke kun som passiv mur, men som et helt netværk til overvågning og kommunikation:

  • Vagttårne: placeret med jævne mellemrum til observation, ophold for garnisoner og opbevaring af proviant.
  • Signalering: røg, ild og senere optiske signaler gjorde det muligt at viderebringe beskeder hurtigt langs store afstande.
  • Passer og befæstninger: større porte og pas fungerede som kontrollerede overgange, toldsteder og militære kontrolpunkter.

Bevarelse, turisme og kulturarv

Den Kinesiske Mur er et af verdens mest kendte monumenter og blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1987. Nogle sektioner er omhyggeligt restaurerede og populære turistmål (fx Badaling og Mutianyu i nærheden af Beijing), mens andre afsnit er forfaldne eller næsten helt forsvundet. Bevaring er en løbende udfordring på grund af erosion, menneskelig aktivitet og ulovlig fjernelse af byggematerialer i ældre tider.

Interessante fakta

  • Der findes ikke én entydig "færdig" mur – anlægget er resultat af mange byggefaser over mere end to tusinde år.
  • Muren har haft flere funktioner: militær forsvar, kontrol af grænseovergange, immigration og toldopkrævning samt symbolsk betydning for central magt.
  • Materialer og konstruktionsteknikker varierer markant langs forløbet, hvilket afspejler lokale forhold og forskellige tidsperioder.

Der blev bygget mange forskellige mure og sektioner gennem historien, som tilsammen omtales som Den Kinesiske Mur. Den første type befæstninger stammer fra det 7. århundrede f.Kr. Den mest berømte tidlige sammenkobling af eksisterende vægge fandt sted i slutningen af 200‑tallet f.Kr., da Kinas første kejser, Qin Shi Huang, beordrede at forene forskellige fronter under Qin‑dynastiet. Af denne tidlige mur er kun lidt bevaret, dels fordi materialer blev genanvendt gennem tiden og dels på grund af naturligt forfald. De længst bevarede og mest synlige dele af muren i dag stammer i høj grad fra Ming‑perioden.