Sfinksen i Giza: Historie, alder og mysterier bag det store monument
Oplev Sfinksen i Giza: historie, alder og uopklarede mysterier bag det ikoniske monument — arkæologi, teorier og restaurering.
Den store sfinks står i Giza nær Cairo i Egypten. Den ligger i en fordybning syd for farao Khafres (Chephren) pyramide på den vestlige bred af Nilen. Sfinksen er en stenskulptur af et væsen med et menneskehoved og en løvekrop. Det er den største monumentale skulptur i den antikke verden: dens krop er cirka 60 meter lang og 20 meter høj, og ansigtet er omkring 4 meter bredt.
Beskrivelse og konstruktion
Sfinksen er udhugget direkte i kalkstenslaget på Giza-platået og var oprindeligt en del af et større kompleks, der inkluderer en daltempel og en vej (kaldet en procesionsvej) til Khafres pyramide. Kroppen ligner en liggende løve, mens hovedet er menneskeligt og sandsynligvis forestiller en farao — mange forskere mener, at ansigtet forestiller Khafre selv. Sfinksen har mistet næsen, og dele af et ceremonielt falsk skæg er fundet som fragmenter i museer.
Alder og ophav
Den store sfinks er den ældste kendte monumentale skulptur i Egypten. Den almindelige faglige konsensus placerer opførelsen i Det Gamle Rige under farao Khafre (omkring ca. 2558–2532 f.Kr.), da sfinksen ligger i direkte relation til hans pyramide og tilhørende bygningskomplekser. Det er dog vigtigt at nævne, at der findes alternative og kontroversielle teorier, som foreslår en betydeligt ældre datering på baggrund af erosion og geologiske iagttagelser; disse teorier er ikke bredt accepteret i hovedfaget.
Historisk omtale og "Dream Stele"
Der findes ingen samtidige inskriptioner fra Det Gamle Rige, der beskriver sfinksens bygning eller oprindelige formål. Den store sfinx optræder ikke i nogen kendt indskrift fra denne periode. I det Nye Rige blev sfinksen omtalt som Hor-em-akhet (på engelsk: Horus of the Horizon). Farao Thutmose IV (omtrent 1400-tallet f.Kr.) indskrev sin kendte "Dream Stele" mellem sfinksens forpoter. Ifølge denne stele fortalte en drøm Thutmose, at han skulle rense sfinksen for sand; som belønning skulle han blive konge. Steleteksten er vigtig, fordi den viser, at sfinksen i det mindste i det 15. århundrede f.Kr. allerede var delvist dækket af sand og at den havde religiøs betydning.
Formål og fortolkninger
Formålet med sfinksen er ikke endeligt fastslået. Forskere har foreslået flere mulige funktioner:
- Som et monumentalt mindesmærke og symbol på kongelig magt — muligvis med ansigtstræk af Khafre.
- Som en religiøs beskytter for kongens gravkompleks og det omkringliggende tempelområde.
- Som en astronomisk markør: nogle forskere har foreslået, at sfinksen kunne have været orienteret i forhold til solens bevægelse og f.eks. markere solopgang på visse vigtige dage (der er forslag om forbindelse til forårsjævndøgnets position i løvens tegn, men sådanne påstande diskuteres).
Skader, erosion og restaurering
Sfinksen eroderer i dag på grund af en kombination af naturlige og menneskeskabte forhold: vind og sand, varierende fugtighed i kalkstenen, grundvandsstigning i perioder og forureningspartikler fra Cairo. Nogle restaureringsforsøg, især i 1800- og 1900-tallet, var dårligt udførte efter moderne standarder og har til tider skadet stoffet eller ændret dets udseende.
Moderne og mere forsigtige bevaringsarbejder er blevet udført under opsyn af arkæologer og konservatorer tilknyttet Det Øverste Råd for Antikviteter. Arbejdet inkluderer dræning af underjordisk vand, stabilisering af sprækker med velegnede materialer, fjernelse af skadelige fyldmaterialer og kontrolleret oprensning. Der er også arbejdet med at begrænse direkte menneskelig påvirkning ved at regulere publikumsadgang tæt på monumentet.
Ødelæggelse af næsen og andre skader
Sfinksens næse mangler — hvornår og af hvem næsen blev ødelagt er genstand for diskussion. En almindelig fortælling omtaler en ikonoklastisk handling i middelalderen, hvor en religiøs person fjernede næsen i protest mod dyrkelse; andre historier og myter tilskriver skaden soldater eller moderne hændelser, men mange af disse er upræcise eller uden dokumentation. Fragmenter af det ceremonielle skæg findes i museer og viser, at skulpturen oprindeligt havde flere dekorative elementer.
Kulturel betydning og turisme
Sfinksen er et af verdens mest kendte antikviteter og et kraftigt symbol på oldtidens Egypten. Den tiltrækker millioner af besøgende og er en fast del af Gizas turistområde. Udover sin rolle som seværdighed er sfinksen også genstand for fortsatte arkæologiske studier og debat omkring fortolkning, restaurering og bevarelse.
Fortsat forskning
Arbejdet med sfinksen kombinerer arkæologi, geologi, konserveringsteknik og historisk sprogvidenskab. Nye målemetoder og ikke-destruktive teknikker hjælper forskere med at kortlægge udhugningsteknikker, datere reparationer og forstå, hvordan miljøet påvirker monumentet. Selvom mange spørgsmål er blevet afklaret, vil sfinksen sandsynligvis forblive genstand for nye fortolkninger og studier i årene fremover.
Den store sfinx
Sfinksen mod Khafres pyramide, 2005
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er den store sfinx?
A: Den store sfinks er en stenskulptur af et væsen med et menneskehoved og en løvekroppe, som befinder sig i Giza nær Cairo i Egypten. Det er den ældste kendte monumentale skulptur i Egypten.
Spørgsmål: Hvor stor er den store sfinks?
A: Den store sfinks' krop er 60 meter lang og 20 meter høj, mens dens ansigt måler 4 meter i bredden.
Sp: Hvem byggede den store sfinks?
A: Man mener, at den blev bygget af de gamle egyptere fra det gamle rige under farao Khafre (ca. 2558-2532 f.Kr.).
Sp: Hvilket formål tjener den store sfinks?
A: Formålet med den store sfinks kendes ikke med sikkerhed, men nogle arkæologer antager, at den var et mindesmærke for en farao, eller at den fungerede som en slags talisman eller en beskyttergud, mens andre forskere mener, at den kan have tjent som et astronomisk observationsapparat, der markerede den opgående sols position på bestemte dage.
Spørgsmål: Hvorfor eroderer statuen i dag?
Svar: Statuen eroderer i dag på grund af vind og fugtighed og smog fra Cairo.
Spørgsmål: Hvilke forsøg er der gjort for at restaurere den?
A: De nuværende forsøg på restaurering er under kontrol af arkæologer fra Det Øverste Råd for Antikviteter, som arbejder på at dræne det underjordiske vand væk.
Spørgsmål: Gør det mere skade end gavn at restaurere den?
Svar: Forsøg på at restaurere den har ofte forårsaget mere skade end gavn, så de nuværende forsøg overvåges nøje af eksperter for at undgå yderligere skader.
Søge