Google+ var et websted for sociale netværk, der ejes og drives af Google. Tjenesten blev lanceret 28. juni 2011 som en invitation‑only beta, hvor brugere kunne oprette profiler, dele indhold og organisere kontakter i såkaldte Circles. I løbet af 2011 blev adgangen gradvist udvidet, og tjenesten blev åbnet for alle brugere senere på året. Google+ blev designet til at fungere tæt sammen med andre Google-tjenester som Google Profiler og Google Buzz og var et af Googles største forsøg på at konkurrere med det sociale netværk Facebook.

Funktioner

Google+ introducerede flere nye begreber og funktioner, som skulle differentiere tjenesten fra andre sociale netværk:

  • Circles – en måde at organisere kontakter i separate grupper (fx familie, kolleger, venner) og dermed styre, hvem der ser hvilket indhold.
  • Hangouts – video- og chatfunktioner til én‑til‑én-samtaler og gruppeopkald; Hangouts udviklede sig senere til en selvstændig kommunikationsplatform.
  • Sparks – en anbefalingsfunktion der skulle hjælpe brugere med at finde artikler og emner, de interesserede sig for (senere udfasede).
  • Huddles – oprindeligt navnet på mobil gruppemeddelelser, som senere blev samlet i Hangouts.
  • Integration med andre Google-produkter, mulighed for sider til virksomheder og offentlige personer samt en aktivitetsstrøm for deling af tekst, billeder og links.

Selvom funktionerne var teknisk veludførte, kæmpede Google+ med at opbygge vedvarende brugerengagement på samme niveau som konkurrenterne. Tjenesten blev også kritiseret for, at Google i perioder forsøgte at integrere Google+ tættere med andre produkter (fx YouTube-kommentarer og Google-konti), hvilket medførte bruger- og udviklerreaktioner.

Databrud, privatliv og beslutningen om nedlukning

Den 8. oktober 2018 meddelte Google, at de ville lukke for den forbrugervendte del af Google+ i løbet af 2019. Beslutningen kom efter opdagelsen af alvorlige sikkerhedsfejl i Google+’s People API, som gjorde det muligt for tredjepartsapps at få adgang til visse profiloplysninger uden gyldig tilladelse fra brugerne. I de første offentlige meddelelser forklarede Google, at en fejl havde kunnet påvirke omkring 500.000 brugere, og at de kort efter havde identificeret en anden fejl med mulighed for eksponering af data fra op til 52,5 millioner brugere.

Google sagde, at de ikke havde fundet tegn på misbrug af de eksponerede data, men kritikken rettede sig mod, at virksomheden ikke havde informeret offentligheden eller berørte brugere tidligere. På baggrund af sårbarhederne og den generelle lave bruger‑engagement valgte Google at fremskynde nedlukningen; den planlagte lukning i august 2019 blev rykket frem, og forbrugerversionen af Google+ blev lukket officielt den 2. april 2019.

Efter nedlukningen

Efter afslutningen af forbrugerversionen fortsatte Google med en enterprise-udgave til erhvervskunder (en del af G Suite). Denne virksomhedsløsning blev senere omdøbt og videreudviklet under andre produktnavne. Google+’s lukning førte til en bredere diskussion om databeskyttelse, gennemsigtighed og hvordan store teknologivirksomheder håndterer sikkerhedshændelser.

Arv og læring

Google+ står i dag som et eksempel på en ambitiøs tjeneste, der introducerede gode tekniske idéer (fx Circles og integrerede video‑hangouts), men som ikke formåede at opnå tilstrækkelig brugeradoption. Databruddene og håndteringen heraf gav anledning til skærpet fokus på privatliv og ansvarlig offentliggørelse af sikkerhedshændelser hos store leverandører. Erfaringerne fra Google+ har påvirket, hvordan virksomheder designer sociale funktioner, API-adgang og kommunikation i forbindelse med sikkerhedsproblemer.