Glasgow Coma Scale eller GCS er en skala, der bruges til at måle en persons bevidsthed. Den blev opfundet i 1974 af Graham Teasdale og Bryan J. Jennett, professorer i neurokirurgi ved universitetet i Glasgow. GCS anvendes især til vurdering af neurologisk påvirkning hos patienter på akutmodtagelser og intensivafdelinger og til løbende overvågning efter hovedtraumer eller andre årsager til nedsat bevidsthed.

Skalaen består af tre separate deltests: øjenåbning, verbal respons og motorisk respons. Hver delscores individuelt, og den samlede GCS-sum fås ved at lægge de tre scores sammen. Den maksimale totale score er 15 (fuld bevidsthed). Den minimale totale score er 3 og ses oftest ved dybt koma eller hjernedød. Score tæt på 3 indikerer alvorlig neurologisk skade, mens højere scorer indikerer mildere påvirkning.

Komponenter og scoring

  • Øjenåbning (E) — 4 til 1
    • 4: Åbner spontant
    • 3: Åbner ved tiltale
    • 2: Åbner ved smertestimulation
    • 1: Ingen øjenåbning
  • Verbal respons (V) — 5 til 1
    • 5: Orienteret og samtalekompetent
    • 4: Forvirret, desorienteret svar
    • 3: Upassende ord (tilfældigt eller usammenhængende tal)
    • 2: Uforståelige lyde (stønnen, intet meningsfuldt ord)
    • 1: Ingen verbal respons
  • Motorisk respons (M) — 6 til 1
    • 6: Følger kommandoer (obey commands)
    • 5: Lokaliserer smerte (flytter sig målrettet mod smertestimulus)
    • 4: Tilbagetrækning fra smerte (withdrawal)
    • 3: Unormal fleksion (decorticate posturing)
    • 2: Unormal ekstension (decerebrate posturing)
    • 1: Ingen motorisk respons

Fortolkning

  • GCS 13–15: Mild påvirkning
  • GCS 9–12: Moderat påvirkning
  • GCS ≤ 8: Svær påvirkning (ofte kriterium for intubation og intensiv overvågning)

En total score på 3 er ofte forbundet med meget dårlig prognose. Husk, at GCS er et øjebliksbillede — ændringer over tid (forbedring eller forværring) er klinisk vigtige.

Praktiske forhold og begrænsninger

  • Dokumentér altid de enkelte komponenter (E, V, M) og totalen, f.eks. "GCS 9 = E2 V2 M5".
  • Hvis patienten er intuberet eller af anden grund ikke kan ytre sig, kan den verbale score ikke bedømmes; noter dette tydeligt (fx "V = intuberet / ikke testbar"). Mange steder angiver man dette som "Vt" eller "V = NT".
  • Sedation, neuromuskulær blokade, intoksikation, svære ansigts- eller halstraumer, sprogbarrierer og svær delirium kan gøre vurderingen upålidelig.
  • Børn (især spædbørn) kræver ofte modificerede paediatriske scores, da udviklingsmæssige forskelle gør standard-GCS mindre anvendelig.
  • GCS er et nyttigt prognostisk redskab, men skal altid vurderes sammen med klinisk kontekst, billeddiagnostik (CT/MR) og andre neuromonitoreringsdata.

Anvendelse i praksis

  • GCS bruges ved triage efter traumer, til beslutning om luftvejssikring og overvågning i intensivregi.
  • Gentagne GCS-målinger over tid er ofte mere informative end enkeltmålinger — dokumentér tidspunkt og observatør ved hver måling.
  • Skalaen indgår i mange behandlingsvejledninger og i forskning vedrørende traumatisk hjerneskade.

Afslutningsvis er GCS et enkelt og udbredt værktøj til at kvantificere bevidsthedsniveauet, men det har begrænsninger og bør altid anvendes sammen med en samlet klinisk vurdering.