Gaia: Mytologi, ESA-rumfartøj og Gaia-hypotesen — kort overblik
Gaia: Kort overblik over mytologiens jordmoder, ESAs Gaia-rumfartøj til Mælkevejens data og Gaia-hypotesen om livets selvregulering på Jorden.
Gaia kan betyde:
- Gaia (mytologi): jorden og gudernes moder i den græske mytologi
- Gaia (rumfartøj): Europæisk rummission til indsamling af data om Mælkevejens stjerner og andre objekter
- Gaia-hypotesen: ideen om, at levende væsener og jorden er tæt forbundet og udgør et komplekst selvregulerende system, der sikrer, at der kan være liv på planeten. James Lovelock var fortaler for denne idé.
Gaia i græsk mytologi
Gaia (græsk: Γαῖα) er i den tidlige græske mytologi jordens personifikation og en af de primordiale guddomme. Ifølge Hesiod opstod Gaia efter Chaos og fødte uden partner himmelguden Uranos (Ouranos), bjergene og havet. Hun er mor til titanerne, herunder Kronos og Rhea, samt til kykloper, hundredearmede kæmper og andre mytologiske væsener.
Gaia optræder ofte som jordens, frugtbarhedens og naturens beskytter. I mange myter hjælper hun sine børn ved at planlægge eller iværksætte oprør mod urmagterne (fx da Kronos stødte Uranos). I klassisk kunst og litteratur fremstår hun som en moderfigur, både mild og mægtig, og hun var genstand for kultiske tilbedelser i forskellige regioner.
Gaia — ESA's rumfartøj
Gaia er en europæisk rumsonde (opereret af ESA) med det formål at lave en meget præcis, tredimensionel kortlægning af Mælkevejens stjerner. Den blev opsendt den 19. december 2013 og kredser omkring Lagrange-punktet L2, hvor forholdene er stabile for præcis astrometri.
Missionens vigtigste måleprincipper er:
- astrometri: positioner, parallakser og rette bevægelser (proper motions) for milliarder af stjerner,
- fotometri: farve- og lysstyrkemålinger (BP/RP),
- spektrometri (RVS): radialhastigheder for et stort antal stjerner.
Gaia har leveret flere store dataudgivelser (fx DR1, DR2, EDR3, DR3), der allerede har revolutioneret vores forståelse af galaksens struktur, stjerners afstande, stjernehobe, stjerners bevægelser, variabel stjerne-klassifikation, opdagelse af nye stjerneforeninger og detaljer om Mælkevejens dannelse og udvikling. Missionen måler positioner med mikrobuestands-nøjagtighed for de klareste objekter og har også registreret asteroider, kvasarer og et stort antal optiske kilder i hele himlen.
Oprindeligt var Gaia planlagt til en primær driftsperiode på nogle få år, men missionen er forlænget og forventes at fortsætte så længe de nødvendige systemer fungerer. Dataene er offentligt tilgængelige gennem ESA's Gaia-arkiv og bruges af astronomer verden over.
Gaia-hypotesen
Gaia-hypotesen blev formuleret i 1970'erne af atmosfæreforskeren James Lovelock og videreudviklet i samarbejde med biologen Lynn Margulis. Hypotesen foreslår, at livet på jorden og den ikke-levende del af planeten (atmosfære, hav, jord) interagerer på måder, der skaber et komplekst, delvist selvregulerende system, som fremmer betingelser for liv.
Der skelnes ofte mellem en "svag" og en "stærk" form af Gaia-tanken:
- Den svage form ser Jorden som et netværk af biologiske og fysiske processer, der sammen påvirker klima, kemi og miljø — et synspunkt, der i dag ligger til grund for forskning i Earth system science.
- Den stærke form tilskriver Jorden næsten målorienterede eller teleologiske egenskaber, hvilket har været genstand for kritik fra mange videnskabsfolk.
Gaia-ideen har haft stor indflydelse uden for forskning — på miljøbevægelsen, økologi og populærkultur — men den har også ført til væsentlige videnskabelige diskussioner om homeostase, feedback-mekanismer og hvordan biota kan påvirke planetskalens kemiske og fysiske forhold. Mange aspekter af hypotesen er blevet undersøgt empirisk, og moderne klimaprofiler og jordsystemsmodeller undersøger netop sådanne biologisk-geokemiske koblinger.
Hvis du vil vide mere, kan du følge de enkelte links ovenfor for dybere information om mytologien, rumfartsmissionen eller den videnskabelige debat omkring Gaia-hypotesen.
Søge