Gratis god
I økonomi betyder et frit gode et gode, der er tilgængeligt uden produktion og derfor ikke er en mangelvare. Det er tilgængeligt i lige så stor mængde som ønsket, og der er ingen alternativomkostninger for samfundet.
En vare, der stilles til rådighed til en pris på nul, er ikke nødvendigvis en gratis vare. En butik kan f.eks. give sit lager væk i sin kampagne, men for at fremstille disse varer er der brug for ressourcer, så det er ikke et gratis gode i økonomisk forstand.
Der findes tre hovedtyper af gratis varer:
- Ressourcer, der er så rigelige i naturen, at der er nok til, at alle kan få så meget, som de ønsker. Et eksempel på dette er den luft, som vi indånder.
- Ressourcer, der produceres i fællesskab. Denne type gratis gode produceres som et biprodukt af noget andet, der er mere værdifuldt. Affaldsprodukter fra fabrikker og hjem, f.eks. kasseret emballage, er ofte gratis varer.
- Idéer og værker, der kan kopieres uden omkostninger eller næsten uden omkostninger. Hvis nogen f.eks. opfinder en ny opfindelse, kan mange mennesker kopiere denne opfindelse, uden at der er nogen fare for, at denne "ressource" løber tør. Andre eksempler omfatter computerprogrammer og websider.
Lovgivningen om intellektuel ejendomsret har den virkning, at visse varer bliver til knappe varer ved lov. Selv om disse varer er frie varer (i økonomisk forstand), når de er blevet produceret, krævede de knappe ressourcer, f.eks. kunstnerisk dygtighed, for at skabe dem i første omgang. Derfor bruges love om intellektuel ejendomsret som f.eks. ophavsret og patenter nogle gange til at give skaberne af sådanne "intellektuelle ejendomme" enerettigheder for at sikre, at folk er interesserede i disse aktiviteter.
Mange fremtidsforskere teoretiserer, at avanceret nanoteknologi med evnen til automatisk at omdanne enhver form for materiale til enhver anden kombination af samme masse vil gøre alle varer stort set gratis varer, da alle råmaterialer og produktionstid vil blive perfekt udskiftelige.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et gratis gode i økonomi?
A: Et frit gode i økonomien er et gode, der er tilgængeligt uden produktion og derfor ikke er en mangelvare. Det kan fås i ubegrænsede mængder uden nogen alternativomkostning for samfundet.
Spørgsmål: Er en vare, der gives gratis væk, nødvendigvis en gratis vare ud fra et økonomisk perspektiv?
A: Nej, selv om noget gives gratis væk, betyder det ikke, at det er produceret uden ressourcer eller indsats. Derfor vil det ikke blive betragtet som et gratis gode ud fra et økonomisk perspektiv.
Spørgsmål: Hvad er de tre hovedtyper af gratis varer?
A: De tre hovedtyper af gratis goder er ressourcer, der er så rigelige, at alle kan få dem; ressourcer, der produceres i fællesskab som biprodukter af noget andet; og idéer og værker, der kan kopieres til nul eller næsten nul omkostninger.
Spørgsmål: Hvordan påvirker lovgivningen om intellektuel ejendomsret begrebet "gratis" varer?
Svar: Love om intellektuel ejendomsret har den virkning, at visse varer ved lov bliver til knappe varer. Det betyder, at selv om disse varer kan være blevet produceret uden knaphed på ressourcer, kræver de kunstneriske færdigheder eller andre former for kreativitet for at skabe dem, hvilket gør dem knappe. Derfor bruges lovgivningen om intellektuel ejendomsret som f.eks. ophavsret og patenter til at give skaberne enerettigheder, så folk stadig vil være interesseret i at skabe disse værker.
Spørgsmål: Hvad kunne potentielt gøre alle varer i princippet "gratis"?
Svar: Avanceret nanoteknologi med evnen til automatisk at omdanne enhver form for materiale til enhver anden kombination af samme masse kunne gøre alle varer stort set "gratis". Det ville ske, fordi alle råmaterialer og al fremstillingstid ville blive fuldstændig udskiftelige.
Spørgsmål: Er der nogen begrænsninger for denne potentielle teknologi, der kan gøre alle varer stort set "gratis"?
A: Ja, selv om denne teknologi potentielt kan gøre alle varer stort set "gratis", kan der stadig være visse begrænsninger på grund af faktorer som f.eks. ressourcetilgængelighed eller teknologiske muligheder, som kan begrænse dens effektivitet med hensyn til at nå dette mål.
