Fw 190 var et tysk jagerfly fremstillet af Focke-Wulf under Anden Verdenskrig. Flyet fløj første gang i 1939 og blev officielt introduceret i 1941. Selvom det ikke var slankt som nogle andre jagerfly, havde det en høj topfart på omkring 653 km/t (≈408 mph) og var kendt for sin robuste konstruktion og kraftige motor. Det fik også engelske kaldenavne som Shrike og Butcher Bird (oversat fra det tyske "Würger").

Udvikling og design

Fw 190 blev designet af Kurt Tank og adskilte sig ved at være bygget omkring en kraftig stempelmotor — primært den luftkølede BMW 801 radialmotor i de tidlige A-serier. Dette gav flyet stor overlevelsesevne (motoren kunne tåle beskydning) og fremragende manøvreevne i lav- og mellemhøjde. Focke-Wulf udviklede senere varianter med ændrede motorer og roller, herunder jager (A-serien), jagerbomber/rekognoscering (G- og F-serier) og højhøjdeversionen D ("Dora") med en inline-motor for bedre ydelse i større højder.

Ydeevne og mål

  • Længde: 8,84 meter
  • Vingefang: 10,49 meter
  • Højde: 3,96 meter
  • Tørlastvægt: ca. 3.200 kg
  • Operationel vægt (i drift): omkring 4.900 kg
  • Maksimal hastighed: ca. 653 km/t (≈408 mph) afhængig af variant og højde
  • Tjenestehøjde: op til ca. 11.410 meter (≈37.400 fod)
  • Maksimal rækkevidde: typisk omkring 900 km (≈560 miles) uden ekstra tankning, varierende med mission og vægt

Bevæbning og sammenligning med Bf 109

Fw 190 var tungere end Bf 109 — omkring 1.500 kg mere i mange versioner — men til gengæld bedre bevæbnet og mere alsidig. Typisk bevæbning varierede efter variant, men var ofte en kombination af maskingeværer og kanoner: f.eks. to maskingeværer over motoren og flere kanoner i vingerne. Dette gav Fw 190 stor ildkraft i jagtroller og ved angreb mod bombefly.

Sammenlignet med Bf 109 havde Fw 190:

  • Højere vægt og større ildkraft
  • Højere topfart i visse versioner (f.eks. Fw 190 A-8 målt til at være hurtigere end Bf 109 G-6 i samme højde)
  • Nogle gange en lavere stigeevne end Bf 109 (stigningsevne varierede med motor og vægt)

Operativ historie og betydning

Fw 190 blev hurtigt et af Luftwaffes mest værdsatte kampfly på grund af dets alsidighed — det blev brugt som ren jager, som jagerbomber og som markangrebsversion. Flyet gjorde især stor nytte i lav- og mellemhøjde, hvor det ofte overgik mange allierede fly tidligt i krigen.

I 1942 landede en tysk pilot ved navn Armin Faber ved et uheld på en britisk flyveplads med et intakt Fw 190. Hændelsen gav de allierede mulighed for at analysere flyet tættere, hvilket hjalp dem med at udvikle taktikker og forbedringer til egne jagerfly.

Varianter og produktion

Fw 190-serien omfatter mange varianter: A-serien (standard jager), F- og G-serierne (markangreb og jagerbomber) og D-serien (højhøjdeversion med inline-motor). I alt blev der produceret titusindvis af eksemplarer — produktionen var høj gennem krigens midterste år — hvilket gør Fw 190 til et af de mest producerede tyske jagerfly.

Eftermæle

Fw 190 anses i dag for at være et af de mest effektive og fleksible jagerfly fra Anden Verdenskrig. Dets robuste design, kraftige bevæbning og alsidighed i mange kamproller sikrede det en vigtig plads i luftkampene på både Øst- og Vestfronten og efterlod et varigt indtryk i flyhistorien.