En filallokeringstabel (FAT) er en metode, som operativsystemer bruger til at holde styr på, hvor filer ligger fysisk på en lagerenhed. FAT bruges på en række medier som disketter, USB-flashdrev, SD-kort og andre former for lager. Den er enkel i opbygningen, hvilket gør den let at implementere og bredt kompatibel.

Hvordan FAT fungerer

FAT består grundlæggende af flere områder på diskens begyndelse: en bootsektor (som indeholder oplysninger om filsystemet), selve FAT-tabellen (eller tabellerne) og dataområdet, hvor filernes klynger ligger. En fil repræsenteres ved en startklynge, og FAT-tabellen indeholder for hver klynge en post, som enten peger på næste klynge i filen eller angiver, at det er slutningen af filen. Der findes normalt to identiske kopier af FAT'en, hvoraf den ene fungerer som sikkerhedskopi.

Nogle vigtige begreber:

  • Klynge (cluster): den mindste tildelingsenhed disken bruger til at gemme data. Stor klynge giver mindre tabel-overhead men større spild (slack space).
  • EOF-marker: en særlig værdi i FAT, der angiver slutningen af en kæde af klynger for en fil.
  • Bad cluster: markering i FAT for dårligt medieområde, der ikke bør bruges.

FAT-typer og udvikling

Der findes flere varianter af FAT, udviklet over tiden for at håndtere større diske og flere klynger:

  • FAT12: tidlig variant, brugt primært på disketter og små medier.
  • FAT16: bruges på ældre harddiske og små flash-drev; har begrænsninger i maksimal volume- og filstørrelse og i antal klynger.
  • FAT32: indført for at understøtte større diske og flere klynger; almindelig på USB-drev og memory cards.
  • exFAT (Extended FAT): nyere Microsoft-udvidelse designet til store medier og filer (fx >4 GB) og bruges ofte i moderne flash-memorier og kameraer.

Begrænsninger

  • Filsystemet har ingen indbygget filrettighedsmodel eller avanceret sikkerhed som moderne filsystemer (ingen POSIX-permissioner, ej heller journaling).
  • Fragmentering: filer kan blive fragmenterede, hvilket kan sænke ydeevnen, især på roterende diske.
  • Filstørrelsesgrænser: fx har FAT32 en maksimal filstørrelse på 4 GB minus 1 byte, hvilket er en væsentlig begrænsning ved store videofiler og diskafbildninger. FAT16 er typisk begrænset til enkelte gigabyter afhængigt af implementeringen.
  • Effektivitet afhænger af klyngestørrelse: store klynger øger spildplads ved små filer, små klynger øger tabelstørrelsen.

Kompatibilitet

En af FAT's største styrker er dens brede understøttelse: næsten alle moderne styresystemer på personlige computere, samt mange mobile enheder og indlejrede systemer, kan læse og skrive til FAT-formater. Derfor er FAT og især FAT32 stadig et populært valg til dataudveksling mellem enheder af forskellige typer og alder.

Fordele og ulemper - kort

  • Fordele: ekstremt kompatibelt, simpelt at implementere, godt til små og flytbare medier.
  • Ulemper: begrænsede funktioner (ingen journaling, ingen avanceret sikkerhed), filstørrelsesgrænser, risiko for fragmentation og potentielt lav pålidelighed på store medier sammenlignet med moderne filsystemer (NTFS, ext4, APFS).

Hvornår skal man vælge FAT / FAT32 / exFAT?

  • Vælg FAT32 hvis maksimal kompatibilitet er vigtig (f.eks. ældre tv, spillekonsoller, kameraer), og du ikke har behov for filer større end ~4 GB.
  • Vælg exFAT for større filer og moderne enheder, der understøtter det — det kombinerer god kompatibilitet med understøttelse af store filer.
  • Brug NTFS, ext4 eller andre moderne filsystemer til interne diske hvor sikkerhed, ydeevne og håndtering af store mængder data er vigtigere end universel kompatibilitet.

Praktiske råd

  • Formater USB-drev til det filsystem, der bedst passer til dine behov: kompatibilitet vs. filstørrelse.
  • Undgå at fjerne flytbare medier uden først at bruge "Drej ud" eller "Eject" for at mindske risikoen for datakorruption.
  • Brug værktøjer som CHKDSK (Windows) eller fsck (Linux/macOS) til at rette fejl i FAT, og tag regelmæssige sikkerhedskopier.
  • Hvis du oplever langsom ydeevne eller hyppig korruption på store medier, overvej et moderne filsystem eller brug mindre klyngestørrelser ved formatering.

Opsummeret er FAT et simpelt og ekstremt kompatibelt filsystem, velegnet til udveksling og mindre lagermedier. Til større diske, store filer og systemer, hvor ydeevne og dataintegritet er kritisk, er nyere filsystemer ofte et bedre valg.