Fez og tarboosh: Filthatens historie, typer og kulturelle betydning

Opdag fez og tarboosh: filthatens fascinerende historie, typer, osmannisk oprindelse og kulturelle betydning. Læs om symbolik, design og traditioner.

Fez (tyrkisk: fes, flertal fezzes eller fezes fra arabisk "Fas" — den vigtigste by i Marokko før 1927), samt dens pendant, tarboosh (arabisk: طربوش ṭarbūsh), er en type filthat. Begge betegnelser dækker over flere nært beslægtede former for hovedbeklædning, som opnåede stor udbredelse især i den osmanniske verden og Nordafrika.

Historie

Fezzens oprindelse forbindes ofte med byen Fez (Fas) i Marokko, hvor en rød filthue blev fremstillet og handlet i stor stil. I løbet af 1700- og 1800-tallet spredtes forskellige former for filthat gennem handelsforbindelser og militære kontakter til Nordafrika, Mellemøsten og Balkan. Den moderne udbredelse tilskrives i høj grad den osmanniske æra, hvor fez og tarboosh blev båret af embedsmænd, soldater og borgere og opfattedes som et symbol på en fælles administrativ og kulturel identitet.

Typer og konstruktion

Der findes flere varianter, men to hovedtyper omtales ofte:

• Kegleformet fez — en kort, kegleformet hue med flad top, som oftest er lavet af filt (uldsfilt) og farvet rød. Den har typisk en kvast (tassel) fastgjort i midten af toppen.
• Kort cylinder / kelim-variant — en mere cylindrisk og lav hue fremstillet af vævet stof som kelim eller andet tekstil. Denne type ses især i lokale og regionale variationer.

Materialer og fremstillingsmetoder varierer: klassisk håndlavet fez er filtet af uld, formet over en form og farvet med naturlige farvestoffer. Kvasten kan være af uld eller silke. Farven rød er mest karakteristisk, men der findes også sorte, hvide og andre varianter afhængigt af funktion og region.

Kulturel betydning og symbolik

Fez og tarboosh har båret mange betydninger gennem tiden:

• Som del af officiel uniform: I det osmanniske rige blev fez indført som en praktisk, ensartet hovedbeklædning for embedsmænd og militærpersonel i perioder af modernisering.
• Som modernitetssymbol: I visse perioder blev fez opfattet som et tegn på modernitet og tilslutning til statslige reformer, mens andre gange blev det set som et konservativt eller traditionelt element.
• Politisk og nationalt: I begyndelsen af det 20. århundrede blev brugen af fez politisk ladet — et eksempel er Mustafa Kemal Atatürks hatteforordning i Tyrkiet (1925), hvor fez blev forbudt som led i et forsøg på vestliggørelse og sekularisering.
• Religiøse og sociale sammenhænge: Fez bruges også i religiøse ordener, brorsammenslutninger og som del af formel påklædning ved ceremonier i mange lande.
• Populærkultur og diaspora: I moderne vestlig populærkultur kendes fez bl.a. fra frimureriske og karnevalsmæssige sammenhænge (fx Shriners i USA), hvor hatten ofte bruges dekorativt.

Nutidig brug

I dag er fez først og fremmest ceremoniel eller symbolsk. I Marokko og andre nordafrikanske lande ses traditionalistiske udgaver ved bryllupper, festivaler og officielle lejligheder. I nogle turistmiljøer og som del af folkloriske optrædener bruges farverig fej- og tarboosh-påklædning også til at fremvise kulturel arv. Samtidig er hatten blevet et studieobjekt for dem, der interesserer sig for tekstilhistorie, kolonialisme og identitetspolitik.

Selvom brugen af fez er reduceret i det daglige liv i mange lande, lever den videre som et stærkt symbol — både af nostalgisk, politisk og æstetisk karakter.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en fez?

Q: Hvad er oprindelsen til ordet "fez"?

Q: Hvad er forskellen på de to typer fez?

Q: Hvad er en tarboosh?

Q: Hvor blev fez og tarboosh populære?

Q: Hvilken betydning har den kvast, der sidder på toppen af en fez?

Q: Hvilke materialer er fez'er typisk lavet af?

Søg efter bogstav