Ekstratropisk cyklon – definition, dannelse og vejrvirkninger
Lær om ekstratropiske cykloner: definition, dannelse, fronter, stormvejr, vind, regn og påvirkninger i Europa og Nordamerika — forklaring på opståen, effekter og faresignaler.
Ekstratropisk cyklon (ofte kaldet en cyklon på de mellemste breddegrader) er en type cyklon karakteriseret ved et omfattende lavtryksområde, der giver skyer, regn og kraftig vind. De opstår typisk mellem ca. 30° og 60° bredde fra ækvator og adskiller sig fra både tropiske cykloner og de polare lavtryk. Ekstratropiske cykloner er i høj grad drevet af mødet mellem store luftmasser — især temperaturforskelle — og involverer ofte komplekse systemer af fronter, som kan give kraftig nedbør og lokale fænomener som tornadoer og hagl.
Dannelse og energikilde
De vigtigste processer bag dannelsen af en ekstratropisk cyklon er:
- Stærke temperatur- og trykgradienter mellem kolde og varme luftmasser (baroklinitet).
- Vejrforstyrrelser i højere luftlag og jetstrømmen, som kan fremkalde rotation og dybdevækst i et lavtryk ved at skabe divergens i højden.
- Møde mellem varm luft og kold luft langs en varmfront og en koldfront, som organiserer nedbøren og vinden.
Processen, hvor et lavtryk dannes eller forstærkes langs en frontalzone, kaldes cyklogenese. Når koldfronten typisk bevæger sig hurtigere end varmfronten, kan den indhente og løbe ind under den varme front, hvilket fører til en okkluderet front og ændringer i systemets struktur.
Struktur og udviklingsstadier
En ekstratropisk cyklon har ofte en oval eller cirkulær form og kan have en diameter på op til cirka 1000 km. Rotationen er mod uret på den nordlige halvkugle (mod uret på den) og med uret på den sydlige halvkugle. I et typisk udviklingsforløb kan man skelne mellem følgende faser:
- Oprindelse: et svagt tryklav dannes langs en front eller over en temperaturkontrast.
- Forstærkning: lavtrykket intensiveres, fronter bliver veludviklede, og vind- og nedbørsområder udbygges.
- Okklusion: koldfronten indhenter varmfronten og danner en okkluderet front, ofte et tegn på, at cyklonen når modenhed eller begynder at ændre struktur.
- Fyldning og aftagning: systemet svækkes, trykket stiger, og de kraftigste vejrfænomener forsvinder gradvist.
Eksempler og særlige typer
Nogle ekstratropiske cykloner udvikles fra tropiske cykloner, som mister tropiske træk over koldere vande eller i mødet med andre luftmasser — de bliver til såkaldte eks-tropiske cykloner. I nogle tilfælde kan disse systemer endda forstærkes under omdannelsen og bevare et tydeligt øje, selvom energikilden ændres. Et historisk eksempel er Orkanen Hazel, der var ekstratropisk, men stadig på orkanstyrke, da den ramte Toronto.
Andre velkendte typer er europæiske vindstorme, som ofte føres ind over kontinentet fra den nordvestlige del af Atlanterhavet, og nor'easters, der rammer det nordøstlige Nordamerika og oftest optræder i koldere årstider med stærk vind og voldsom snefald.
Vejrbombe (bombogenesis)
En ekstratropisk cyklon, som intensiveres meget hurtigt, kaldes nogle gange en vejrbombe. Den klassiske definition er et centralt trykfald på mindst 24 millibar i løbet af 24 timer — svarende til et gennemsnitligt fald på omkring 1 millibar i timen. . Sådanne hurtige intensiveringer ses ofte i nærheden af stærke jetstrømme og store havoverfladetemperaturkontraster og kan give ekstreme vindhastigheder og store nedbørsmængder.
Vejrvirkninger og samfundspåvirkning
Ekstratropiske cykloner kan forårsage en række vejrfænomener:
- Kraftig vind: brede områder med storm- til orkanstyrke vind, som kan give omfattende skader på bygninger, træer og infrastruktur.
- Nedbør: vedvarende regn eller kraftige skurer langs fronter; i kolde forhold kan det være sne eller blæst med sne (blizzard).
- Stormflod: ved kystområder kan vedvarende pålandsvind og lavt tryk løfte havniveauet og skabe oversvømmelser.
- Lokale farer: lyn, hagl og i nogle tilfælde tornadoer i forbindelse med kraftige fronter.
For samfundet betyder disse systemer risiko for strømsvigt, transportforstyrrelser, jord- og sneskred i bjergrige områder samt økonomiske tab for skibsfart, landbrug og bebyggelse. Derfor overvåges ekstratropiske cykloner nøje af meteorologiske institutioner, og varslinger er vigtige for at reducere skader og beskytte mennesker.
Måling og prognoser
Vigtige parametre ved observation og prognose omfatter centralt lufttryk, vindfelter, nedbør, frontsituation samt temperatur- og fugtighedsfordeling i højden. Satellit-, radar- og vejrmodeldata kombineres i numeriske prognosesystemer for at forudsige styrke, bane og påvirkning. Jetstrømmens position og styrke er ofte afgørende for, hvordan et system udvikler sig.
Samlet set er ekstratropiske cykloner centrale elementer i vejrsystemerne på mellembrede breddegrader. De omfordeler varme og fugt mellem troperne og polerne og kan have både livgivende nedbørsepisoder og alvorlige, farlige stormbegivenheder afhængig af styrke og bane.
Ekstratropisk rest af orkanen Cristobal (2014)
En kraftig ekstratropisk cyklon over det nordlige Stillehav i januar 2018, med et øjenlignende træk og en lang koldfront, der strækker sig til troperne
Cyklonen Oratia, der viser den for ekstratropiske cykloner typiske komma-form over Europa i oktober 2000.
Bemærkelsesværdige storme
En voldsom storm under Krimkrigen den 14. november 1854 forårsagede 30 skibsvrag og udløste de første undersøgelser af meteorologi og prognoser i Europa. I USA: Columbus Day-stormen i 1962, en af mange vindstorme i det nordvestlige Stillehavsområde. Orkanen Sandy blev også ekstratropisk inden den ramte land.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en ekstratropisk cyklon?
A: En ekstratropisk cyklon er en type stort lavtryksvejrområde med skyer, regn og kraftig vind, der forekommer i områder mellem 30° - 60° bredde fra ækvator.
Sp: Hvordan adskiller en ekstratropisk cyklon sig fra tropiske cykloner eller lavtryksområder i polarområdet?
Svar: Ekstratropiske cykloner er ikke det samme som tropiske cykloner eller lavtryksområder fra polarområderne. De er faktisk mange masser af kolde og varme fronter, der producerer regn, kraftig vind og undertiden tornadoer og endda hagl.
Sp: I hvilken retning drejer de ekstratropiske cykloner på den nordlige halvkugle?
Svar: Ekstratropiske cykloner drejer mod uret på den nordlige halvkugle.
Spørgsmål: Hvilken form har en ekstratropisk cyklon normalt?
A: En ekstratropisk cyklon har normalt en cirkulær eller oval form med en diameter på ca. 1000 km.
Spørgsmål: Hvad kan der ske, når en tropisk storm bliver svag, men ikke dør, når den bevæger sig over koldt vand?
Svar: Når en tropisk storm bliver svag, men ikke dør, når den bevæger sig over koldt vand, kan den blive til en ekstratropisk storm, som kan blive endnu stærkere end før. Den kan stadig have et øje (et sted i midten af en tropisk cyklon, som ikke er så blæsende, overskyet eller regnfuldt).
Spørgsmål: Hvordan dannes europæiske vindstorme?
Svar: Europæiske vindstorme dannes, når vindene fra den nordvestlige del af Atlanterhavet fører dem mere mod øst og nord mod Europa.
Spørgsmål: Hvordan dannes nordøstlige storme?
Svar: Nor'easters rammer ofte det nordøstlige Nordamerika og opstår, når det er koldt, oftest i det sene efterår. Vinden fra den vestlige del af Atlanterhavet flytter dem nordpå, hvilket gør dem stærkere og giver sne på de områder, de rammer.
Søge