ELIZA er et tidligt program, der kan behandle naturligt sprog, som demonstrerede, hvordan simple regler kan give indtryk af samtale. ELIZA blev skrevet på MIT af Joseph Weizenbaum mellem 1964 og 1966. Programmet fungerede ved at analysere brugerens indtastninger, matche nøgleord og mønstre og derefter anvende foruddefinerede regler (et script) til at skabe svar. Det mest berømte script hed DOCTOR og simulerede en Rogeriansk psykoterapeut.

Hvordan DOCTOR-scriptet virkede

DOCTOR byggede på enkle teknikker som mønstermatchning og substitutionsregler. Når en bruger skrev noget, søgte ELIZA efter bestemte nøgleord eller sætningstyper og anvendte derefter transformationer for at omformulere udsagnet til et opfølgende spørgsmål eller en refleksion. Formålet var ikke at forstå indholdet på menneskelig vis, men at motivere brugeren til at uddybe sine tanker.

  • Eksempel på refleksion: Brugeren skriver "Jeg er trist" → DOCTOR svarer "Hvorfor er du trist?"
  • Eksempel med omformulering: "Min mor hader mig" → "Hvem i din familie hader dig ellers?"
  • Hvis en sætning ikke indeholdt kendte nøgleord, kunne DOCTOR bruge generelle, åbne spørgsmål som "Hvorfor siger du, at dit hoved gør ondt?"

Begrænsninger

ELIZA havde ingen virkelig forståelse, ingen bagvedliggende viden om psyke eller følelser og begrænset evne til at holde længere kontekst. Alle svar blev genereret ud fra relativt små lister af mønstre og transformationsregler. Alligevel kunne den enkelte udveksling fremstå meningsfuld, fordi DOCTOR ofte gengav eller spejlede brugerens sprog — en teknik der ligner den, som bruges i Rogeriansk terapi.

Reaktioner og betydning

Mange brugere tillagde ELIZA menneskelige egenskaber, selv efter at Weizenbaum forklarede programmets enkle opbygning. Weizenbaum blev særligt forundret, da hans egen sekretær udviklede en form for følelsesmæssig afhængighed af programmet. Hans oplevelse førte til en omfattende refleksion over, hvordan mennesker reagerer på computere, og om der er etiske grænser for anvendelsen af sådanne systemer; dette tema udforskede han senere i bogen Computer Power and Human Reason (1976).

Eftermæle

ELIZA regnes som en af de første chatterbots og er historisk vigtig, fordi den viste, at selv meget simple teknikker kan give indtryk af naturlig samtale. Projektet inspirerede senere systemer (fx PARRY, ALICE og mange andre) og bidrog til debatten om kunstig intelligens, Turing-testen og forholdet mellem menneske og maskine. I dag kan moderne chatbots og store sprogmodeller skabe langt mere sammenhængende og komplekse samtaler, men ELIZA står tilbage som et tidligt eksempel på, hvor meget effekt enkle mønstergenkendelsesregler kan have.