Leder (journalistik)
En editorial, leading article (USA) eller leader (UK), er en artikel skrevet af den øverste ledelse af en avis eller et tidsskrift. Artiklen er ofte usigneret. Australske og store amerikanske aviser som The New York Times og The Boston Globe giver ofte lederartikler overskriften "opinion".
Redegørelser kan også være i form af en tegneserie.
Redaktørerne beslutter, hvilke emner deres læsere ønsker at kende avisens holdning til.
Redegørelser offentliggøres normalt på en særlig side, der kaldes den redaktionelle side. Denne indeholder ofte læserbreve fra medlemmer af offentligheden. Den side, der ligger over for denne side, kaldes op-ed-siden (modsat den redaktionelle side) og indeholder meningstilkendegivelser fra skribenter, der ikke er ansat i publikationen. En avis kan dog vælge at offentliggøre en lederartikel på forsiden. I den engelsksprogede presse sker dette sjældent og kun om emner, der anses for meget vigtige; det er dog mere almindeligt i nogle europæiske lande som Spanien, Italien og Frankrig.
Mange aviser anfører ikke forfatterens navn på lederen. Tom Clark, redaktionel skribent på The Guardian, hævder, at det hjælper læserne med at diskutere emnet, ikke forfatteren. På den anden side afspejler en lederartikel en avis' holdning, og avisens leder, redaktøren, er kendt ved navn. Selv om redaktøren ofte ikke selv skriver lederartiklen, har han eller hun tilsyn og bevarer ansvaret.
Da The Press, en newzealandsk avis med base i Christchurch, efter 157 år gik fra broadsheet til compact i 2018, offentliggjorde de en liste over redaktionelle artikler, hvor den nuværende tankegang afviger fra de holdninger, der blev udtrykt dengang. Et eksempel var ændringen i deres syn på kvinders valgret i New Zealand. Regeringen gav kvinderne stemmeret i 1893, og i lederen stod der, at kvinderne "langt hellere ville blive hjemme og passe deres huslige pligter" end at gå til valgstederne.
Inden for modeudgivelser bruges udtrykket ofte om fotoredaktioner. Der er ofte tale om helsides fotografier om et bestemt tema, en designer, en model eller et andet enkelt emne, med eller (som i en foto-essay) uden ledsagende tekst.
Editorial fra magasinet Photoplay fra september 1921. Den bad sine læsere om ikke at se den amerikanske film Heedless Moths (1921), fordi den indeholdt en scene med en nøgen kvinde.
Relaterede sider
- Kolonne (tidsskrift)
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en redaktionel artikel?
A: En lederartikel er en artikel skrevet af den øverste redaktør på en avis eller et tidsskrift. Den er ofte usigneret og giver typisk læserne publikationens mening om bestemte emner.
Spørgsmål: Hvor offentliggøres lederartikler normalt?
A: Redegørelser offentliggøres normalt på en særlig side, der kaldes den redaktionelle side, hvor der ofte er indlæg til redaktøren fra medlemmer af offentligheden.
Spørgsmål: Bliver lederartikler undertiden offentliggjort på forsiden?
A: I engelsksproget presse sker det sjældent og kun i forbindelse med emner, der anses for meget vigtige; det er mere almindeligt i visse europæiske lande som Spanien, Italien og Frankrig.
Spørgsmål: Er forfatteren af en leder altid navngivet?
Svar: Nej, mange aviser angiver ikke forfatterens navn på deres lederartikler. Det hjælper læserne til at fokusere mere på at diskutere emnet end på, hvem der har skrevet det.
Spørgsmål: Hvem fører tilsyn med redaktionelle artikler?
A: Lederen af en avis, den såkaldte redaktør, fører tilsyn med alle redaktionelle artikler og bevarer ansvaret for dem, selv om han/hun ikke selv har skrevet dem.
Spørgsmål: Hvordan kan modeblade bruge "redaktionelle artikler"?
A: Modeblade kan bruge "redaktionel" til at henvise til fotoredaktioner, som er helsides fotografier med eller uden ledsagende tekst om et bestemt tema, en designer eller en model.
Spørgsmål: Hvad var et eksempel, der blev givet i avisen The Press, da de ændrede fra broadsheet til compact i 2018?
A: Da The Press skiftede fra broadsheet til compact i 2018, offentliggjorde de en liste over redaktionelle artikler, hvor den nuværende tankegang afviger fra de holdninger, der blev udtrykt på det tidspunkt. Et eksempel var deres ændrede holdning til kvinders valgret i New Zealand - oprindeligt sagde de, at kvinderne "langt hellere ville blive hjemme", men nu støtter de deres stemmeret.
