Durandlinjen: Omstridt grænse mellem Afghanistan og Pakistan

Durandlinjen: historie, diplomati og konflikt — omstridt grænse mellem Afghanistan og Pakistan, dens politiske betydning og konsekvenser for pashtuner.

Durandlinjen er den linje, der blev fastlagt som grænse mellem Afghanistan og det daværende Britisk Indien. Aftalen mellem den britiske diplomat Mortimer Durand og den afghanske amir Abdur Rahman Khan blev underskrevet i 1893 og markerede en tydelig skillelinje mellem britisk indflydelsessfære og Afghanistan. Linjen er opkaldt efter Mortimer Durand, som på tidspunktet var udenrigsminister i det koloniale Britisk Indien. Efterfølgende bekræftede Amir Habibullah Khan og senere Amir Amanullah Khan — gennem bl.a. den anglo-afghanske traktat af 1919 — de tidligere grænseaftaler, og Afghanistans myndigheder på det tidspunkt accepterede således de grænseordninger, der var indgået med Britisk Indien.

Historisk baggrund og aftaler

Durandlinjen blev oprindeligt indført som en administrativ og strategisk grænse af de britiske myndigheder og blev dokumenteret i en række breve og aftaler mellem 1893 og begyndelsen af 1900-tallet. Formelt skulle linjen regulere indbyrdes forvaltning og føje klarhed til områder, hvor britisk og afghansk indflydelse mødtes. Efter Indiens deling i 1947 blev linjen arvet af den nyoprettede stat Pakistan, hvilket gjorde den til en grænse mellem Afghanistan og Pakistan.

Juridisk status og diplomatiske holdninger

Der er uenighed om Durandlinjens juridiske status:

• Pakistan betragter Durandlinjen som en international grænse og har kontinuerligt forvaltet, patruljeret og administreret området på sine vegne.
• Afghanistanske regeringer har historisk set haft skiftende holdninger, men fra midten af det 20. århundrede har flere afghanske regeringer erklæret, at de ikke anerkender Durandlinjen som en endelig international grænse. Argumentationen bygger ofte på, at aftalen fra kolonitiden blev påduttet uden tilstrækkelig repræsentation af lokale befolkningsgrupper.
• Internationalt har mange stater og internationale organer i praksis behandlet Durandlinjen som den gældende administrative grænse mellem Pakistan og Afghanistan. Der findes dog ikke et entydigt internationalt domstolsudslag, som uden videre kan betegnes som en universel juridisk kendelse af linjens endelige status.

Etniske og samfundsmæssige konsekvenser

Durandlinjen deler i praksis de etniske pashtuner og balocher, der traditionelt har boet på begge sider af linjen. Det har betydet:

• Familier og klaner, handelsruter og kulturelle bånd krydser den administrative grænse hyppigt.
• Grænsedelingen har været kilde til politisk mobilisering, fx bevægelser, der i perioder har krævet autonomi eller et særskilt pashtunistisk område (ofte omtalt som "Pashtunistan").
• Lokale holdninger varierer: mange ikke-pashtunske afghanere og enkelte pashtun-ledere har accepteret eller accepterer pragmatisk linjen som grænse, mens andre afghanske politiske kredse fortsat afviser dens endelige gyldighed.

Moderne udviklinger og sikkerhed

I de senere årtier har Durandlinjen fået øget betydning i forbindelse med sikkerhed, migration og grænsekontrol:

• Grænsestyring: Pakistan har i perioder skærpet grænsekontrollen og siden omkring 2017 igangsat opførelse af hegn og barrierer langs udvalgte strækninger for at begrænse bevægelighed for militante grupper og illegale krydsninger.
• Incidents: Der har været grænsestridigheder, skudvekslinger og diplomatiske stridigheder som følge af patruljering, afvisning af adgang og andre sikkerhedstiltag.
• Handel og bevægelse: Vigtige grænseovergange som Torkham og Chaman er centrale for handel og transit. Midlertidige lukninger af grænsen påvirker lokale økonomier og tvinger migranter og handlende til omveje eller ulovlige krydsninger.

Politisk debat og mulige løsninger

Debatten om Durandlinjen rummer både historiske, juridiske og etniske dimensioner. Forslag til løsning har inkluderet:

• Bilaterale forhandlinger mellem Islamabad og Kabul om praktisk grænseforvaltning og sikkerhedsarrangementer.
• Oprettelse af kommissioner til historisk og juridisk gennemgang af de relevante aftaler fulgt af gensidigt accepterede mekanismer for afgrænsning.
• Øget fokus på lokale befolknings rettigheder, bevægelsesfrihed og udviklingsinitiativer i grænseområderne for at mindske spændinger og økonomisk marginalisering.

Konsekvenser for lokalbefolkningen

Uanset den internationale eller diplomatiske status påvirker Durandlinjen dagligdagen for tusindvis af mennesker i grænseområderne. Konsekvenserne inkluderer:

• Begrænset adgang til slægtninge, traditionelle pasningsområder og markeder.
• Øget usikkerhed ved militære operationer, kontrolposter og eventuelle skærpede grænsetiltag.
• Økonomiske vanskeligheder, når handelsruter og grænseovergange lukkes eller kontrolleres stramt.

Opsummering: Durandlinjen er både en historisk aftale fra kolonitiden og en nutidig kilde til politisk og etnisk debat. Den fungerer i praksis som grænse mellem Pakistan og Afghanistan, men dens endelige juridiske og politiske status forbliver omdiskuteret. Løsninger kræver kombination af diplomati, respekt for lokale rettigheder og konkrete sikkerheds- og udviklingstiltag i de berørte områder.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Durand Line?

Spørgsmål: Hvem navngav Durand-linjen?

Spørgsmål: Hvordan har Afghanistan historisk set på Durandlinjen?

Spørgsmål: Hvad står der i artikel 5 i den anglo-afghanske traktat?

Spørgsmål: Hvordan opdeler Durandlinjen de mennesker, der bor på begge sider?

Søg efter bogstav