Sachsen-Gotha (tysk: Sachsen-Gotha) var en delstat i det nuværende Thüringen i Tyskland.
Det blev oprettet i 1640 for hertug Ernest I og ophørte i 1680, da hans landområder blev delt efter hans død i 1675. Området omkring Gotha overgik til Ernests ældste overlevende søn, Frederik af Sachsen-Gotha-Altenburg, som også arvede Altenburg (som Ernest havde arvet gennem sin hustru Elisabeth Sophie) og blev hertug af Sachsen-Gotha-Altenburg.
Historisk baggrund
Sachsen-Gotha opstod midt i det 17. århundrede i kølvandet på de komplekse arveopgør blandt de såkaldte ernestinske fyrsteslægter. Oprettelsen i 1640 markerer en periode, hvor mindre fyrstedømmer i det tyske område udviklede sig selvstændigt som følge af delinger af større hertugdømmer og dynastiske forandringer. Hertugdømmet lå i et område, der i dag er en del af det føderale delstat Thüringen, og havde Gotha som administrativt og kulturelt centrum.
Ernest I og hertugdømmets udvikling
Ernest I (kaldet "den Fromme") var drivkraften bag etableringen af Sachsen-Gotha. Under hans styre udviklede Gotha sig til en residensby med markante bygningsværker og institutioner. Et af de mest kendte bygningsværker fra denne periode er Schloss Friedenstein i Gotha, som Ernest lod opføre fra begyndelsen af 1640'erne og frem. Slottet blev sæde for hertugerne og et kulturelt centrum med samlinger, bibliotek og kunstskatte.
Ernest gennemførte desuden administrative reformer, fremmede økonomisk genopbygning efter Trediveårskrigen og var protektor for religiøse bevægelser som pietismen, hvilket har givet ham tilnavnet "den Fromme". Hans ægteskab med Elisabeth Sophie spillede en vigtig rolle i dynastiske arveforhold, idet Altenburg blev en del af hans familieejendom gennem hende.
Opdeling og afslutning (1675–1680)
Efter Ernest I's død i 1675 blev hans landområder genstand for arvopdelinger mellem hans sønner. Selvom Ernest døde i 1675, nævnes 1680 ofte som sluttidspunktet for Sachsen-Gotha som en enhed, idet en endelig opdeling og dannelsen af efterfølgende hertugdømmer først stod klart i årene umiddelbart herefter. Den ældste overlevende søn, Frederik, overtog området omkring Gotha og Altenburg og blev hertug af Sachsen-Gotha-Altenburg.
Betydning og eftermæle
Sachsen-Gotha var et eksempel på den politiske fragmentering, der kendetegnede det tyske område i perioden: små, selvstændige fyrstedømmer med egne administrative systemer, kulturelle institutioner og dynastiske forbindelser. Gotha bevarede sin betydning som residensby under efterfølgende småstater; mange af de institutioner og bygningsværker, som blev grundlagt af Ernest I, især Schloss Friedenstein og hertugernes biblioteker og samlinger, har efterlivet som museer og kulturinstitutioner i Thüringen.
Arven fra Sachsen-Gotha kan derfor ses i både den lokale kulturhistorie i Gotha og i den længerevarende struktur af ernestinske hertugdømmer i det, der i dag er det centrale Tyskland.