Dere Street (senere Via Regia i Skotland) var en romersk vej i Storbritannien. Den gik mellem Eboracum (York) og den Antoninske Mur ved Bo'ness (Veluniate) i det nuværende Skotland.
Dere Street findes stadig som rute for større veje, herunder A1 og A68 lige nord for Corbridge.
Navnet stammer fra det postromerske angelsaksiske kongerige Deira, som den første del af ruten går igennem. Den blev undertiden kaldt "Watling Street" og er markeret som sådan på nogle kort. Dette kan medføre, at den kan forveksles med Watling Street, der forbandt Dover med Wroxeter.
Beskrivelse og forløb
Ruten forløb generelt nordpå fra Eboracum og krydsede det centrale og nordlige England, fortsatte gennem det søndre Skotland og sluttede ved den Antoninske mur ved Bo'ness/Velluniate. Som mange romerske veje bandt Den sammen en række militære anlæg (forter, forter og stationer) og fungerede som hovedforsyningsåre for legioner og befæstede garnisoner mellem Hadrians mur og de mere nordlige grænser under den romerske periode.
Opførsel og tekniske træk
Som andre romerske veje var Dere Street bygget for at være direkte, holdbar og drænet. Typiske træk omfatter en hævet køreflade (agger), flere lag af sten og grus, samt grøfter for afvanding. Vejen blev opretholdt af de militære enheder i området, og der blev anlagt vejspærringer, broer og støtteanlæg på strategiske steder. Arkæologiske fund langs ruten viser rester af vejbygning, belægning og lokalt fremstillede vejsten.
Militær og historisk betydning
Dere Street spillede en central rolle i romerske felttog og administration i det nordlige Britannia. Den blev brugt ved felttog mod nordlige stammer og ved bevægelser af tropper under ledere som Agricola i slutningen af det 1. århundrede e.Kr. og i senere militære operationer. Under Antoninus Pius' regeringstid blev vejen forlænget nordpå til den nye grænsevold, Antoninske Mur, så forbindelsen mellem legionerne og de nyanlagte forsvarsanlæg var effektiv.
Efterromersk brug og navngivning
Efter romernes tilbagetrækning fortsatte vejstrækket som vigtig rute i den postromerske tid. Den angelsaksiske forbindelse til kongeriget Deira har givet navn til vejen (Dere Street), og i Skotland blev den kendt som Via Regia — et navn der antyder vejens fortsatte betydning som hovedvej eller "kongelig vej". På ældre kort og i enkelte kilder optræder den også under navnet "Watling Street", hvilket historisk har skabt forveksling med den sydligere Watling Street.
Bevarelse, arkæologi og nutidig status
Langs ruten er der bevaret både synlige afsnit af den oprindelige vejaggregering som jord- og stenkam, samt rester af romerske forter og mindre anlæg, som er genstand for arkæologiske undersøgelser. Flere steder er strækninger identificeret som scheduled monuments eller beskyttede historiske lokaliteter. I dag følger moderne vejstrækninger dele af den oprindelige linjeføring (såsom A1 og A68), mens andre afsnit fremstår som fodstier, landvogne eller markskel.
Betydning i dag
Dere Street er af interesse både for historikere, arkæologer og friluftsinteresserede. Den illustrerer romersk vejbygningsteknik, militær logistik og den langvarige indflydelse romersk infrastruktur har haft på senere tiders bosættelser og vejnet. Langs ruten findes desuden lokalhistoriske museer, fort- og udstillingssteder, hvor besøgende kan lære mere om vejens funktion og fund fra de romerske perioder.
Væsentlige punkter:
- Oprindeligt romersk vej mellem Eboracum og Antoninske Mur ved Bo'ness.
- Bevarer store dele af sin linjeføring i moderne vejnet (fx A1, A68).
- Navnet afledt af det angelsaksiske kongerige Deira, og i Skotland omtalt som Via Regia.
- Vigtig for romersk militærlogistik og senere historisk trafikføring; synlige og undersøgte levn findes langs hele strækningen.