Cyklonen Nargis (2008) – katastrofal cyklon i Myanmar
Cyklonen Nargis (2008) – katastrofal kategori 4-storm i Myanmar: titusinder døde, millioner berørt, omfattende ødelæggelser, hjemløshed og stor international nødhjælp.
Cyklonen Nargis var en tropisk cyklon, der dannede sig i Det Indiske Ocean i slutningen af april 2008 og nåede frem til Myanmar i begyndelsen af maj samme år. Stormen blev klassificeret som en kategori 4-storm og gjorde landfærd tidligt den 2. maj 2008. Nargis ramte især Irrawaddy-deltaet og store dele af det sydlige Myanmar og betragtes som en af de mest katastrofale naturkatastrofer i landets moderne historie.
FN anslog i sin første rapport, at omkring 1,5 millioner mennesker blev hårdt ramt af cyklonen. De officielle tal fra de burmesiske myndigheder var i starten lave sammenlignet med mange humanitære vurderinger: tidlige officielle udmeldinger talte om mindst 78.000 omkomne og omkring 58.000 savnede, men tallet var under konstant revision. Nogle lokale rapporter og hjælpeorganisationer nævnte højere tal for enkelte byer, og senere udgivelser angav, at ca. 80.000 personer var døde. Andre ikke-statslige organisationer og nødhjælpsarbejdere vurderede, at det endelige dødstal potentielt kunne komme til at ligge væsentligt højere, muligvis over 100.000.
Omfanget af skader og menneskelig lidelse
Cyklonen forårsagede omfattende ødelæggelser: tusindvis af boliger, fiskerfartøjer og infrastruktur blev ødelagt eller beskadiget, og store arealer med risafgrøder gik tabt. I byer som Labutta i Ayeyarwady Division rapporterede statsstyrede medier, at op mod 75 % af bygningerne var styrtet sammen, og at mange tage var revet af. I deltabyer som Bogale blev der rapporteret flere tusinde døde eller savnede. Nogle nødhjælpsarbejdere anslog, at mellem 2 og 3 millioner mennesker blev hjemløse.
Stormfloden, som fulgte med cyklonen, var særligt ødelæggende — hele områder blev oversvømmet, og mange landsbyer blev bogstaveligt talt skyllet væk. En diplomat i Yangon fortalte nyhedsbureauet Reuters, at området omkring ham lignede en "krigszone". Sprængte kloakledninger og ødelagt infrastruktur fik landskabet til at flyde over med affald, hvilket gjorde den humanitære situation endnu sværere og bevirkede massiv ødelæggelse af risafgrøderne.
Reaktion og nødhjælp
Den burmesiske regering erklærede fem regioner for katastrofeområder: Yangon, Ayeyarwady, Bago Divisioner samt Mon og Kayin Staterne. Den internationale reaktion omfattede tilbud om hjælp fra mange lande og fra organisationer som Røde Kors og FN, men adgangen for internationale hjælpearbejdere til de mest ramte områder blev i en periode stærkt begrænset af regeringen. Det førte til kritik fra mange humanitære aktører, der hævdede, at forsinkelserne hæmmede rednings- og hjælpearbejdet.
Der var store uenigheder om dødstallet: mens FN tidligt oplyste, at op til 2,5 millioner mennesker kunne have behov for øjeblikkelig hjælp, anslog nogle hjælpeorganisationer og mediekilder langt højere dødstal; Røde Kors nævnte i nogle vurderinger, at antallet af døde kunne være betydeligt større, og enkelte kilder talte om op til 128.000 omkomne. Andre vurderede, at konsekvenserne kunne sammenlignes med virkningerne af tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004 i forhold til omfanget af ødelæggelser og antal mennesker, der blev berørt.
Andrew Kirkwood, landedirektør for en britisk velgørenhedsorganisation, beskrev konsekvenserne med følgende ord: "Der er tale om 50.000 døde og millioner af hjemløse. Jeg vil betegne det som noget uden fortilfælde i Burmas historie. Det har haft omtrent samme effekt som tsunamien på de enkelte lande. Der kan meget vel være flere døde, end tsunamien forårsagede i Sri Lanka."
Langsigtede følger
Udover de umiddelbare dødsfald og ødelæggelser fik Nargis alvorlige langsigtede konsekvenser for fødevaresikkerheden, økonomien og samfundsstrukturen i de berørte områder. Ødelagte rismarker og fiskeressourcer resulterede i manglende indtægtskilder for mange familier, og genopbygningen tog år. Mange mennesker måtte flytte midlertidigt eller permanent, og visse lokalsamfund havde langvarige problemer med at genopbygge boliger, skoler og sundhedsfaciliteter.
Evaluering og læring
Katastrofen førte til international kritik af den initiale håndtering og til diskussion om, hvordan adgangen til humanitær hjælp kan sikres hurtigere i fremtidige kriser. Samtidig viste erfaringerne behovet for bedre varsling, beredskab og klimatilpasning i lavtliggende kystområder, som er særligt sårbare over for kraftige tropiske storme og stormflod.
Samlet set står Cyklonen Nargis (2008) tilbage som en af de mest alvorlige naturkatastrofer i Sydøstasien i nyere tid — både på grund af det høje antal berørte mennesker og de omfattende ødelæggelser på landsby-, økonomi- og samfundsniveau. Eksakte tal for døde og savnede varierede i tiden efter katastrofen, og mange vurderinger blev løbende revideret, hvilket afspejler både den kaotiske situation efter landfaldet og de politiske og praktiske begrænsninger i hjælpearbejdet.
Før (øverst) og efter (nederst)
Den mest berørte afdeling i Ayawawardy Division
International hjælp
Den 6. maj 2008 anmodede Burmas regeringsrepræsentation i New York formelt FN om hjælp. Men på andre måder er den fortsat modstandsdygtig over for den mest grundlæggende bistand. Den 7. maj 2008 havde Burmas regering ikke officielt godkendt international bistand, men erklærede, at den er "villig til at acceptere international bistand, fortrinsvis bilateral, fra regering til regering". Den største udfordring i øjeblikket er at få visum til at rejse ind i landet.
Ifølge den thailandske avis Thai Rath Newspaper af 8. maj 2008 tillod den burmesiske junta den 7. maj 2008 om eftermiddagen (Bangkok-tid), at italienske fly med nødhjælpsforsyninger fra FN og 25 tons forbrugsvarer landede i Myanmar. Mange nationer og organisationer håber imidlertid, at de kan levere bistand og nødhjælp til Burma uden forsinkelse. De fleste af deres embedsmænd, forsyninger og varer venter i Thailand og i lufthavnen i Yangon, da den burmesiske junta ikke ønsker at udstede visa til mange af disse mennesker. Disse politiske spændinger giver anledning til bekymring for, at visse fødevarer og medicinske forsyninger kan blive ubrugelige, selv før den burmesiske junta officielt accepterer den internationale nødhjælpsindsats.
Cyklonen Nargis forårsagede ødelæggelser i Burma, som nu officielt hedder Myanmar. Den skete den 2. maj 2008. Stormen blev anslået til kategori 4 (105 mph) Cyklonen Nargis forårsagede ødelæggelser og mindst 138 000 dødsfald. Omkring 55 000 mennesker var savnet, og der blev fundet mange andre dødsfald andre steder. I Sri Lanka gav cyklonen store mængder nedbør, som førte til oversvømmelser og jordskred i ti distrikter i hele landet. Distrikterne Ratnapura og Kegalle var de hårdest ramte, hvor mere end 3 000 familier var døde. Tusindvis af huse blev oversvømmet, og 21 blev rapporteret ødelagt. Som følge heraf gjorde regnen 4 500 mennesker hjemløse, og mere end 35 000 mennesker blev ramt på øen. Tre personer blev rapporteret såret på øen, og to andre døde. Cyklonens kraft sænkede temperaturerne langs den indiske kystlinje. Det anslås, at 53 836 personer stadig savnes, mens 84 537 allerede er bekræftet døde. Tusindvis af andre mennesker var stadig savnet eller blev skyllet ud på havet og druknede, og man frygtede, at op mod 1 million mennesker kunne være døde i denne katastrofe. Thailand sendte forsyninger for 100 000 USD, 30 tons medicin og 12 tons fødevarer. Desuden leverede Italien 30 tons nødhjælpsudstyr, såsom bårer, generatorer og vandrensere. Det Forenede Kongerige forpligtede sig også til at afsætte 17 mio. Australien gav 25 mio. dollars og 31 tons forsyninger, mens Belgien sendte 250 000 EUR. Kina sendte 10 mio. USD i nødhjælpsressourcer. Frankrig gav 1.500 tons medicin, mad og vand, og Tyskland sendte 3,0 mio. Alt sammen for at hjælpe de mennesker, der var blevet ramt.
Fortsættelse af indsatsen frem til 2010
- Humanitære bestræbelser mislykkedes
- Nødhjælpsgrupperne har haft til opgave at hjælpe befolkningen i Burma. Siden cyklonen ramte Burma i maj 2008 har det nuværende militærregime afvist international bistand og humanitær indsats, samtidig med at det har chikaneret og indført restriktioner over for sine borgere, der stadig har brug for hjælp. Arrestationerne af nødhjælpsarbejdere og den situation, hvor regeringen ikke tillader arbejdere at få adgang til områder, der har brug for at blive genopbygget, er eksempler på, at disse mennesker ikke får de ressourcer, de har brug for til at komme sig efter cyklonen Nargis.
- Kildeoplysninger: Science Daily
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken slags storm var cyklonen Nargis?
A: Cyklonen Nargis var en tropisk cyklon, og den blev kategoriseret som en kategori 4-storm.
Spørgsmål: Hvornår gik cyklonen i land?
Svar: Cyklonen gik i land i Myanmar (Burma) i april og maj 2008.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker blev ramt af denne cyklon ifølge FN's rapport?
Svar: Ifølge FN's rapport blev 1,5 millioner mennesker hårdt ramt af denne cyklon.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker er blevet meldt døde som følge af stormen?
A: Officielt er mindst 78 000 blevet dræbt, mens 58 000 ikke er fundet (savnet); ifølge nyere rapporter fra regeringen er der dog omkring 80 000 døde, og nogle ikke-statslige organisationer skønner, at det endelige antal vil være langt over 100 000.
Spørgsmål: Hvilke områder erklærede den burmesiske regering for katastrofeområder efter stormen?
Svar: Efter stormen erklærede den burmesiske regering fem regioner for katastrofeområder - Yangon, Ayeyarwady, Bago Divisionerne, Mon og Kayin Staterne.
Spørgsmål: Hvad menes at være en af virkningerne på fødevarepriserne i Myanmar?
Svar: Daily Telegraph rapporterede, at fødevarepriserne i Myanmar kan blive påvirket af denne katastrofe.
Søge