Korkeg
Korkeg (Quercus suber) er et mellemstort, stedsegrønt egetræ. Den vokser i det sydvestlige Europa og det nordvestlige Afrika.
Den kan blive op til 20 m høj, men i sit oprindelige miljø er den normalt ikke så høj. Bladene er 4-7 cm lange, mørkegrønne på oversiden og lysere på undersiden, og bladranden er ofte nedadbøjet. Æglerne er 2-3 cm lange.
Træet danner en tyk, korkagtig bark. Med tiden kan denne bark udvikle en betydelig tykkelse, og den høstes hvert 10-12 år som kork. Høsten af kork skader ikke træet, og der vokser et nyt lag kork ud igen, hvilket gør det til en vedvarende ressource. Træet er udbredt i Spanien, Portugal, Algeriet, Marokko, Frankrig, Frankrig, Italien og Tunesien. Korkegeskove dækker ca. 2,5 millioner hektar i disse lande. Portugal tegner sig for 50 % af verdens korkhøst. Det er ikke lovligt at fælde korkegene i Portugal, bortset fra skovforvaltning ved fældning af gamle, uproduktive træer.
Korkegene bliver omkring 150-250 år gamle. Jomfrukork (eller "mandlig" kork) er den første kork, der skæres fra normalt 25 år gamle træer. Der skal gå yderligere 10-12 år til den anden høst, og et træ kan høstes et dusin gange i løbet af sin levetid. Korkhøsten foregår helt uden maskiner.
Den europæiske korkindustri producerer 340.000 tons kork om året til en værdi af 1,5 milliarder euro. 30.000 mennesker arbejder i den. Vinpropper udgør 15 % af korkforbruget målt i vægt, men 66 % af indtægterne.
Korkegge plantes undertiden som individuelle træer. De giver således en lille indkomst til deres ejere. Træet dyrkes også nogle gange til pynt. Hybrider med kalkuneg (Quercus cerris) er regelmæssige, både i naturen i Sydvesteuropa og i dyrkning; hybriden er kendt som Lucombe-eg Quercus × hispanica.
I Østasien fremstilles der også en del kork fra den beslægtede kinesiske korkeg (Quercus variabilis).
Nærbillede af den karakteristiske korkede bark
Prædation af frø
I mange forskellige træarter anses frøprædation for at være et problem for træernes fortsatte vækst og reproduktion, i dette tilfælde påvirker kaninerne korkegetræet. Under en plantearts udvikling anses frøet/æblet i udvikling for at være det vigtigste og samtidig mest sårbare stadium. Korkegetræet støder på mange udfordringer i frøplantefasen.
- Prædation fra andre arter
- Sygdomme og patogener
- Begrænsede ressourcer
Frø findes ofte i form af agern, der falder ned på jorden tæt på træets basis. Disse agern bliver begyndelsen til nye træer, som udvikler sig med tiden. Mange forskellige arter bruger dog disse agern som fødekilde. Når kaniner lever i det samme område som korkegetræet, påvirkes frøfornyelsen ikke negativt.
Et agern, der er delvist beskadiget, klassificeres som værende kun beskadiget på de ikke-vitallevende dele af formeringen. Når agernembryoet er beskadiget, påvirkes frøets udvikling derfor negativt. Den påvirkede udvikling medfører en forskel i skud- og rodbiomassen, fordi kimbladet går tabt. Kotyledonen er en nødvendighed for planter og bliver i dette tilfælde til plantens blade. I andre tilfælde hjælper det forskerne med at afgøre, hvilken type blomstrende plante den senere vil udvikle sig til. Kotyledonerne er også en vigtig energikilde for frøets og plantens udvikling.
Samspil i Fællesskabet
Der er to almindelige jordtyper, der anvendes i videnskabelige undersøgelser, nemlig næringsrig jord og næringsfattig jord. Frøets prædation er ikke så vigtig som jordens næringsstofniveau. Forskellige planter har gennem tiden tilpasset sig til at vokse under disse forskellige forhold. Egern fra korkegetræet har bedre regenerering og udvikling i næringsrig jord. De mindre kotyledonede agern, der vokser i næringsrig jord, udvikler sig.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken type træ er korkeg?
A: Korkeg (Quercus suber) er et mellemstort, stedsegrønt egetræ.
Spørgsmål: Hvor vokser korkeg?
Svar: Korkeg vokser i det sydvestlige Europa og det nordvestlige Afrika.
Sp: Hvor høj kan korkeg blive?
A: Korkeg kan blive op til 20 m, men i sit oprindelige miljø er den normalt ikke så høj.
Spørgsmål: Hvor lange er bladene på en korkeg?
Svar: Bladene på korkeg er 4-7 cm lange.
Spørgsmål: Hvor ofte høstes barken fra et korkegetræ?
A: Barken fra et korktræ høstes hvert 10-12 år som kork.
Sp: Hvor stort et areal dækker korkegeskove? A: Korkegeskove dækker ca. 2,5 millioner hektar i lande som Spanien, Portugal, Algeriet, Marokko, Frankrig, Italien, Tunesien, Frankrig og Tunesien.
Sp: Hvor længe lever korkegene? A: Korkegetræer lever typisk i 150-250 år.
