Børneprostitution

Hvor mange er der?

I 1992 anslog forskeren og eksperten Ron O'Grady, at antallet af børneprostituerede var på 1 million.

I 2001 anslog Dr. Richard Estes og Dr. Neil Alan Weiner, at 162.000 hjemløse unge i USA er ofre for kommerciel seksuel udnyttelse (CVE), og at 57.800 børn i hjem (herunder offentlige boliger) anslås at være ofre for CVE. De anslog også, at 30 % af unge på krisecentre og 70 % af unge hjemløse unge er ofre for CVE i USA.

En tredjedel af de prostituerede på gadeplan i USA er under 18 år, mens halvtreds procent af de prostituerede uden for gaden er under 18 år. Prostitution uden for gaden omfatter massagesaloner, stripklubber og escorttjenester. Ifølge Estes og Weiner er 12-14 år den gennemsnitlige alder for piger under 17 år i USA, når de begynder at prostituere sig, mens den gennemsnitlige alder for piger under 17 år i USA er mellem 11 og 13 år.

I Ukraine viste en undersøgelse foretaget af gruppen "La Strada-Ukraine" i 2001-2003 på grundlag af en stikprøve på 106 kvinder, der blev "handlet" ud af Ukraine, at 3 % af dem var under 18 år, og det amerikanske udenrigsministerium rapporterede i 2004, at antallet af mindreårige, der blev handlet, var stigende.

I Thailand har ngo'er anslået, at op mod en tredjedel af de prostituerede er børn under 18 år. En undersøgelse fra Den Internationale Arbejdsorganisation om børneprostitution i Vietnam rapporterede, at antallet af børn i prostitution er støt stigende, og at børn under 18 år udgør mellem 5 % og 20 % af prostitutionen afhængigt af det geografiske område.

I Filippinerne anslår UNICEF, at der er 60.000 børneprostituerede, og mange af de 200 bordeller i den berygtede Angeles City tilbyder børn til sex.

ECPAT New Zealand og Stop Demand Foundation har i en rapport "The Nature and Extent of the Sex Industry in New Zealand" citeret en politiundersøgelse af den newzealandske sexindustri, som viser, at 210 børn under 18 år blev identificeret som sælgere af sex, hvoraf tre fjerdedele var koncentreret i ét politidistrikt.

I rapporten fra 1996 fra FN's særlige rapportør om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi anslås det, at omkring en million børn alene i Asien er ofre for sexhandel. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation er problemet især alarmerende i Korea, Thailand, Filippinerne, Sri Lanka, Vietnam, Cambodja og Nepal.

I en rapport fra World Vision Middle East/Eastern Europe fra 2006, der blev finansieret af den canadiske regering og støttet af seks FN-agenturer og Den Internationale Organisation for Migration, blev det rapporteret, at seksuel udnyttelse af børn, handel med børn og seksuel vold mod mindreårige er stigende, og at Rusland er ved at blive en ny destination for børnesexturisme. Rapporten tilføjer, at nogle undersøgelser hævder, at ca. 20 til 25 % af Moskvas sexarbejdere er mindreårige. ^[]

I Afrika og Sydasien står mange lande over for en stigende børneprostitution, og sammenhængen med turisme er tydelig. Børneprostitution og handel med børn med henblik på seksuel udnyttelse er også stigende i Europa, Nordamerika og Australien.

I Rio de Janeiro anslår byens socialrådgiver, at der er 223 børneprostituerede, både drenge og piger. Nogle af dem er transvestitter. Transaktionerne formidles af alfonser. De tager fra 2 reals til 30 reals, hvilket svarer til ca. 1 US-dollar til 15 US-dollar. Børnene er mellem 10 og 17 år gamle. I nogle tilfælde er familierne involveret i prostitutionen.