Børneprostitution – definition, konsekvenser og international lovgivning

Børneprostitution: Få klar indsigt i definition, konsekvenser og international lovgivning samt indsats for forebyggelse og retfærdighed.

Forfatter: Leandro Alegsa

Børneprostitution er en betegnelse for børn, der arbejder som prostituerede. Det er børn, der bliver betalt for at have sex. Nogle gange bliver børnene ikke betalt med penge, men de får andre ting til gengæld for at have sex, f.eks. legetøj. Betydningen af "børneprostitueret" varierer. Mange love siger, at børn er personer under 18 år. I de fleste tilfælde er det ikke barnet, der tjener penge på prostitutionen, men en anden person. Det er enten en alfons eller en person, der direkte misbruger barnet. Denne person vil indgå en aftale direkte med barnet for at få seksuel tilfredsstillelse. Forskellige personer kan også bytte børn til at have sex med.

I konventionen om de værste former for børnearbejde fra 1999 (konvention nr. 182) fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) hedder det, at brug, tilvejebringelse eller udbud af et barn til prostitution er en af de værste former for børnearbejde. Denne konvention fra 1999 fastsætter, at de lande, der har underskrevet den, skal afskaffe børneprostitution så hurtigt som muligt. Den har det hurtigste antal ratificeringer i ILO's historie siden 1919.

Prostitution af børn betragtes som en del af kommerciel seksuel udnyttelse af børn (CSEC) og er undertiden forbundet med handel med børn til seksuelle formål og børnepornografi. Børneseksuelturisme falder også ind under kategorien prostitution af børn.

Hvorfor sker det, og hvem udnytter børnene?

Børneprostitution opstår ofte i krydsfeltet mellem fattigdom, manglende uddannelse, svage sociale beskyttelsesnetværk, konflikter og migration. Børn kan rekrutteres af kriminelle netværk, alfonsere, familie eller nære voksne. Nogle børn sælges eller forfremmes via onlinetjenester eller lokalsamfundsnetværk. Uanset hvordan det sker, er der tale om udnyttelse: barnet har ikke reelt samtykke eller magtmidler til at vælge situationen.

Konsekvenser for barnet

Konsekvenserne af at blive prostitueret er ofte alvorlige og langvarige. De kan omfatte:

  • Fysisk sundhed: Høj risiko for seksuelt overførte infektioner (inkl. HIV), seksuelle overgreb, skader, kroniske smerter og uønsket graviditet.
  • Mental sundhed: Traumer, posttraumatisk stress (PTSD), depression, angst, selvmordstanker, lavt selvværd og stof- eller alkoholmisbrug.
  • Sociale konsekvenser: Stigmatisering, isolation, tab af skolegang, ringere jobmuligheder senere i livet og risiko for hjemløshed.
  • Juridiske og økonomiske konsekvenser: Børn kan blive kriminialiseret i nogle sammenhænge, miste personlige rettigheder eller blive fastlåst i udnyttende økonomiske forhold.

International lovgivning og internationale instrumenter

Ud over ILO-konvention nr. 182 er der flere internationale aftaler, der beskytter børn mod seksuel udnyttelse:

  • FN's konvention om barnets rettigheder (CRC) fastslår børns ret til beskyttelse mod seksuelt misbrug og udnyttelse og er grundlæggende for børnebeskyttelseslovgivning i de fleste lande.
  • Det valgfri protokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (2000) styrker CRC ved at kræve forebyggelse, straffeforfølgelse og støtte til ofre.
  • FN's protokol mod menneskehandel (Palermo-protokollen, 2000) adresserer handel med mennesker, herunder handel med børn til seksuelle formål.
  • Lanzarote‑konventionen (Europarådet) beskytter børn mod seksuel udnyttelse og misbrug og stiller krav om forebyggelse, straffeforfølgelse og beskyttelse af ofre.

Generelt anerkender internationale instrumenter, at personer under 18 år er børn, og at enhver form for kommerciel seksuel udnyttelse af børn er uacceptabel og skal bekæmpes gennem både forebyggelse, strafferetlige foranstaltninger og støtte til ofrene.

Forebyggelse og hjælp

Effektiv indsats mod børneprostitution kræver en helhedsorienteret tilgang:

  • Forebyggelse: Bekæmpelse af fattigdom, adgang til uddannelse, oplysning og målrettede sociale programmer, der støtter udsatte familier og børn.
  • Lov og håndhævelse: Straf for de voksne, der udnytter børn (købere, bagmænd og netværk), samtidig med at børn der er ofre, behandles som ofre og får relevant beskyttelse.
  • Tjenester til ofre: Sundhedspleje, psykologisk støtte, juridisk rådgivning, uddannelses- og jobprogrammer samt sikre boligløsninger og rehabilitering.
  • Samarbejde: Tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder, sundhedssektor, NGO'er og det internationale samfund for at spore netværk, hjælpe ofre og forhindre ny rekruttering.

Vigtige principper

  • Barnets bedste først: Alle indsatser bør tage udgangspunkt i barnets rettigheder og bedste, ikke i straf af barnet.
  • Ikke-stigmatisering: Tilbud om hjælp skal være frit tilgængelige og uden fordømmelse, så børn tør søge hjælp.
  • Langsigtet støtte: Genopbygning af et barns liv kræver ofte langvarig psykososial og økonomisk støtte.

Bekæmpelse af børneprostitution er både et juridisk, sundhedsmæssigt og socialt spørgsmål. Det kræver koordinerede indsatser nationalt og internationalt for både at beskytte sårbare børn, strafforfølge gerningsmænd og forebygge at nye børn bliver udnyttet.

Anonymt fotografi af en børneprostitueret, fra 1871. På bagsiden af billedet står der: "Mary Simpson, 10 eller 11 år gammel. Hun har været kendt som Mrs. Berry i mindst to år. Hun er gravid i fjerde måned."Zoom
Anonymt fotografi af en børneprostitueret, fra 1871. På bagsiden af billedet står der: "Mary Simpson, 10 eller 11 år gammel. Hun har været kendt som Mrs. Berry i mindst to år. Hun er gravid i fjerde måned."

Hvor mange er der?

I 1992 anslog forskeren og eksperten Ron O'Grady, at antallet af børneprostituerede var på 1 million.

I 2001 anslog Dr. Richard Estes og Dr. Neil Alan Weiner, at 162.000 hjemløse unge i USA er ofre for kommerciel seksuel udnyttelse (CVE), og at 57.800 børn i hjem (herunder offentlige boliger) anslås at være ofre for CVE. De anslog også, at 30 % af unge på krisecentre og 70 % af unge hjemløse unge er ofre for CVE i USA.

En tredjedel af de prostituerede på gadeplan i USA er under 18 år, mens halvtreds procent af de prostituerede uden for gaden er under 18 år. Prostitution uden for gaden omfatter massagesaloner, stripklubber og escorttjenester. Ifølge Estes og Weiner er 12-14 år den gennemsnitlige alder for piger under 17 år i USA, når de begynder at prostituere sig, mens den gennemsnitlige alder for piger under 17 år i USA er mellem 11 og 13 år.

I Ukraine viste en undersøgelse foretaget af gruppen "La Strada-Ukraine" i 2001-2003 på grundlag af en stikprøve på 106 kvinder, der blev "handlet" ud af Ukraine, at 3 % af dem var under 18 år, og det amerikanske udenrigsministerium rapporterede i 2004, at antallet af mindreårige, der blev handlet, var stigende.

I Thailand har ngo'er anslået, at op mod en tredjedel af de prostituerede er børn under 18 år. En undersøgelse fra Den Internationale Arbejdsorganisation om børneprostitution i Vietnam rapporterede, at antallet af børn i prostitution er støt stigende, og at børn under 18 år udgør mellem 5 % og 20 % af prostitutionen afhængigt af det geografiske område.

I Filippinerne anslår UNICEF, at der er 60.000 børneprostituerede, og mange af de 200 bordeller i den berygtede Angeles City tilbyder børn til sex.

ECPAT New Zealand og Stop Demand Foundation har i en rapport "The Nature and Extent of the Sex Industry in New Zealand" citeret en politiundersøgelse af den newzealandske sexindustri, som viser, at 210 børn under 18 år blev identificeret som sælgere af sex, hvoraf tre fjerdedele var koncentreret i ét politidistrikt.

I rapporten fra 1996 fra FN's særlige rapportør om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi anslås det, at omkring en million børn alene i Asien er ofre for sexhandel. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation er problemet især alarmerende i Korea, Thailand, Filippinerne, Sri Lanka, Vietnam, Cambodja og Nepal.

I en rapport fra World Vision Middle East/Eastern Europe fra 2006, der blev finansieret af den canadiske regering og støttet af seks FN-agenturer og Den Internationale Organisation for Migration, blev det rapporteret, at seksuel udnyttelse af børn, handel med børn og seksuel vold mod mindreårige er stigende, og at Rusland er ved at blive en ny destination for børnesexturisme. Rapporten tilføjer, at nogle undersøgelser hævder, at ca. 20 til 25 % af Moskvas sexarbejdere er mindreårige. []

I Afrika og Sydasien står mange lande over for en stigende børneprostitution, og sammenhængen med turisme er tydelig. Børneprostitution og handel med børn med henblik på seksuel udnyttelse er også stigende i Europa, Nordamerika og Australien.

I Rio de Janeiro anslår byens socialrådgiver, at der er 223 børneprostituerede, både drenge og piger. Nogle af dem er transvestitter. Transaktionerne formidles af alfonser. De tager fra 2 reals til 30 reals, hvilket svarer til ca. 1 US-dollar til 15 US-dollar. Børnene er mellem 10 og 17 år gamle. I nogle tilfælde er familierne involveret i prostitutionen.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er børneprostitution?


A: Børneprostitution er den handling, hvor man betaler børn for seksuelle handlinger eller udveksler andre ting som f.eks. legetøj til gengæld for sex. I nogle tilfælde bliver barnet måske slet ikke betalt, men tvinges til prostitution af en misbruger.

Spørgsmål: Hvem tjener penge på børneprostitution?


Svar: Det er normalt ikke barnet selv, der tjener penge på prostitutionen, men en anden person, f.eks. en alfons eller en person, der direkte misbruger barnet. Denne person vil indgå en aftale direkte med barnet for at få seksuel tilfredsstillelse.

Spørgsmål: Hvad siger konventionen om de værste former for børnearbejde om børneprostitution?


A: I konventionen om de værste former for børnearbejde står der, at de lande, der har underskrevet den, skal afskaffe børneprostitution så hurtigt som muligt. Den fastslår også, at det at bruge, skaffe eller tilbyde et barn til prostitution er en af de værste former for børnearbejde.

Spørgsmål: Hvordan er denne konvention blevet modtaget?


A: Konventionen har haft en af de hurtigste ratificeringer i Den Internationale Arbejdsorganisations historie siden 1919.

Spørgsmål: Er der nogen forbindelse mellem CSEC og handel med børn til seksuelle formål?


Svar: Ja, der kan være en sammenhæng mellem kommerciel seksuel udnyttelse af børn og handel med børn til seksuelle formål.

Spørgsmål: Falder børnesexturisme også ind under denne kategori?


Svar: Ja, børneseksuelturisme falder også ind under denne kategori.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3