Børneprostitution er en betegnelse for børn, der arbejder som prostituerede. Det er børn, der bliver betalt for at have sex. Nogle gange bliver børnene ikke betalt med penge, men de får andre ting til gengæld for at have sex, f.eks. legetøj. Betydningen af "børneprostitueret" varierer. Mange love siger, at børn er personer under 18 år. I de fleste tilfælde er det ikke barnet, der tjener penge på prostitutionen, men en anden person. Det er enten en alfons eller en person, der direkte misbruger barnet. Denne person vil indgå en aftale direkte med barnet for at få seksuel tilfredsstillelse. Forskellige personer kan også bytte børn til at have sex med.
I konventionen om de værste former for børnearbejde fra 1999 (konvention nr. 182) fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) hedder det, at brug, tilvejebringelse eller udbud af et barn til prostitution er en af de værste former for børnearbejde. Denne konvention fra 1999 fastsætter, at de lande, der har underskrevet den, skal afskaffe børneprostitution så hurtigt som muligt. Den har det hurtigste antal ratificeringer i ILO's historie siden 1919.
Prostitution af børn betragtes som en del af kommerciel seksuel udnyttelse af børn (CSEC) og er undertiden forbundet med handel med børn til seksuelle formål og børnepornografi. Børneseksuelturisme falder også ind under kategorien prostitution af børn.
Hvorfor sker det, og hvem udnytter børnene?
Børneprostitution opstår ofte i krydsfeltet mellem fattigdom, manglende uddannelse, svage sociale beskyttelsesnetværk, konflikter og migration. Børn kan rekrutteres af kriminelle netværk, alfonsere, familie eller nære voksne. Nogle børn sælges eller forfremmes via onlinetjenester eller lokalsamfundsnetværk. Uanset hvordan det sker, er der tale om udnyttelse: barnet har ikke reelt samtykke eller magtmidler til at vælge situationen.
Konsekvenser for barnet
Konsekvenserne af at blive prostitueret er ofte alvorlige og langvarige. De kan omfatte:
- Fysisk sundhed: Høj risiko for seksuelt overførte infektioner (inkl. HIV), seksuelle overgreb, skader, kroniske smerter og uønsket graviditet.
- Mental sundhed: Traumer, posttraumatisk stress (PTSD), depression, angst, selvmordstanker, lavt selvværd og stof- eller alkoholmisbrug.
- Sociale konsekvenser: Stigmatisering, isolation, tab af skolegang, ringere jobmuligheder senere i livet og risiko for hjemløshed.
- Juridiske og økonomiske konsekvenser: Børn kan blive kriminialiseret i nogle sammenhænge, miste personlige rettigheder eller blive fastlåst i udnyttende økonomiske forhold.
International lovgivning og internationale instrumenter
Ud over ILO-konvention nr. 182 er der flere internationale aftaler, der beskytter børn mod seksuel udnyttelse:
- FN's konvention om barnets rettigheder (CRC) fastslår børns ret til beskyttelse mod seksuelt misbrug og udnyttelse og er grundlæggende for børnebeskyttelseslovgivning i de fleste lande.
- Det valgfri protokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (2000) styrker CRC ved at kræve forebyggelse, straffeforfølgelse og støtte til ofre.
- FN's protokol mod menneskehandel (Palermo-protokollen, 2000) adresserer handel med mennesker, herunder handel med børn til seksuelle formål.
- Lanzarote‑konventionen (Europarådet) beskytter børn mod seksuel udnyttelse og misbrug og stiller krav om forebyggelse, straffeforfølgelse og beskyttelse af ofre.
Generelt anerkender internationale instrumenter, at personer under 18 år er børn, og at enhver form for kommerciel seksuel udnyttelse af børn er uacceptabel og skal bekæmpes gennem både forebyggelse, strafferetlige foranstaltninger og støtte til ofrene.
Forebyggelse og hjælp
Effektiv indsats mod børneprostitution kræver en helhedsorienteret tilgang:
- Forebyggelse: Bekæmpelse af fattigdom, adgang til uddannelse, oplysning og målrettede sociale programmer, der støtter udsatte familier og børn.
- Lov og håndhævelse: Straf for de voksne, der udnytter børn (købere, bagmænd og netværk), samtidig med at børn der er ofre, behandles som ofre og får relevant beskyttelse.
- Tjenester til ofre: Sundhedspleje, psykologisk støtte, juridisk rådgivning, uddannelses- og jobprogrammer samt sikre boligløsninger og rehabilitering.
- Samarbejde: Tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder, sundhedssektor, NGO'er og det internationale samfund for at spore netværk, hjælpe ofre og forhindre ny rekruttering.
Vigtige principper
- Barnets bedste først: Alle indsatser bør tage udgangspunkt i barnets rettigheder og bedste, ikke i straf af barnet.
- Ikke-stigmatisering: Tilbud om hjælp skal være frit tilgængelige og uden fordømmelse, så børn tør søge hjælp.
- Langsigtet støtte: Genopbygning af et barns liv kræver ofte langvarig psykososial og økonomisk støtte.
Bekæmpelse af børneprostitution er både et juridisk, sundhedsmæssigt og socialt spørgsmål. Det kræver koordinerede indsatser nationalt og internationalt for både at beskytte sårbare børn, strafforfølge gerningsmænd og forebygge at nye børn bliver udnyttet.

