Attentatet mod Charlie Hebdo (2015) – angrebet, ofrene og efterspillet
Den 7. januar 2015 omkring kl. 11.30 CET (10.30 UTC) stormede tre maskerede bevæbnede mænd bevæbnet med Kalashnikov-geværer, et haglgevær og en raketdrevet granatkaster hovedkvarteret for det franske satiremagasin Charlie Hebdo i Paris. De skød og dræbte 12 personer, herunder medarbejdere fra Charlie Hebdo og to franske politibetjente, og sårede 11 andre. I Niger blev der brændt kirker og biler i protest mod Muhammed på forsiden af Charlie Hebdo.
Angrebet
De bevæbnede mænd gik ind i bygningen og begyndte at skyde med automatvåben, mens de råbte "Allahu Akbar". Der blev affyret op til 50 skud under angrebet, som varede få minutter, før gerningsmændene flygtede fra stedet. På grund af angrebets mål — et satiremagasin kendt for provokerende tegninger af profeten Muhammed — blev motivet hurtigt tolket som religiøst motiveret vold relateret til ekstremistisk islamisme.
Ofrene
Blant ofrene var flere af magasinets mest kendte medarbejdere og tegnere samt administrative medarbejdere og en politibetjent, som blev dræbt uden for bygningen. Udover de 12 dræbte ved angrebet på redaktionen blev yderligere personer dræbt i relaterede angreb i dagene efter: en politibetjent blev skudt i Montrouge, og fire gidsler blev dræbt ved et angreb på en jødisk købmand i Paris. Samlet antal døde i de sammenhængende angreb i perioden var derfor markant højere, hvilket rystede Frankrig og det internationale samfund.
Gerningsmændene og efterforskningen
Inden for få dage identificerede og lokaliserede politiet de mistænkte som brødrene Chérif og Saïd Kouachi samt en mand ved navn Amedy Coulibaly, der senere var ansvarlig for separate skyderier. Efter en massiv menneskejagt blev Kouachi-brødrene dræbt under en politiaktion i en trykkerivirksomhed i Dammartin-en-Goële den 9. januar 2015. Samme dag blev Amedy Coulibaly dræbt under politiaktioner i forbindelse med hans gidselaktion i en dagligvarebutik i Paris. Efterforskninger viste forbindelser eller inspiration fra internationale jihadistiske netværk, og både efterforskning og efterfølgende retslige procedurer fokuserede på assistenter og støttepersoner til gerningsmændene.
Reaktioner, solidaritet og debat
Angrebet udløste en massiv global reaktion. Millioner deltog i mindemarkeringer, og millioner flere viste deres sympati via sociale medier, blandt andet med hashtagget #JeSuisCharlie som symbol på støtte til ytringsfrihed og solidaritet med ofrene. Der blev arrangeret store demonstrationer i Paris og i mange andre byer verden over.
Samtidig førte angrebet til en intens debat om grænserne for ytringsfrihed, satire, religionskritik samt omhandlende sikkerhedspolitik og integration. Der var også en bekymringsvækkende stigning i hadforbrydelser og antimuslimske hændelser i kølvandet på angrebene, ligesom visse lande skærpede deres sikkerhedsforanstaltninger og overvågning.
Retsopgør og langtidseffekter
Flere personer blev senere anholdt og retsforfulgt for medvirken til angrebene eller for at have hjulpet gerningsmændene logistisk. I årene efter blev flere af disse personer dømt. Angrebet førte også til ændringer i Frankrigs efterretnings- og sikkerhedspolitik, øget fokus på radikalisering og på behovet for forebyggende foranstaltninger.
Hændelsen står tilbage som et af de mest alvorlige terrorangreb i ny europæisk historie og har haft langvarige konsekvenser for den politiske debat om ytringsfrihed, religion, sikkerhed og samfundsintegration.
Baggrund
Charlie Hebdo er en antireligiøs venstrefløjsavis. I 2011 blev avisens kontor udsat for en brandbombe, fordi forsiden af et nummer af avisen "Charia Hebdo" havde en tegning af profeten Muhammed på forsiden. Avisens chefredaktør Stéphane "Charb" Charbonnier blev i 2013 sat på Al-Qaedas liste over mest eftersøgte personer.
Ofre
Dræbt
- Cabu, 76 år, tegneserietegner
- Elsa Cayat, 54 år, psykoanalytiker og klummeskribent
- Charb, 47 år, karikaturist og journalist
- Philippe Honoré, 73 år, tegneserietegner
- Bernard Maris, 68 år, økonom og journalist
- Tignous, 57 år, tegneserietegner
- Georges Wolinski, 80 år, tegneserietegner
Mistænkte
Saïd Kouachi og Chérif Kouachi blev af det franske politi identificeret som de hovedmistænkte i skyderiet. De to fransk-algeriske brødre, der begge er fra Gennevilliers, er henholdsvis 34 og 32 år gamle. I 2008 blev Chérif Kouachi dømt for terrorisme og idømt tre års fængsel samt 18 måneders betinget fængsel for at have hjulpet med at sende krigere til oprørerne i Irak.
Hamyd Mourad, en 18-årig hjemløs mand af ukendt nationalitet, blev af politiet identificeret som den tredje mistænkte i skuddramaet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad skete der den 7. januar 2015 i Paris?
A: Tre bevæbnede mænd stormede hovedkvarteret for det franske satiremagasin Charlie Hebdo og dræbte 12 mennesker, herunder ansatte i magasinet og to politibetjente.
Spørgsmål: Hvordan var de bevæbnede gerningsmænd bevæbnet under angrebet?
A: De bevæbnede mænd var bevæbnet med Kalashnikov-geværer, et haglgevær og en raketdrevet granatkaster.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker blev såret under angrebet på Charlie Hebdos hovedkvarter?
Svar: Ved angrebet blev 11 personer såret.
Spørgsmål: Hvad var årsagen til protesterne i Niger?
Svar: Protesterne i Niger var en reaktion på, at Muhammed var på forsiden af Charlie Hebdo.
Spørgsmål: Hvordan opførte angriberne sig under angrebet på Charlie Hebdos hovedkvarter?
Svar: Angriberne råbte "Allahu Akbar" og affyrede op til 50 skud under angrebet.
Spørgsmål: Fik det franske politi fat i angriberne?
Svar: Efter en massiv menneskejagt mener det franske politi, at de har lokaliseret angriberne og er i gang med en operation mod dem.
Spørgsmål: Hvilket hashtag begyndte at blive brugt på Twitter efter angrebet?
A: Hashtagget #JeSuisCharlie begyndte at trende på Twitter, hvor folk viste deres støtte til ytringsfriheden.
