Ceratophryinae (hornfrøer): Definition, arter og udbredelse i Sydamerika
Ceratophryinae (hornfrøer): Opdag definition, arter, karakteristika og udbredelse i Sydamerika — evolution, adfærd, habitat og plejetips til disse kødædende frøer.
Ceratophryinae, kendt som almindelige hornfrøer, er en underfamilie af leptodactylidfrøer. Alle arter lever i Sydamerika.
Fossiler af den gigantiske Beelzebufo fra kridttiden på Madagaskar tyder på, at underfamilien engang kan have været udbredt på hele det forhistoriske superkontinent Gondwana. Det er ikke alle arter i underfamilien, der har den hornlignende vækst ved øjnene. Alle er kødædende, landlevende eller halvt vandlevende. De har store hoveder og munde.
Nogle mennesker holder gerne disse frøer som kæledyr.
Kendetegn
Ceratophryinae-frøer er karakteriseret ved en kompakt, robust kropsbygning med et usædvanligt stort hoved og en bred mund — hos nogle arter næsten som en cirkel, hvilket har givet især slægten Ceratophrys øgenavnet "Pacman-frøer". Mange arter har udstående hudfolder eller hornlignende knuder over øjnene, men denne "horn"-struktur findes ikke hos alle. Hudteksturen kan variere fra glat til ru, og farverne spænder fra matte jordfarver til stærke mønstre, som bruges til kamuflage.
Systematik og slægter
Traditionelt er disse frøer blevet placeret i familien Leptodactylidae, men nyere taksonomiske revisioner førte ofte til, at gruppen blev opgraderet eller flyttet til den særskilte familie Ceratophryidae. De vigtigste slægter, som typisk nævnes i underfamilien, omfatter blandt andre Ceratophrys, Lepidobatrachus og Chacophrys. Klassifikationen kan dog variere mellem kilder, og forskning i DNA og fossilmateriale ændrer løbende forståelsen af deres slægtskab.
Udbredelse og habitat
Ceratophryinae forekommer over store dele af Sydamerika, fra tropiske lavlandsskove til tørre savanner og halvtørre områder som Gran Chaco. De findes i lande som Argentina, Uruguay, Paraguay, Brasilien, Bolivia og dele af Peru. Mange arter er tilpasset til at leve i midlertidige vandhuller og tørre perioder ved at gå i dvale eller grave sig ned i jorden.
Levevis og føde
- Jagttaktik: De fleste er ambush-jægere — de ligger skjult og springer over korte afstande for at fange byttet.
- Føde: Kost består primært af insekter, orme og andre hvirvelløse dyr; større arter kan også tage mindre padder, små pattedyr eller fugle. Nogle har kraftige kæber og tandlignende knoglespidser, som hjælper til at fastholde byttet.
- Tadpoles og unge: Larverne er ofte kødædende eller opportunistiske; i visse arter ses kannibalisme mellem yngel, især i midlertidige vandansamlinger med begrænsede ressourcer.
Reproduktion
De fleste arter har en såkaldt "eksplosiv" formering, hvor mange individer samles og yngler i forbindelse med kraftige regnperioder i midlertidige vandhuller. Hunnen lægger store mængder æg, som udvikler sig til vandlevende haletudser. Udviklingshastigheden afhænger af arten og miljøforholdene; i tørre områder kan hurtig metamorfose være en fordel.
I fangenskab
Nogle arter, især fra slægten Ceratophrys, er populære i terrariehandlen og blandt hobbydyrkere på grund af deres specielle udseende og rolige adfærd. Ved pasning i fangenskab er det vigtigt at give:
- et passende terrarium med stabil varme og fugtighed,
- sikre gemmesteder og et substrat, som arten kan grave i,
- en varieret diæt af egnede, ikke for store byttedyr (undgå overfodring),
- minimal håndtering, da mange frøer stresser let og kan frigive hudsekreter.
Bevaringsstatus
Flere arter i gruppen påvirkes af habitatødelæggelse, ændret landbrug, forurening og det lokale indgreb fra fangenskabsmarkedet. IUCN-status varierer mellem arter — nogle er almindelige, mens andre kan være truede eller have en begrænset udbredelse. Lokal overvågning og beskyttelse af levesteder er vigtig for at sikre deres overlevelse.
Evolutionær interesse: Beelzebufo og Gondwana
Fundet af Beelzebufo på Madagaskar fra kridttiden på Gondwana har vakt stor interesse, fordi det antyder, at nært beslægtede grupper engang kan have været udbredt over de kontinentale flader, som senere skiltes ad. Fossilet er bemærkelsesværdigt pga. sin store størrelse, men den præcise fylogenetiske placering er stadig genstand for debat blandt forskere.
Opsummering: Ceratophryinae (hornfrøer) er en markant gruppe af kødædende frøer med brede munde og kraftige kroppe, tilpasset til et liv som ambush-jægere i forskellige sydamerikanske habitater. De er biologisk interessante både pga. deres specialiserede økologi og pga. de evolutionære spor i fossilmaterialet.
Slægter
- †Beelzebufo, Evans, Jones, & Krause, 2008.
- Ceratophrys, Wied-Neuwied, 1824.
- Chacophrys, Reig & Limeses, 1963.
- Lepidobatrachus, Budgett, 1899.
- Macrogenioglottus, Carvalho, 1946.
- Odontophrynus, Reinhardt & Lütken, 1862.
- Proceratophrys, Miranda-Ribeiro, 1920.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Ceratophryinae?
A: Ceratophryinae er en underfamilie af leptodactylide frøer kendt som almindelige hornfrøer.
Q: Hvor lever alle arter af Ceratophryinae?
A: Alle arter af Ceratophryinae lever i Sydamerika.
Q: Hvad antyder fossiler af den gigantiske Beelzebufo om Ceratophryinaes udbredelsesområde?
A: Fossiler af den gigantiske Beelzebufo antyder, at Ceratophryinae engang kan have været udbredt over hele det forhistoriske superkontinent Gondwana.
Q: Har alle arter i underfamilien Ceratophryinae hornlignende udvækster ved øjnene?
A: Ikke alle arter i underfamilien Ceratophryinae har hornlignende udvækster ved øjnene.
Q: Hvad er spisevanerne hos Ceratophryinae?
A: Ceratophryinae er alle kødædende, og de er enten landlevende eller semi-akvatiske.
Q: Hvad er nogle af de fysiske kendetegn ved Ceratophryinae?
A: Ceratophryinae har store hoveder og munde.
Q: Holder folk Ceratophryinae som kæledyr?
A: Ja, nogle mennesker nyder at holde Ceratophryinae som kæledyr.
Søge