Katodestrålerør (CRT) – definition, funktion og historie

Katodestrålerør (CRT): opfindelse, funktion og historie — fra Brauns opdagelse til fjernsynets æra. Kort, informativ guide til CRT-teknologiens udvikling.

Forfatter: Leandro Alegsa

Katodestrålerøret eller CRT blev opfundet af Karl Ferdinand Braun. Det var den mest almindelige skærmtype i mange år. Det blev brugt i næsten alle computerskærme og fjernsyn, indtil LCD- og plasmaskærme begyndte at blive brugt.

Definition og grundlæggende opbygning

Et katodestrålerør er et vakuumrør, der danner billeder ved at sende en eller flere fokuserede elektronstråler mod en belagt forside (fosfor). Inde i røret sidder en elektronkanon bestående af en katode og tilhørende elektroder, som opvarmer og udsender elektroner. Katoden er en elektrode, og der findes også en anode, som tiltrækker elektronerne og hjælper med at accelerere dem mod skærmens forside. For at kunne styre elektronernes bevægelse er røret evakueret, så der dannes et vakuum.

Hvordan fungerer CRT i praksis?

Elektronerne fra kanonen skyder frem gennem røret og rammer forsiden, hvor der er en fosforbelægning. Når elektroner rammer fosforen, omdanner den elektronernes energi til synligt lys. Ved at styre, hvilke områder af fosforen der rammes og hvor ofte, dannes et billede.

  • Farve-CRT: Et farve-C RT bruger tre separate elektronstråler (rød, grøn, blå). Disse styres, så de rammer de tilsvarende farvefosforpunkter og danner sammen alle farverne i billedet.
  • Masker og gallerier: For at sikre, at hver elektronstråle kun rammer de korrekte farvepunkter, anvendes skygge-masks (shadow mask) eller åbne gitterløsninger som aperture grille (kendt fra Sony Trinitron).
  • Afvigelse af strålen: Strålen kan styres elektrostatisk (ofte i små oscilloskoper) eller magnetisk ved brug af spolers magnetfelter (de store tv- og monitorskærme).
  • Opdateringshastighed: Ved at gentage hele billedet mange gange per sekund (typisk 50–100 Hz eller mere) opfattes bevægelse som flydende; ældre tv brugte ofte interlace (feltskift) for at spare båndbredde.

Tekniske begreber

  • Fosfor: Materialet på skærmens inderside, der lyser ved elektronpåvirkning. Forskellige fosforer har forskellig lysstyrke og persistence (efterglød).
  • Dot pitch / opløsning: Afstanden mellem individuelle phosphorpunkter bestemmer hvor skarpt billedet kan blive.
  • Konvergens: I farveskærme kræver det nøje justering, at de tre stråler samles præcist på samme punkt for korrekt farvegengivelse.
  • Degaussing: Afgiftning for magnetiske forstyrrelser (en degaussing-spole) bruges ofte ved opstart for at fjerne magnetisering, der forvrænger farver og geometri.

Historie og udvikling

Katodestrålerøret blev opfundet i 1897 og blev oprindeligt især brugt i oscilloskoper (maskiner til at vise elektriske bølger). I 1920'erne og 1930'erne blev teknikken forbedret og kombineret med andre opfindelser til at skabe det første moderne elektroniske fjernsyn — en vigtig pioner var Philo T. Farnsworth, men mange virksomheder og opfindere bidrog løbende til forbedringer. I årtier herefter var CRT-skærmen dominerende inden for både tv og computermonitorer, indtil flydende krystaldisplayet og senere andre fladskærmsteknologier blev populære i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne.

Fordele og ulemper

  • Fordele: Fremragende farvegengivelse og kontrast, brede betragtningsvinkler, meget lav input-lag og næsten øjeblikkelig responstid, evne til at vise mange forskellige opløsninger uden skarphedstab (analog natur).
  • Ulemper: Stor og tung konstruktion, høj strømforbrug, varmeudvikling, risiko for geometri- og magnetiske forstyrrelser, potentiel fladisk/kurvet skærm, begrænset lysstyrke på store enheder og risiko for burn-in ved statiske billeder.

Sikkerhed, vedligeholdelse og levetid

Da CRT'er indeholder et stærkt vakuum og tykt glas, kan de implodere, hvis glasset beskadiges — derfor er håndtering med omhu vigtig. CRT-rør indeholder også blyglas og højspændingskomponenter (anodespænding ofte flere tusinde volt), så reparation bør kun udføres af kvalificerede personer. Under normal drift kan CRT'er afgive meget små mængder røntgenstråling ved meget høje spændinger, men de fleste kommercielle CRT'er er designet og reguleret, så emissionen er under sikre grænser.

Miljø og genbrug

CRT-skærme indeholder bly i glasset og andre materialer, der kræver særlig håndtering ved bortskaffelse. De må ikke smides i almindeligt affald. Aflevering til genbrugscentre eller specialiserede elektronikaffaldsordninger er nødvendig, så materialer kan dekomponeres eller håndteres forsvarligt. Undgå at knuse røret hjemme, da dette kan frigive blystøv og skabe fare ved implosion.

Hvorfor CRT'en forsvandt — og hvor den stadig bruges

CRT'ernes fald skyldes først og fremmest, at fladskærmsteknologier (LCD, plasma, senere LED-bagbelyst LCD og OLED) tilbyder langt lavere vægt, tyndere kabinetter, lavere strømforbrug og lettere produktion i store diagonaler. Samtidig blev digital videoteknologi, højere opløsninger og energikrav afgørende. Alligevel findes CRT'er stadig i nicheområder:

  • Professionelle video- og farvekalibreringsmiljøer (i ældre udstyr).
  • Retro-spilentusiaster og arkiveringsarbejde, hvor nøjagtig gengivelse af gamle systemers billedkarakter er ønsket.
  • Oscilloskoper og visse specialinstrumenter, hvor elektrostatisk afbøjning eller den særlige billedkarakter stadig er nyttig.

Praktiske råd

  • Hvis du har en gammel CRT, der skal bortskaffes: aflever den til et godkendt modtagepunkt for elektronikaffald.
  • Ved rengøring: undgå at ridse glasfronten og sørg for at slukke og lade udstødte højspændingskomponenter aflade først.
  • Undgå kraftig magnetpåvirkning tæt ved skærmen (højttalere, magneter), da det kan give permanente farveforstyrrelser.

Sammenfattende var katodestrålerøret en afgørende skærmteknologi i det 20. århundrede, kendt for sin billedkvalitet og robuste teknik. Teknologien er næsten forsvundet fra dagligdagsforbrugerelektronik, men dens principper og historiske betydning er stadig grundlæggende for forståelsen af elektronisk billedfremstilling.

Katodestrålerør med elektromagnetisk fokusering og afbøjningZoom
Katodestrålerør med elektromagnetisk fokusering og afbøjning

Relaterede sider

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem opfandt katodestrålerøret?


A: Karl Ferdinand Braun opfandt katodestrålerøret.

Spørgsmål: Hvad er et katodestrålerør?


A: Et katodestrålerør er en type skærm, der bruger en elektronkanon, en metalelektrode (katode) og en anode til at skabe et vakuum inde i et glasrør. Elektronerne rammer derefter forsiden af røret, hvor der er en fosforskærm, som lyser op, når den rammes af elektronerne.

Spørgsmål: Hvordan virker det?


Svar: Elektronerne tiltrækkes af anoden og skydes ud i én retning, hvorved der dannes en katodestråle. For bedre at kunne kontrollere denne stråles retning fjernes luft fra glasrøret for at skabe et vakuum. Elektronerne rammer derefter fosforskærmen foran på glasrøret, hvilket får den til at lyse op. Ved omhyggeligt at kontrollere, hvilke dele af fosforen der lyser, kan der skabes billeder på forsiden af dette vakuumrør. Ved at ændre disse billeder 30 gange i sekundet får man dem til at se ud, som om de bevæger sig.

Spørgsmål: Hvornår blev det første gang brugt til fjernsyn?


Svar: CRT blev først brugt til moderne elektronisk fjernsyn af Philo T Farnsworth i 1920'erne.

Spørgsmål: Hvornår begyndte LCD- og plasmaskærme at blive brugt i stedet?


Svar: LCD- og plasmaskærme begyndte at blive brugt i stedet i begyndelsen af 2000'erne.

Spørgsmål: Hvad gør CRT-skærme tunge?


Svar: CRT-skærme er fremstillet af tykt glas med et tilstrækkeligt stærkt vakuum indeni til at holde luften ude, hvilket gør dem ret tunge til store fjernsyn eller skærme.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3