Billedrør
Katodestrålerøret eller CRT blev opfundet af Karl Ferdinand Braun. Det var den mest almindelige skærmtype i mange år. Det blev brugt i næsten alle computerskærme og fjernsyn, indtil LCD- og plasmaskærme begyndte at blive brugt.
Et katodestrålerør har en elektronkanon. Katoden er en elektrode (et metal, der kan sende elektroner ud, når det opvarmes). Katoden befinder sig i et glasrør. Inde i glasrøret er der også en anode, som tiltrækker elektroner. Denne bruges til at trække elektronerne mod forsiden af glasrøret, så elektronerne skyder ud i én retning og laver en katodestråle. For bedre at kunne kontrollere strålens retning fjernes luften fra røret, så der dannes et vakuum.
Elektronerne rammer forsiden af røret, hvor der er en fosforskærm. Elektronerne får fosforen til at lyse op. Elektronerne kan rettes ved at skabe et magnetfelt. Ved omhyggeligt at kontrollere, hvilke dele af fosforen der lyser, kan der skabes et klart billede på forsiden af vakuumrøret. Ved at ændre dette billede 30 gange i sekundet ser det ud, som om billedet bevæger sig. Da der er et vakuum inde i røret (som skal være stærkt nok til at holde luften ude), og da røret skal være af glas for at fosforen kan ses, skal røret være lavet af tykt glas. For et stort fjernsyn kan dette vakuumrør være ret tungt.
Katodestrålerøret blev opfundet i 1897 og blev brugt som oscilloskop (en maskine til at vise bølger). Senere blev det sammen med andre opfindelser og forbedringer brugt til det første moderne elektroniske fjernsyn af Philo T. Farnsworth i 1920'erne. CRT-skærmen var den vigtigste type tv-skærm, indtil flydende krystaldisplayet blev populært i begyndelsen af 2000'erne.
Katodestrålerør med elektromagnetisk fokusering og afbøjning
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem opfandt katodestrålerøret?
A: Karl Ferdinand Braun opfandt katodestrålerøret.
Spørgsmål: Hvad er et katodestrålerør?
A: Et katodestrålerør er en type skærm, der bruger en elektronkanon, en metalelektrode (katode) og en anode til at skabe et vakuum inde i et glasrør. Elektronerne rammer derefter forsiden af røret, hvor der er en fosforskærm, som lyser op, når den rammes af elektronerne.
Spørgsmål: Hvordan virker det?
Svar: Elektronerne tiltrækkes af anoden og skydes ud i én retning, hvorved der dannes en katodestråle. For bedre at kunne kontrollere denne stråles retning fjernes luft fra glasrøret for at skabe et vakuum. Elektronerne rammer derefter fosforskærmen foran på glasrøret, hvilket får den til at lyse op. Ved omhyggeligt at kontrollere, hvilke dele af fosforen der lyser, kan der skabes billeder på forsiden af dette vakuumrør. Ved at ændre disse billeder 30 gange i sekundet får man dem til at se ud, som om de bevæger sig.
Spørgsmål: Hvornår blev det første gang brugt til fjernsyn?
Svar: CRT blev først brugt til moderne elektronisk fjernsyn af Philo T Farnsworth i 1920'erne.
Spørgsmål: Hvornår begyndte LCD- og plasmaskærme at blive brugt i stedet?
Svar: LCD- og plasmaskærme begyndte at blive brugt i stedet i begyndelsen af 2000'erne.
Spørgsmål: Hvad gør CRT-skærme tunge?
Svar: CRT-skærme er fremstillet af tykt glas med et tilstrækkeligt stærkt vakuum indeni til at holde luften ude, hvilket gør dem ret tunge til store fjernsyn eller skærme.
