Plasmaskærm
Fjernsyn med plasmaskærm (PDP) er meget tyndere end katodestrålerør og har normalt en højere opløsning. Kun få fjernsyn anvender et PDP.
Plasmaskærme er fremstillet af to glasplader med to gasser gemt mellem pladerne. Gasserne er xenon og neon, og de fylder tusindvis af små kamre eller rum. Bag hvert rum er der en række røde, blå og grønne fosforer, som afgiver lys, når de rammes af stråling. Når der er elektricitet til plasmakamrene, giver de farvede fosforer den rigtige farve på skærmen. De fungerer på samme måde som lysstofrør, der bruges til belysning.
Plasmaskærme har været i brug siden 1964, men dengang kunne der kun produceres to farver. Nu har vi plasmaskærme med høj opløsning på op til 150 tommer. I begyndelsen af det 21. århundrede blev der fremstillet færre plasmaskærme, da folk købte flere flydende krystalskærme.
Et moderne plasma-tv. Disse fjernsyn er lette og sparer meget plads.
Fordele
Plasma-tv'er har flere pixels (små prikker, der, når de sættes sammen, kan skabe et billede på et billede) pr. tomme end de gammeldags katodestrålerørskærme (CRT), så de kan give et meget skarpere billede. På de gamle CRT-skærme bestod billederne af linjer. Hvis du ser nærmere på en plasmaskærm, kan du ikke se nogen linjer. Du vil opdage, at de fleste plasmaskærme har en bredskærmsindstilling, så du kan se film på den måde, som de var beregnet til biograferne. De er også ideelle til de nyeste digitale udsendelsesmetoder.
En af de store fordele er den store pladsbesparelse. Problemet med de gamle katodestrålerør er, at de kræver meget plads, så strålerne kan ramme alle områder af skærmen. Jo bredere skærmen var, jo større var fjernsynets volumen. Et gennemsnitligt plasma-tv er omkring 6 til 8 tommer dybt. Hvis du flytter dit plasma-tv op på væggen, kan du virkelig øge gulvpladsen, og du kan se på dem fra næsten alle steder i rummet (normalt 180 grader).
Plasmaskærme er også meget lette, især sammenlignet med et bagprojektions-tv. Et 40" plasma-tv vejer mellem 23 og 36 kg, og hvis du køber et passende beslag (der kan holde tv'et op ad væggen), kan de meget let hænges op på en passende væg. Når du skal fastgøre det til væggen, skal du sørge for at vælge et beslag, der angiver den højeste vægt, det kan bære. De fleste beslag kan vippes, hvis du ønsker at se fra en anden vinkel.
Plasma-tv'er kan vise op til 16 millioner farver, så de er ikke kun gode til at se tv-programmer, de er også en god skærm til de nyeste computerspilkonsoller. De fleste plasma-tv har indgange til HDMI og tilslutning til bærbare computere, hvilket gør dem ideelle til at vise produkter og salgsbudskaber på kontorer og i butikker.
Du vil også opdage, at de er meget lette at se på, selv på en solskinsdag eller i et meget lyst rum. I modsætning til de gamle CRT-skærme er de ikke svære at se i lyse områder.
Ulemper
På grund af fosforteknologien i plasma-tv'er er det muligt, at spor af et billede kan blive "brændt ind" på skærmen, hvilket betyder, at du kan se små spor af det, selv når du ser andre billeder. Dette er et problem ved kommerciel brug, hvor der vises billeder i lange perioder. Indbrænding kan generelt undgås ved at sørge for, at skærmen ikke viser det samme billede i lang tid (nogle gange så lidt som 20 minutter), enten ved at slukke for fjernsynet eller ved at skifte kanal.
Selv om plasma-tv er meget lysere end fjernsyn med bagprojektion, er direkte visning og LCD-tv ofte endnu lysere. Den nyeste generation af plasma-tv har forbedret lysstyrken, men der advares om, at man ikke må se på dem, hvor det er for lyst eller solrigt.
Selv om plasma-tv er meget lettere og tyndere end tv med direkte visning og bagprojektion, kan et LCD-tv være endnu mere let og slankt. LCD-tv anvender den samme teknologi, som anvendes i de fleste bærbare computere. Plasma-tv fås i større størrelser end LCD-tv. Plasma-tv koster mere end CRT- og LCD-tv.
Hvor længe holder de?
Sammenlignet med andre tv-teknologier har plasma-tv en kortere levetid. De fleste plasma-tv har en levetid på 20.000-30.000 timer baseret på producentens skøn. Denne levetid kaldes almindeligvis for plasma-tv's halveringstid, da det er det antal timer, hvor plasma-tv'et mister ca. halvdelen af sin lysstyrke.
Plasma-tv går let i stykker, og delene er ret nemme at beskadige. De bør derfor kun flyttes forsigtigt.
Da teknologien er blevet forbedret, har plasmaskærme en meget længere levetid, og du kan forvente 30.000 timers brug. Med andre ord skal dit fjernsyn være tændt 16 timer om dagen, hver dag i de næste 5 år. Når dit tv skal udskiftes, vil der være kommet modeller med højere opløsning på markedet.
Er det pengene værd?
De første plasma-tv til hjemmebrug var dyre, helt op til 5.000 USD for en lille basismodel. Efterhånden som teknologien blev forbedret, og produktionen steg, blev priserne lavere. I det 21. århundrede blev nogle 37-tommers modeller solgt for 1000 USD eller endnu mindre. Det blev sjældent at købe et CRT-tv, da LCD-tv blev den almindelige slags tv.
Spørgsmål og svar
Q: Hvordan er plasmaskærme lavet?
A: Plasmaskærme er lavet af to glasplader med to gasser (xenon og neon) mellem dem, som fylder tusindvis af små kamre eller rum.
Q: Hvad gør de røde, blå og grønne fosforer i en plasmaskærm?
A: Bag hvert rum i en plasmaskærm er der røde, blå og grønne fosforer, som afgiver lys, når de rammes af stråling. Når der tilsluttes elektricitet til plasmakamrene, producerer de farvede fosforer den rigtige farve på skærmen.
Q: Hvor længe har plasmaskærme været i brug?
A: Plasmaskærme har været i brug siden 1964.
Q: Hvordan er plasmaskærme blevet bedre med tiden?
A: I de tidlige dage med plasmaskærme kunne man kun producere to farver. Men nu har vi high definition plasmaskærme på op til 150 tommer.
Q: Hvorfor blev der lavet færre plasmaskærme i begyndelsen af det 21. århundrede?
A: Der blev lavet færre plasmaskærme i begyndelsen af det 21. århundrede, da folk begyndte at købe flere flydende krystalskærme.
Q: Hvad er fordelene ved plasmaskærme i forhold til katodestrålerør?
A: Plasmaskærme er meget tyndere end katodestrålerør og har som regel en højere opløsning.
Q: Hvad er det for gasser, der er lagret mellem de to glasplader i en plasmaskærm?
A: De gasser, der er lagret mellem de to glasplader i en plasmaskærm, er xenon og neon.
