Kardinalnevø — pavens nevø og historisk embede i den romersk-katolske kirke
En kardinal-nevø (latin: cardinalis nepos; italiensk: cardinale nipote;) var en pave-slægtning – typisk en nevø – som blev ophøjet til kardinal. Praksis med at udpege kardinal-nevøer opstod i middelalderen og blev især fremtrædende i renæssancen og barokken, hvor pavernes familier ofte samlede stor magt og rigdom omkring sig.
Oprindelse og udvikling
Begrebet og praksissen er tæt forbundet med det, vi i dag kalder nepotisme – ordet stammer fra latin/italiensk for »nevø« (nepos / nipote). I en periode, hvor pavedømmet både var et religiøst og et politisk-herredømme, var det almindeligt, at paven placerede nære slægtninge i vigtige embeder for at sikre loyalitet, forvaltning af paveens interesser og kontinuitet i administrationen. Embedet voksede fra at være et privat tillidsforhold til et formelt og magtfuldt kontor i den romerske kurie.
Rolle og opgaver
- Øverste assistent og tillidsmand: Pavens kardinalnevø fungerede ofte som pavelig husholderske og nærmeste rådgiver.
- Administrativt ansvar: Han kunne styre pavens privatkancelli, håndtere korrespondance, udnævnelser og finanser samt forvalte ejendomme og indtægter til stigende fordel for familien og pavefølget.
- Diplomati og repræsentation: Kardinal-nevøer varetog ofte diplomatisk kontakt med andre fyrstedømmer og kirkelige embeder og kunne repræsentere paven ved vigtige forhandlinger.
- Kulturel patronage: Mange kardinal-nevøer var mæcener for kunst, arkitektur og lærdom, hvilket satte tydelige spor i kirkens og byernes kunstneriske udvikling.
Når en pave døde, blev embedet som kardinalnevø ledigt, fordi det – i praksis – var knyttet personligt til den regerende pave og hans private husstand.
Kritik og afskaffelse
Gennem århundreder vakte systemet kritik, fordi det favoriserede slægtninge frem for kvalifikationer og let kunne føre til magtkoncentration, økonomisk misbrug og klientelisme. Som reaktion herpå forbød pave Innocent XII i 1692 visse former for nepotisme i pavestolen med pavelige instrumenter, særligt i Romanum decet pontificem. Dokumentet satte grænser for, at paver kunne tildele faste indtægter, embeder eller arvelige rettigheder til slægtninge, og markerede dermed en principiel opbremsning i praksissen med at udnævne kardinal-nevøer.
Efter 1692: funktionens efterfølgere
Efter forbuddet ophørte titlen og det formelle embede som kardinal-nevø. De opgaver, som tidligere lå hos kardinal-nevøen – især koordinering af kurien, diplomatiske opgaver og tæt rådgivning af paven – er i dag i vid udstrækning overtaget af Vatikanets statssekretær samt af forskellige kongregationer og embeder inden for den romersk-katolske kirkes centrale administration.
Kardinal-nevøbegrebet lever dog videre som et historisk fænomen og som et eksempel på, hvordan familieforbindelser kunne være bestemmende for magtfordeling i kirken indtil slutningen af 1600-tallet.
Pietro Ottoboni, som var den sidste til at blive udnævnt til kardinal nevø
Liste over kardinal-nevøer
Blandt bemærkelsesværdige kardinal-nevøer er mange af dem, der senere blev paver:
- Gregor IX
- Alexander IV
- Adrian V
- Gregor XI
- Bonifatius IX
- Innocent VII
- Eugene IV
- Paul II
- Alexander VI
- Pius III
- Julius II
- Leo X
- Clemens VII
- Benedikt XIII
- Pius VII
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en kardinalnevø?
A: En kardinal-nevø er en pave slægtning, nærmere bestemt en nevø, som blev ophøjet til kardinal.
Spørgsmål: Hvornår opstod praksis med at oprette kardinal-nevøer?
Svar: Praksis med at oprette kardinalsønner stammer fra middelalderen.
Spørgsmål: Var embedet som kardinalnevø en vigtig stilling i den romersk-katolske kirke?
Svar: Ja, kardinalnevøerne var en vigtig stilling i den romersk-katolske kirkes kurie før 1692.
Spørgsmål: Hvad skete der med posten som kardinalnevø efter en paves død?
Svar: Efter den regerende pave døde, blev posten som kardinalnevø ledig.
Spørgsmål: Hvilken rolle spillede pavens kardinalnevø?
Svar: Pavens kardinalnevø var hans øverste assistent og tillidsmand og forventedes at optræde som om han var en slægtning til paven.
Spørgsmål: Hvorfor blev embedet som kardinalnevø forbudt efter 1692?
Svar: Kontoret som kardinal-nevø blev forbudt af pave Innocens XII i Romanum decet pontificem i 1692.
Spørgsmål: Hvem udfylder i dag den rolle og funktion, som den tidligere stilling som kardinal-nevø havde?
Svar: Rollen og funktionen som tidligere kardinalnevø er nu udfyldt af Vatikanets statssekretær.
