Obergefell v. Hodges var en skelsættende afgørelse fra USA's højesteret. Domstolen fastslog, at anerkendelse og indgåelse af ægteskab mellem personer af samme køn er en grundlæggende rettighed. De fastslog, at den er garanteret af det fjortende tillæg til USA's forfatning.

Baggrund

Sagen blev afgjort den 26. juni 2015 efter en samling af sager fra flere delstater (herunder Ohio, Michigan, Kentucky og Tennessee). Flere distriktsdomstole havde tidligere erklæret forbud mod eller manglende anerkendelse af samme-køns-ægteskab for forfatningsstridigt, men Sjette Appelrets (Sixth Circuit) vendte disse afgørelser og opretholdt delstaternes forbud. Højesteret tog sagen op for at løse uoverensstemmelser mellem appelretterne.

Højesteretens afgørelse og begrundelse

Højesteret afsagde dom i en flertalsafgørelse på 5–4. Flertallet, med dommer Anthony Kennedy som forfatter af hovedudtalelsen, fandt at retten til at indgå ægteskab er en del af den individuelle frihed beskyttet af fjortende tillægs "Due Process"-sætning og samtidig omfattet af fjortende tillægs "Equal Protection"-princip. Kennedy skrev blandt andet: "No union is more profound than marriage..." og understregede ægteskabets centrale plads i det personlige liv og samfundet.

Domstolens hovedpointer var, at:

  • Ægteskabet er en fundamental rettighed, som ikke kan nægtes par udelukkende på grund af deres køn.
  • Delstaters nægtelse af at tillade eller anerkende samme-køns-ægteskaber krænker både frihedsrettigheder og lighedsbeskyttelse i fjortende tillæg.

Dissens og juridiske argumenter imod

De fire dissenterende dommere (Chief Justice Roberts samt dommerne Scalia, Thomas og Alito) argumenterede, at forfatningen ikke etablerer en ret til ægteskab for par af samme køn, og at en så stor ændring i ægteskabsdefinitionen nærmere burde træffes af vælgere og lovgivere i de enkelte delstater frem for af Højesteret. Scalia leverede en kraftig kritik af domstolens metode og advarsler mod domstolsaktivisme.

Konsekvenser og efterspil

Obergefell betød, at alle delstater straks var forpligtede til både at udstede ægteskabstilladelser til par af samme køn og anerkende ægteskaber indgået i andre stater. Beslutningen fik omfattende praktiske følger inden for familieret, socialforsikring, skatteforhold, adoption, forældremyndighed og arveret.

Samtidig har sagen ikke afsluttet alle juridiske konflikter omkring LGBT-rettigheder. Efterfølgende sager og lovgivning har affødt diskussioner om grænserne mellem antidiscriminationsbeskyttelse og religionsfrihed — fx sager om private tjenesteydere og religiøse institutioner. Højesteret har efterfølgende behandlet relaterede spørgsmål i andre sager, nogle gange med mere snævre afgørelser.

Betydning

Obergefell v. Hodges betragtes som et historisk vendepunkt for ligestillingsrettigheder i USA: beslutningen sikrede landsdækkende adgang til ægteskab for par af samme køn og cementerede princippet om, at forfatningsbeskyttede friheds- og lighedsrettigheder omfatter retten til ægteskab uanset køn. Indtil højesteret ændrer praksis igen eller Folketinget (i USA: Kongressen i samarbejde med delstaterne) forandrer forfatningen, står afgørelsen som gældende præcedens.