Obergefell v. Hodges: Højesteretens dom om ægteskab for samme køn
Obergefell v. Hodges: Læs om højesteretens skelsættende dom, der sikrer ægteskab for personer af samme køn som en forfatningsmæssig rettighed.
Obergefell v. Hodges var en skelsættende afgørelse fra USA's højesteret. Domstolen fastslog, at anerkendelse og indgåelse af ægteskab mellem personer af samme køn er en grundlæggende rettighed. De fastslog, at den er garanteret af det fjortende tillæg til USA's forfatning.
Baggrund
Sagen blev afgjort den 26. juni 2015 efter en samling af sager fra flere delstater (herunder Ohio, Michigan, Kentucky og Tennessee). Flere distriktsdomstole havde tidligere erklæret forbud mod eller manglende anerkendelse af samme-køns-ægteskab for forfatningsstridigt, men Sjette Appelrets (Sixth Circuit) vendte disse afgørelser og opretholdt delstaternes forbud. Højesteret tog sagen op for at løse uoverensstemmelser mellem appelretterne.
Højesteretens afgørelse og begrundelse
Højesteret afsagde dom i en flertalsafgørelse på 5–4. Flertallet, med dommer Anthony Kennedy som forfatter af hovedudtalelsen, fandt at retten til at indgå ægteskab er en del af den individuelle frihed beskyttet af fjortende tillægs "Due Process"-sætning og samtidig omfattet af fjortende tillægs "Equal Protection"-princip. Kennedy skrev blandt andet: "No union is more profound than marriage..." og understregede ægteskabets centrale plads i det personlige liv og samfundet.
Domstolens hovedpointer var, at:
- Ægteskabet er en fundamental rettighed, som ikke kan nægtes par udelukkende på grund af deres køn.
- Delstaters nægtelse af at tillade eller anerkende samme-køns-ægteskaber krænker både frihedsrettigheder og lighedsbeskyttelse i fjortende tillæg.
Dissens og juridiske argumenter imod
De fire dissenterende dommere (Chief Justice Roberts samt dommerne Scalia, Thomas og Alito) argumenterede, at forfatningen ikke etablerer en ret til ægteskab for par af samme køn, og at en så stor ændring i ægteskabsdefinitionen nærmere burde træffes af vælgere og lovgivere i de enkelte delstater frem for af Højesteret. Scalia leverede en kraftig kritik af domstolens metode og advarsler mod domstolsaktivisme.
Konsekvenser og efterspil
Obergefell betød, at alle delstater straks var forpligtede til både at udstede ægteskabstilladelser til par af samme køn og anerkende ægteskaber indgået i andre stater. Beslutningen fik omfattende praktiske følger inden for familieret, socialforsikring, skatteforhold, adoption, forældremyndighed og arveret.
Samtidig har sagen ikke afsluttet alle juridiske konflikter omkring LGBT-rettigheder. Efterfølgende sager og lovgivning har affødt diskussioner om grænserne mellem antidiscriminationsbeskyttelse og religionsfrihed — fx sager om private tjenesteydere og religiøse institutioner. Højesteret har efterfølgende behandlet relaterede spørgsmål i andre sager, nogle gange med mere snævre afgørelser.
Betydning
Obergefell v. Hodges betragtes som et historisk vendepunkt for ligestillingsrettigheder i USA: beslutningen sikrede landsdækkende adgang til ægteskab for par af samme køn og cementerede princippet om, at forfatningsbeskyttede friheds- og lighedsrettigheder omfatter retten til ægteskab uanset køn. Indtil højesteret ændrer praksis igen eller Folketinget (i USA: Kongressen i samarbejde med delstaterne) forandrer forfatningen, står afgørelsen som gældende præcedens.
Ikke en eneste retssag
Sagen Obergefell v. Hodges fra USA's højesteret er ikke resultatet af en enkelt retssag. Den er i stedet resultatet af en konsolidering af seks sager fra lavere retsinstanser, der oprindeligt repræsenterede 16 par af samme køn, syv af deres børn, en enkemand, et adoptionsbureau og en bedemand. De oprindelige sager stammer fra de fire stater Michigan, Ohio, Kentucky og Tennessee. Alle seks føderale distriktsdomstole gav de homoseksuelle par og de andre sagsøgere ret. Hovedklager i sagen var Jim Obergefell. Han havde anfægtet Ohios forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn. Han anlagde sagen, fordi han ikke kunne skrive sit navn på sin partner, John Arthurs dødsattest. Ohio ville ikke anerkende deres ægteskab i Maryland.
Beslutning
Obergefell-afgørelsen var imidlertid ikke baseret på lovgivning. Overdommer Roberts forklarede i sin dissentierende udtalelse, at Obergefell-klagerens "'grundlæggende rettighed' krav falder ind under den mest følsomme kategori af forfatningsmæssige afgørelser." Kravet er ikke baseret på en rettighed, der er nævnt i forfatningen. I stedet blev det hævdet, at den diskriminerer mod "en rettighed, der er implicit i det fjortende forfatningsændringens krav om, at 'frihed' ikke må fratages uden 'retfærdig rettergang'."
Den 26. juni 2015 kræver Obergefell, at alle stater skal udstede en ægteskabslicens til alle personer af samme køn. Det kræver, at alle stater skal anerkende ægteskaber mellem personer af samme køn, der er indgået i andre jurisdiktioner.
Søge