James Albert Michener (3. februar 1907 - 16. oktober 1997) var en amerikansk forfatter, især kendt for store historiske romaner og lokalepos. Hans bøger omfatter bl.a. Tales of the South Pacific, Hawaii, The Drifters, Texas og Polen. De fleste af hans omkring 40 bøger er meget store sagaer, der skildrer mange generationers liv og udvikling på et bestemt sted. Blandt hans ikke-skønlitterære og personlige skrifter kan nævnes erindringsbogen The World Is My Home (1992) og essay-samlingen Sports in America.
Liv og uddannelse
Michener skrev ofte, at han ikke kendte sine biologiske forældre og ikke med sikkerhed vidste præcis, hvornår og hvor han var født. Han blev opdraget af sin adoptivmor, Mabel Michener, i Doylestown, Pennsylvania, selvom der har været spekulationer om hans egentlige ophav. Han dimitterede fra Swarthmore College i 1929, hvor han spillede basketball. Senere tog han yderligere uddannelse ved Colorado State Teachers College og arbejdede i en årrække som lærer og underviser. Han var også tilknyttet Harvard University som gæsteforelæser.
Anden Verdenskrig og begyndelsen på forfatterkarrieren
Michener begyndte sin forfatterkarriere for alvor under Anden Verdenskrig, da han blev udsendt til det sydlige Stillehav som søhistoriker. Oplevelserne og den omfattende research fra tjenesten dannede grundlag for hans første store succes, Tales of the South Pacific. Bogen blev både kritikerrost og populær og dannede senere grundlaget for musicalen South Pacific, som øgede bogens rækkevidde markant.
Familie og levende oplevelser
Under opholdet i Asien mødte Michener sin senere kone, Mari, under et længere udenlandsophold i Japan. Hans roman Sayonara er inspireret af hans oplevelser i Japan og beskrives ofte som selvbiografisk i emner og stemning. Michener fandt i sit forfatterskab ofte stof i rejser, feltarbejde og samtaler med lokalbefolkninger — en metode der gav hans historier både bredde og detaljerigdom.
Anerkendelse, priser og senere år
Mellem mange udmærkelser modtog Michener i 1948 Pulitzer-prisen for fiction for Tales of the South Pacific, en pris der cementerede hans position som betydende amerikansk forfatter. Den 10. januar 1977 modtog han desuden præsidentens frihedsmedalje af Gerald R. Ford for sin indsats inden for litteratur og uddannelse. I sine senere år boede han i Austin, Texas,, hvor han fortsatte sit forfatterskab, støttede uddannelses- og kulturprojekter og var engageret i filantropi. Han døde af nyresvigt den 16. oktober 1997 i en alder af 90 år.
Forfatterskab, stil og arv
Michener er især kendt for sine episk byggede romaner: hver bog indledes ofte med et bredt historisk og geografisk perspektiv, efterfulgt af skiftevis fiktive personers skæbner, der tilsammen tegner et stort billede af et lands eller en regions udvikling. Hans arbejdsmetode var karakteriseret ved grundig research, lange ophold i de områder han skrev om, og et ønske om at kombinere fakta og fortælling, så læseren både bliver informeret og underholdt.
Flere af Michener's værker er blevet adapteret til scene, film og tv — mest kendt er musical-versionen af Tales of the South Pacific og filmatiseringen af Sayonara. Han efterlod sig også en filantropisk arv: han støttede blandt andet forfatteruddannelser og kulturelle institutioner, og hans navn er forbundet med forskellige legater og centre, der arbejder for at fremme litteratur og kunst.
Udvalgte værker
- Tales of the South Pacific
- Hawaii
- The Drifters
- Texas
- Polen
- Sayonara
- The World Is My Home (erindringer)
- Sports in America
James A. Michener er i dag husket som en produktiv fortæller af store, historiske sagaer, der introducerede læsere til regioners historie og kultur gennem engagerede, menneskelige fortællinger og omhyggelig research.
