Dzhokhar Anzorovich "Jahar" Tsarnaev (kyrillisk: Джоха́р Анзо́рович Царна́ев; født 22. juli 1993) og hans bror Tamerlan Tsarnaev placerede bomber ved Boston Marathon den 15. april 2013. Bomberne dræbte tre mennesker og sårede omkring 264 andre. Den 15. maj 2015 blev Tsarnaev ved en juryafgørelse i en amerikansk forbundsdomstol i Boston dømt til døden for sine forbrydelser.

Baggrund

Dzhokhar Tsarnaev var født i Tjetjenien og flyttede som barn med sin familie til USA. Familien opnåede opholdstilladelse, og Dzhokhar blev naturaliseret som amerikansk statsborger i 2012. Hans ældre bror Tamerlan Tsarnaev var en central figur i radikaliseringsprocessen, ifølge anklagen og efterfølgende retslige fremstillinger. Forsvaret hævdede, at den yngre bror var stærkt påvirket af den ældre.

Angrebet den 15. april 2013

Den 15. april 2013 – under afslutningen af Boston Marathon – eksploderede to hjemmebyggede bomber nær løbets målstreg på Boylston Street i Boston. Eksplosionerne skete få sekunder fra hinanden og forårsagede omfattende skader på tilskuere og løbere. Blandt de dræbte var:

  • Krystle Campbell
  • Martin Richard (8 år)
  • Lu Lingzi (Lingzi Lu)

Der blev rapporteret omkring 264 sårede, herunder mange med alvorlige tab af lemmer og brandskader. Eksplosionerne førte til et chok i lokalområdet og en massiv reaktion fra både lokale og nationale myndigheder.

Flugt, skudveksling og anholdelse

Efter angrebet flygtede brødrene fra stedet. Den 18.–19. april 2013 udviklede en række hændelser sig til en konfrontation med politi i Watertown, Massachusetts. I forbindelse med skudveksling blev Tamerlan Tsarnaev såret og senere erklæret død på et hospital. Dzhokhar flygtede videre, men blev senere samme dag fundet skjult i en båd på en ejendom i Watertown og anholdt efter at være blevet såret. Han blev overført til føderal varetægt.

Retssag, domfældelse og straf

Dzhokhar Tsarnaev blev stillet for en føderal domstol i Boston og blev anklaget for 30 føderale forhold, herunder brug af en masseødelæggelsesvåben (i form af bomber), mord og forsøg på mord. I april 2015 blev han fundet skyldig i samtlige tiltalepunkter. Den 15. maj 2015 idømte en jury ham dødsstraf.

Forsvaret fastholdt, at han havde handlet under indflydelse af sin bror og påpegede hans unge alder, mens anklagemyndigheden fremlagde beviser for planlægning, hensigt og den særlige grovhed ved angrebet.

Anker og senere forløb

Efter domfældelsen indledte forsvaret en række appeltrin. I 2020 traf en appelinstans (First Circuit Court of Appeals) beslutning om at kendelse vedrørende selve domfældelsen stod ved magt, men den fastsatte dødsstraf blev i første omgang underkendt med henvisning til procedurale spørgsmål i udvælgelse af juryen under strafudmålingsfasen. Anklagemyndigheden appellerede denne afgørelse til USA’s højesteret (Supreme Court). I begyndelsen af 2022 fastslog Højesteret, at dødsdommen kunne genindsættes, og sagen standsede ikke de føderale dødsdomstilhørende procedurer. I tiden efter har sagen gennemgået flere juridiske skridt og behandlinger, idet både forsvaret og anklagemyndigheden har ført yderligere procedurer vedrørende bevisførelse, prøvelser og proceduremæssige krav.

Reaktioner, betydning og eftervirkninger

Angrebet fik stor national og international opmærksomhed. Det førte til øget fokus på sikkerhed ved større folkesamlinger og løbstilsyn ved marathonarrangementer verden over. I Boston opstod en række mindehøjtideligheder for ofrene, og byen etablerede også fondsmidler og støttegrupper til hjælp for de sårede og pårørende.

Sagen genopvækkede også debatten i USA om dødsstrafens anvendelse ved terrorhandlinger, føderal versus statslig retsforfølgning (Massachusetts har ikke dødsstraf), samt om balance mellem offentlig sikkerhed, borgerrettigheder og mediernes rolle i højt profilerede retssager.

Ofrenes eftermæle og sikkerhedsændringer

Familierne til ofrene har spillet en fremtrædende rolle i mindearbejdet. Boston Athletic Association og lokale myndigheder har ændret og styrket sikkerhedsprotokoller for marathon og andre store arrangementer, herunder øget overvågning og beredskab ved målstregen og tilstødende områder.

Tsarnaev-sagen forbliver et markant eksempel på moderne terrorangreb i USA, og retssagernes fortsatte appel- og procedureforløb illustrerer kompleksiteten i at føre højt profilerede terroranklager igennem retssystemet med hensyn til beviser, jurysammensætning og strafudmåling.