Kleon (Cleon) — athenisk politiker, general og demagog under Peloponneskrigen
Kleon (Cleon): kontroversiel athensk politiker, general og demagog under Peloponneskrigen — magtspil, retssager, Aristofanes’ satire og Thukydides’ skarpe anklager.
Cleon (oldgræsk: Κλέων Kleon, [kléɔːn]; død 422 fvt.) var en athensk politiker og general, mest kendt som en indædt fortaler for hård linje under den peloponnesiske krig. Historikeren Thukydides beskriver Kleon som en demagog og gengiver, at han foreslog meget barske straffe mod byer, der gjorde oprør imod Athen.
Tidlige år og baggrund
Kleon stammede ikke fra den traditionelle aristokrati i Athen, men fra en mere borgerlig og handelsorienteret baggrund. Han steg til magten som en folkelig leder, der kunne appellere direkte til folkeforsamlingen og bruge populære argumenter for at få støtte til sine forslag. Hans politiske stil var fremtrædende populistisk og konfrontatorisk, hvilket gjorde ham både magtfuld og kontroversiel.
Politik og politiske standpunkter
Kleon krævede ofte en hård fremfærd mod Athenernes fjender og mod medlemmer af det athenske imperium, som forsøgte at gøre oprør. Han argumenterede for, at Athen skulle bruge sin magt effektivt og udvise eksempler, som kunne afskrække andre fra at gøre oprør. Denne linje førte til en række forslag om kollektive straffe, som Thukydides kritiserer i sine fremstillinger.
Mytilene-debatten og lovforslag
I 427 fvt. spillede Kleon en central rolle i den såkaldte Mytilene-sag, hvor øen Mytilene havde gjort oprør mod Athen. Kleon foreslog, at alle voksne mænd i byen skulle henrettes og byen fratages sine borgerrettigheder. Modstandere som Diodotus talte for en mildere straf, og i sidste ende blev den oprindelige plan opgivet. Mytilene-sagen er et af de mest omtalte eksempler på Kleons politik i Thukydides' beretning.
Militære handlinger og død
Kleon deltog også aktivt i krigsførelsen. Han førte i perioder athenske styrker og havde succeser, men led også nederlag. En af hans mest berømte militære situationer var hans rolle i begivenhederne omkring Sphakteria og senere i kampene ved Amphipolis. I 422 fvt. faldt Kleon i kamp ved slaget ved Amphipolis, hvor han sammen med den spartaniske general Brasidas blev dræbt. Hans død vakte stor opmærksomhed og førte til et midlertidigt skifte i athenisk politik.
Søgsmål, kunst og offentlig opfattelse
Kleon førte også retslige angreb mod sine kritikere. Han anlagde blandt andet sag mod Aristofanes for stykket Babylonierne; sagen førte dog ikke til en varig dom mod digteren. Aristofanes svarede ved senere at udpege Kleon som målet for satire i komedier som Akarnæerne og især Ridderne, hvor han fremstilles som magtsyg og populistisk. I Ridderne forsøger Aristofanes at få publikum til at afvise Kleons indflydelse ved at latterliggøre ham; i en anden satire, Vaskerne, fremstilles Kleon som populist.
Nutidige beskrivelser og vurderinger
Ifølge Aristoteles var Kleon blandt de første politikere, der systematisk brugte anklager om forræderi mod politiske modstandere og søgte at mobilisere folket mod dem, der var uenige. I aristoteliske og thukydidiske fremstillinger fremstår han som en, der mente, at hans egne forslag var nødvendige for at bevare magt og sikkerhed, selv hvis det syntes at stride imod den herskende forfatning eller mod mere moderate råd.
Arv
Kleons eftermæle er stærkt farvet af samtidige og eftertidige kritikeres fremstillinger. Thukydides og Aristofanes giver begge et negativt billede, men moderne historikere har også understreget den sociale og politiske kontekst: Kleon var en repræsentant for den nye borgerklasse og drev en politik, som reflekterede både legitime sikkerhedsbekymringer og en vilje til at bruge rå magt. Han var en af de mest markante og omstridte politiske figurer i Athen under Peloponneskrigen.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Cleon?
A: Cleon var en athensk politiker og general, som støttede den peloponnesiske krig.
Q: Hvad skrev Thukydides om Cleon?
A: Thukydidos skrev, at Kleon var en demagog og engang havde beordret athenerne til at massakrere en hel by, fordi den gjorde oprør mod Athen.
Spørgsmål: Hvordan reagerede Aristofanes på Kleons handlinger?
A: Aristofanes reagerede ved at skrive skuespil som "Akarnierne", "Ridderne" og "Væsnerne" for at forsøge at overbevise folk om, at de ikke skulle genvælge ham. Han sagde også, at han ville tage hævn over ham.
Spørgsmål: Hvad sagde Aristoteles om Kleon?
A: Ifølge Aristoteles var Kleon den første, der råbte alle ned, der var uenige med ham, og beskyldte eventuelle modstandere for at være forrædere mod "folket". Han forsøgte også at overbevise folket om, at de var nødt til at lade ham gøre, hvad han ville, selv om det gik imod forfatningen.
Spørgsmål: Hvornår levede Cleon?
Svar: Kleon levede i 422 fvt.
Spørgsmål: Hvor skrev Thukydides om Kleon?
A: Thukydides skrev om Kleon i sine historiske skrifter.
Søge