Bennu (101955) – kulstofholdig asteroide og OSIRIS‑REx-mål
Bennu (101955) – alt om den kulstofholdige asteroide, risiko for jordpåvirkning og OSIRIS‑REx-missionens prøver til Jorden. Opdag oprindelse, bane og videnskab.
101955 Bennu (foreløbig betegnelse 1999 RQ36 ) er en kulstofholdig asteroide i Apollo-gruppen, som blev opdaget af LINEAR-projektet den 11. september 1999.
Bennu har en chance på 1 ud af 2.700 for at ramme Jorden mellem år 2175 og 2199.
Den er opkaldt efter Bennu, den gamle egyptiske mytologiske fugl, der forbindes med solen, skabelse og genfødsel.
Bennu har en gennemsnitlig diameter på 492 meter (1.614 fod).
Bennu er målet for OSIRIS-REx-missionen, som skal sende prøver tilbage til Jorden i 2023 med henblik på yderligere undersøgelser.
Bennu er den næsthøjeste på den kumulative vurdering på Palermos skala for tekniske risici for påvirkning.
Man mener, at Bennu brød af fra en anden asteroide i asteroidebæltet, men at Saturns tyngdekraft fik den til at bevæge sig ind i Jordens rækkevidde.
Bennu kredser om solen hvert 1,2 år. Den kommer inden for 0,002 astronomiske enheder af Jorden hvert 6. år.
Nogle mener, at hvis Bennu kommer ind i et særligt hul mellem Jorden og Månen, kan dens bane ændres på en måde, der gør det sandsynligt, at den vil ramme Jorden.
Udseende og indre struktur
Bennu er formet som en aftappet top (ofte kaldet en "spinning-top") med en markeret ækvatorial bælte af løse fragmenter. Overfladen er dækket af mange store kampesten og klipper, hvilket gjorde prøvetagningsoperationen teknisk udfordrende. Asteroiden vurderes at være en såkaldt "rubble pile" — en samling af klumper og partikler bundet sammen af tyngdekraften snarere end et fast, monolitisk stenlegeme. Dette giver Bennu en relativt lav bulk-densitet og porøs opbygning.
Rotation: Bennu roterer hurtigt, med en omløbstid på omkring 4,3 timer.
Sammensætning: Spektralanalyser og målinger fra rumsonden viser, at Bennu er kulstofholdig (B-type eller carbonaceous), indeholder mørke organiske materialer og vandbindende (hydrerede) mineraler. Disse materialer gør Bennu særligt interessant for forskning i solsystemets dannelse og oprindelsen af kemiske forbindelser relevante for liv.
Bane og risiko for påvirkning
Bennus bane bringer den regelmæssigt meget tæt på Jorden — så tæt at den i nogle passager krydser den afstand, hvor Månen kredser. Tidlige baneberegninger estimerede en ikke-niezero sandsynlighed for kollision i slutningen af det 22. århundrede; et ofte citeret tal er en 1 ud af 2.700 chance for en påvirkning mellem 2175 og 2199. Disse sandsynligheder opdateres løbende, efterhånden som nye observationer og modeller indgår.
En nøglefaktor i Bennus fremtidige risiko er et tæt møde i år 2135. Den passering kan ændre asteroidebanen via Jupiter- og Jordens tyngdevirkninger samt såkaldte "yarkovsky"-effekter (svag, termisk kraft) og derved sende Bennu gennem små "keyholes" — baneregioner, som senere kan føre til en kollisionsbane.
OSIRIS‑REx-missionen og prøveudtagning
NASA-missionen OSIRIS‑REx (Origins, Spectral Interpretation, Resource Identification, Security-Regolith Explorer) blev sendt for at kortlægge Bennu, udtage og bringe en jordprøve tilbage til jorden. Sonden ankom til Bennu i 2018, gennemførte detaljeret mapping og udvalgte en prøveposition. I oktober 2020 gennemførte OSIRIS‑REx en succesfuld berøringsoperation (Touch-and-Go, TAG) og indsamlede materiale fra overfladen.
- Prøvereturnering: Prøven blev returneret til Jorden i 2023, hvor den blev samlet op og overført til laboratorier for detaljerede analyser.
- Mål: Undersøgelserne omfatter bestemmelse af mineralogi, organiske forbindelser, isotopforhold og spor af vand for at forstå betingelserne i det tidlige solsystem og muligheden for, at asteroider har leveret forstadier til livets kemi på Jorden.
Oprindelse og betydning
Forskere mener, at Bennu stammer fra kollisionsfragmenter i asteroidebæltet, som på grund af tyngdekraftspåvirkninger (bl.a. fra Saturn og andre planeter) og ikke-gravitationelle kræfter blev flyttet ind i en jordnær, kræsontisk bane. Fordi Bennu bevarer primitive, uforandrede materialer, er den en værdifuld tidskapsel fra solsystemets tidlige historie.
Analyser af prøverne fra Bennu forventes at give ny indsigt i, hvordan vand og organiske molekyler kan være blevet transporteret til de indre planeter — og dermed bidrage til forståelsen af Jordens geokemiske udvikling og mulighederne for liv andre steder.
Fremtidige observationer
Bennu vil fortsat blive overvåget fra både jordbaserede teleskoper og rumsonderisk efter behov. Kombinationen af præcise banemålinger, modellering af termiske kræfter og laboratorieanalyser af det indsamlede materiale betyder, at vurderingen af fremtidige påvirkningsrisici kan blive væsentligt forbedret i de kommende årtier.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Bennu?
A: Bennu er en kulstofholdig asteroide i Apollo-gruppen.
Q: Hvornår blev Bennu opdaget?
A: Bennu blev opdaget af LINEAR-projektet den 11. september 1999.
Q: Hvad er sandsynligheden for, at Bennu rammer Jorden?
A: Bennu har en chance på 1 ud af 2.700 for at ramme Jorden mellem år 2175 og 2199.
Q: Hvad er Bennu opkaldt efter?
A: Bennu er opkaldt efter Bennu, den gamle egyptiske mytologiske fugl, der forbindes med solen, skabelsen og genfødslen.
Q: Hvad er diameteren på Bennu?
A: Den gennemsnitlige diameter på Bennu er 492 meter (1.614 fod).
Q: Hvad er OSIRIS-REx-missionen?
A: OSIRIS-REx-missionen har til formål at returnere prøver af Bennu til Jorden i 2023 med henblik på yderligere undersøgelser.
Q: Hvordan er Bennu endt i Jordens rækkevidde?
A: Man mener, at Bennu brækkede af fra en anden asteroide i asteroidebæltet, men Saturns tyngdekraft flyttede den ind i Jordens rækkevidde.
Søge