Pinta Pinta Tjapanangka (slutningen af 1920'erne – 1999) var en australsk aboriginal kunstner og et af de allerførste medlemmer af Papunya Tula-kunstbevægelsen. Han tilhørte Pintupi-samfundet og er kendt som en vigtig maler inden for vestlig ørkenkunst. Hans arbejde gengiver fortællinger fra Pintupi-drømmene (Tingari) og mytologiske begivenheder fra hans hjemområde, blandt andet ved Winparrku, Lake MacDonald og Lake Mackay.
Liv og baggrund
Pinta Pinta blev født i Yumari, et sted i Great Sandy Desert, og blev sandsynligvis født i slutningen af 1920'erne (omkring 1927–1928). Før kontakten med det hvide samfund levede han et nomadisk liv i ørkenen. I 1950'erne vandrede han med sin familie ind til Haasts Bluff, en regeringsrationeringspost, hvilket var hans første længerevarende kontakt med den moderne australske civilisation. Hans familie var blandt de sidste grupper i området, der forlod det traditionelle ørkenliv.
Kunstnerisk virke
Pinta Pinta begyndte at male i midten af 1970'erne på Papunya, hvor den nye kunstbevægelse blandt Pintupi- og andre vest-ørkenkunstnere var ved at tage form. Efter grundlæggelsen af Kintore i 1981 flyttede han dertil, og i 1984 oprettede han sammen med sin familie en udstation på Winparrku (Mount Webb) mellem Kintore og Kiwirrkurra; familien bosatte sig her kort tid efter.
Hans malerier karakteriseres ofte af en begrænset palette — fortrinsvis sort, hvid og okker — og af grafiske motiver som cirkler og linjer, der symboliserer drømmespor (Tingari-spor). Motiverne er tæt knyttet til ceremonier, fortællinger om Tingari-figurer og landskabets hellige steder. Som mange af kunstnerne tilknyttet Papunya Tula arbejdede han med det samme formsprog, der gjorde vestlig ørkenkunst internationalt anerkendt: brug af punkter, streger, koncentriske cirkler og linjer til at formidle komplekse mytologiske kort og ruter.
I 1988 medvirkede han kort i filmproduktionens arbejde ved filmen Evil Angels, som blev lavet samme år.
Betydning, samlinger og eftermæle
Pinta Pintas arbejde har haft betydning både i lokalsamfundet og i den bredere australske kunstverden. Hans malerier indfanger centrale elementer af Pintupi-kulturelle fortællinger og bidrager til dokumentationen af Tingari-cyklens visuelle sprog. Værker af Pinta Pinta indgår i adskillige offentlige samlinger, bl.a. på Australian Museum, National Gallery ofVictoria og Museum and Art Gallery of the Northern Territory.
Han fik to sønner, Matthew (født i begyndelsen af 1960'erne) og Nyilyari (født omkring 1965). Især Nyilyari fulgte i faderens fodspor og blev også en anerkendt kunstner. Pinta Pinta efterlod sig et væsentligt kunstnerisk arv, og hans værker indgår fortsat i udstillinger og private samlinger, hvor de er med til at synliggøre Pintupi-fortællinger og Papunya Tula-bevægelsens historie.