Før Anden Verdenskrig kunne man modtage æresmedaljen for handlinger, der ikke involverede direkte kamp mod fjenden; 193 mænd fik medaljen på denne måde. De fleste af medaljerne i fredstid blev tildelt medlemmer af den amerikanske flåde for deres indsats under kedeleksplosioner, mand-over-bord-hændelser og andre farer i forbindelse med flådetjeneste.

I listen nedenfor er angivet sted og dato for hver modtager af æresmedaljen samt deres rang på tidspunktet for handlingen. En posthum modtager er angivet med en asterisk efter modtagerens navn.



 

Kontekst og betydning

Æresmedaljen i fredstid henviser her til de tildelinger af USA's højeste militære udmærkelse for handlinger udført uden for direkte kamp. Disse tildelinger fandt sted særligt i perioden før og frem til begyndelsen af Anden Verdenskrig, hvor kriterierne for medaljen endnu også omfattede ekstraordinær heltemod og selvopofrelse i ikke-kamprelaterede situationer.

Typiske grunde til tildeling

De ikke-kampsrelaterede tildelinger dækkede en række farlige og livstruende situationer, især om bord på skibe. Almindelige årsager var blandt andet:

  • Redningsaktioner ved mand-over-bord og forsøg på at redde besætningsmedlemmer fra drukning.
  • Håndtering af kedeleksplosioner, brande og andre alvorlige ulykker på skibe.
  • Modige indsatser ved redning af civilt personel eller kolleger i yderst risikable situationer.

Kriterier og ændringer over tid

Efterhånden som militære standarder og lovgivning udviklede sig, blev kriterierne for tildeling af æresmedaljen skærpet. I efterkrigstiden kom fokus i langt højere grad til at ligge på handlinger i direkte kamp mod fjenden, og ikke-kampsrelaterede tildelinger blev gradvist sjældnere. Ikke desto mindre bliver de historiske fredstids-tildelinger stadig anerkendt som eksempler på ekstraordinært mod og selvopofrelse.

Om listen nedenfor

Listen som følger (eller som refereres til) viser for hver modtager:

  • Stedet hvor handlingen fandt sted
  • Datoen for handlingen
  • Modtagerens rang på tidspunktet for handlingen (ikke nødvendigvis den rang, vedkommende senere opnåede)

Bemærk: En posthum modtager er markeret med en asterisk (*) efter navnet.

Videre læsning og kilder

For detaljer om enkeltpersoner og deres beretninger kan man konsultere officielle militære arkiver, museumsudstillinger eller publicerede samlinger over æresmedalje-modtagere. Disse kilder giver ofte baggrundsinformation om den konkrete hændelse, efterforskning og den formelle begrundelse for tildelingen.