Generalsekretærer i Sovjetunionen: rolle, periode og komplet liste

Oversigt over Sovjetunionens generalsekretærer: roller, perioder og komplet liste — fra Lenin og Stalin til Khrusjtjov. Historisk guide til magtens nøglepersoner.

Generalsekretær for Sovjetunionens Kommunistiske Parti var den højeste stilling i Sovjetunionens Kommunistiske Parti. Som leder af det eneste lovlige politiske parti fungerede generalsekretæren i praksis ofte både som regeringschef og statsoverhoved, selv om den formelle regeringschef normalt var premierministeren. Før Josef Stalin gjorde generalsekretærens stilling til den mest magtfulde i Sovjetunionen, var premierministeren (formand for rådet af commissarer / ministerrådet) ofte den mest fremtrædende leder. Lenin ledede nationen som premierminister og som øverste leder af bolsjevikpartiet efter revolutionen, men stillingen som generalsekretær blev først oprettet i 1922.

Rolle og beføjelser

Generalsekretærens formelle opgave var at lede partiets sekretariat og stå for organisationen af partiets arbejde, herunder udnævnelse af ledere på tværs af staten og partiapparatet. I praksis gav kontrollen over sekretariatet, nominel- og nomenklaturasystemet samt indflydelse i Centralkomiteen og Politbureauet mulighed for at kontrollere statsmyndighederne. Den reelle magt byggede derfor på:

• Kontrol med udnævnelser og karriereforløb (nomenklatura).
• Indflydelse i Politbureauet (det øverste beslutningsorgan i partiet).
• Adgang til sikkerhedstjenester og statsapparatet via partistrukturen.

Historisk udvikling

Stillingen blev oprettet i 1922. Under Stalin konsolideredes magten omkring generalsekretæren, så posten blev den centrale position i sovjetisk magtudøvelse. Efter Stalins død i 1953 forsøgte efterfølgende ledere at indføre mere kollektiv ledelse; i denne periode (1953–1966) blev titlen i partiet ændret til førstesekretær. Fra midten af 1960'erne vendte man tilbage til betegnelsen generalsekretær, og posten forblev den mest magtfulde indtil Sovjetunionens opløsning og Kommunistpartiets kollaps i begyndelsen af 1990'erne.

Komplet liste over partiledere (generalsekretærer / førstesekretærer)

• Josef Stalin — Generalsekretær, 1922–1953 (konsoliderede magten efter Lenins død og var de facto statsleder 1924–1953).
• Nikita Khrusjtjov — Førstesekretær, 1953–1964 (ledede afstaliniseringen og var én periode også formand for ministerrådet).
• Leonid Bresjnev — Førstesekretær 1964–1966; Generalsekretær 1966–1982 (langtidsleder i en periode med stabilisering og konservatisme).
• Jurij Andropov — Generalsekretær, 1982–1984 (tidligere KGB-chef, forsøgte begrænsede reformer og oprydning).
• Konstantin Tjernenko — Generalsekretær, 1984–1985 (kort embedsperiode præget af status quo).
• Mikhail Gorbatjov — Generalsekretær, 1985–1991 (initierede glasnost og perestrojka; partiets magt svækkedes, og Sovjetunionen blev opløst i 1991).

Bemærkninger

• Titler og institutionelle navne ændrede sig over tid; dog var det altid partiledelsen—særligt generalsekretærens position—der havde afgørende indflydelse på statens politik.
• I perioder kombinerede partilederen også formelle statsposter (f.eks. formand for ministerrådet eller formand for præsidiet) for at styrke sin position, men magten lå primært i partiapparatet.
• Efter Gorbatjovs reformer faldt partiets monopol og dermed generalsekretærens reelle nationale magt; i løbet af 1991 blev partiets virksomhedsrum kraftigt indskrænket og til sidst suspenderet i forbindelse med Sovjetunionens opløsning.

Denne oversigt giver et samlet billede af stillingens funktion, historiske udvikling og de personer, der stod i spidsen for Sovjetunionens Kommunistiske Parti fra oprettelsen af generalsekretærembedet til partiets kollaps.

Søg efter bogstav