En blind plet (ofte også kaldet en blind vinkel) er et område i synsfeltet, hvor øjet ikke sender visuel information til hjernen. Det svarer til det punkt på nethinden, hvor synsnerven forlader øjet (den optiske skive). Her findes ingen lysdetekterende fotoreceptorceller, så lys eller motivdetaljer, der falder på dette punkt, registreres ikke. Når vi ser med begge øjne, fylder hjernen normalt manglende information ind ved hjælp af data fra det andet øje og omkringliggende dele af billedet, så den blinde plet i dagligdagen sjældent mærkes.
Placering og størrelse
Den fysiologiske blinde plet ligger typisk temporalt (mod tindingen) i synsfeltet og svarer til den nasale del af nethinden. Størrelsen og præcise placering varierer mellem personer, men som tommelfingerregel er blindpletten placeret ca. 10–20 grader fra centralfiksering og dækker et område på nogle få graders diameter. Den er til stede i begge øjne, men fordi blindplettens position ikke overlapper mellem de to øjne, kompenserer binoculart syn normalt for hullet i synsfeltet.
Hvordan finder eller tester man den blinde plet?
Du kan lave en enkel selvtest derhjemme (monokulært):
- Hold et ark med en lille kryds (+) i venstre side og en prik (•) i højre side, cirka 15–20 cm fra øjnene.
- dæk dit venstre øje til, eller luk det, og fokuser med dit højre øje kun på korset.
- Flyt langsomt papiret tættere på eller længere væk, indtil prikken forsvinder — på det tidspunkt ligger prikken over din blinde plet.
Testet skal foretages én øje ad gangen. Der findes også standardiserede synsfeltstest (perimetri) hos øjenlægen, som kortlægger blindpletten præcist og kan afsløre eventuelle udvidelser eller andre skotomer (områder med nedsat syn).
Fysiologisk versus patologisk
Den blinde plet i sig selv er et normalt anatomisk fænomen. Men hvis du oplever nyopståede blinde områder, blinde felter, sløring eller en forværring i synsfeltet, kan det tyde på sygdom. Eksempler på tilstande, der kan give patologiske skotomer eller udvidelse af blindpletten, er:
- Glaukom (grøn stær)
- Opticusneuritis (betændelse i synsnerven)
- Nethindeløsning eller lokal nethindesygdom
- Slagtilfælde eller andre neurologiske lidelser, som påvirker synsbanerne
Ved mistanke om synsfeltsforstyrrelser bør man søge øjenlæge eller læge for undersøgelse og eventuel behandling. Perimetri og undersøgelse af nethinden og synsnerven er centrale i udredningen.
Evolutionært perspektiv og historie
Hos de fleste hvirveldyr opstår blindpletten, fordi synsnerven løber fra nethinden og ud gennem øjets væg foran fotoreceptorlaget. Hos blæksprutter og andre blæksprutter (cephalopoder) er opsætningen anderledes: synsnerven nærmer sig fotoreceptorerne bagfra, så de ikke har den samme anatomiske defekt og derfor ingen blind plet.
Den første dokumenterede observation af den fysiologiske blinde plet blev lavet i 1660'erne af den franske forsker Edme Mariotte. På det tidspunkt troede man, at området, hvor synsnerven gik ind i øjet, måtte være særligt følsomt; Mariottes eksperiment viste det modsatte og gav anledning til navnet "Mariottes skotom" om den fysiologiske blindplads.
Praktisk råd: En lille, normal blind plet giver sjældent anledning til problemer i hverdagen. Hvis du derimod pludselig oplever tab af synsfelt, fluer, blink eller en skygge i synet, er det vigtigt at få det undersøgt hurtigst muligt.

