Jürgen Habermas: Tysk filosof om offentlig sfære, kommunikation og demokrati
Jürgen Habermas — introduktion til offentlig sfære, kommunikativ handling og demokrati. Forstå magt, sprog og demokratisk debat.
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929) er en tysk filosof og sociolog. Han regnes som en af de mest indflydelsesrige tænkere inden for moderne samfundsteori. Habermas bygger videre på den tyske kritiske teori fra Frankfurterskolen og inddrager samtidig elementer fra amerikansk pragmatisme. Overordnet interesserer han sig for, hvordan magt, sprog og kommunikation former samfund, politik og demokrati, og for hvilke betingelser meningsfuld offentlig debat og retfærdig beslutningstagning kan finde sted.
Offentlige sfære
Et af Habermas' mest kendte bidrag er teorien om den offentlige sfære. I denne teori beskriver han en arena — den offentlige sfære — hvor private borgere kan mødes og føre rationelt-kritisk debat om fælles anliggender. Historisk pegede han på institutioner som aviser, kaffehuse og saloner som eksempler på steder, hvor en sådan debat opstod. Habermas fremhæver også, hvordan den offentlige sfære kan forandres eller forringes, for eksempel gennem massemedier, reklame og kommercialisering, hvilket kan underminere den kritiske samtale.
Kommunikativ handling og livsverden
En central del af Habermas' tænkning er begrebet kommunikativ handling. Her mener han, at mennesker gennem sprog og kommunikation kan nå til fælles forståelse og koordinere handlinger uden at anvende magt eller manipulation. Han skelner mellem livsverden (det daglige sociale rum med kultur, normer og identiteter) og systemer (økonomi og politikernes administrative mekanismer). Ifølge Habermas kan systemernes instrumentelle logik invadere eller kolonialisere livsverdenen, hvilket skaber sociale problemer og legitimitetskriser.
Demokrati, diskursetik og retssystem
Habermas har også udviklet ideer om diskursetik og deliberativt demokrati: beslutninger bør begrundes gennem åben, fri og lige deltagelse i diskussioner, hvor argumenternes gyldighed vurderes frem for magt eller flertalstricks. I værker som Between Facts and Norms (mange steder kendt under titler oversat til dansk) analyserer han retssystemets rolle i at skabe legitimitet for politiske beslutninger og søger at forene demokratiske idealer med juridisk praksis.
Indflydelse og kritik
Habermas har haft stor indflydelse på politisk teori, sociologi, kommunikationsstudier og retsteori. Han har stået i dialog og debat med tænkere som Niklas Luhmann, John Rawls og tilhængere af postmodernisme. Kritikere anfører blandt andet, at hans ideal om fuldt rationel diskurs er for normativt eller urealistisk i praksis, men mange anser hans begreber som vigtige redskaber til at analysere demokratiske muligheder og begrænsninger.
Samlet set tilbyder Habermas en teori, der kombinerer analyse af magt og institutioner med en stærk tro på kommunikationens muligheder: ved at styrke betingelserne for fri, lige og rationel debat kan samfund blive mere demokratiske og retfærdige. Han studerer endvidere, hvordan sprog og kommunikation bidrager til social integration og forståelse mellem borgere og institutioner.
Biografi
Habermas blev født i Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland.
Habermas boede i Gummersbach, nær byen Köln, indtil han blev student fra gymnasiet. Jürgen voksede op i en protestantisk religiøs familie, fordi hans bedstefar var leder af seminariet, eller religiøse skole, i Gummersbach, Tyskland. Jürgen Habermas gik på universiteterne i Göttingen (1949/50), Zürich (1950/51) og Bonn (1951/54). Han opnåede en doktorgrad (PhD). fra Bonn i 1954 med værket Das Absolute und die Geschichte. Von der Zwiespältigkeit in Schellings Denken (Det absolutte og historien: om modsætningen i Schellings tænkning).
Fra 1956 studerede han filosofi og sociologi for de kritiske teoretikere Max Horkheimer og Theodor Adorno ved Johann Wolfgang Goethe-universitetet i Frankfurt am Main. Fordi Horkheimer havde bedt Habermas om at foretage nogle ændringer i sin afhandling. Habermas ønskede ikke at gøre dette og mente, at Frankfurterskolen ikke var korrekt i sit syn på den moderne kultur. Habermas forlod Frankfurtskolen (en tankeskole snarere end en skole af mursten og mørtel).
Han afsluttede sin habilitering, eller højeste akademiske grad, i statskundskab ved universitetet i Marburg under marxisten Wolfgang Abendroth. Hans habiliteringsarbejde havde titlen Strukturwandel der Öffentlichkeit; Untersuchungen zu einer Kategorie der Bürgerlichen Gesellschaft (udgivet på engelsk i 1989 med titlen The structural transformation of the public sphere: an inquiry into a category of bourgeois society). I 1961 blev han privatdozent i Marburg. Han begyndte at arbejde som "ekstraordinær professor" (professor uden stol) i filosofi ved universitetet i Heidelberg. Hans-Georg Gadamer og Karl Löwith skaffede ham dette job. I 1964 vendte Habermas tilbage til Frankfurt for at overtage Horkheimers stilling i filosofi og sociologi.
Han blev leder af Max Planck-instituttet i Starnberg (nær München) i 1971 og arbejdede der indtil 1983, to år efter udgivelsen af hans hovedværk, The Theory of Communicative Action. Habermas vendte derefter tilbage til sin stol i Frankfurt som leder af instituttet for socialforskning. Efter at have trukket sig tilbage fra Frankfurt i 1993 skrev Habermas mange bøger og artikler. I 1986 modtog han Gottfried Wilhelm Leibniz-prisen fra Deutsche Forschungsgemeinschaft, som er den højeste udmærkelse, der tildeles inden for tysk forskning. Han er "Permanent Visiting Professor" ved Northwestern University i Evanston, Illinois, og "Theodor Heuss Professor" ved The New School i New York.
Habermas blev tildelt Prins af Asturien-prisen i samfundsvidenskab i 2003. Habermas var også Kyoto-prismodtager i 2004 inden for kunst og filosofi. Han rejste til San Diego og holdt den 5. marts 2005 som led i University of San Diegos Kyoto-symposium en tale med titlen The Public Role of Religion in Secular Context om adskillelsen af kirke og stat. Han modtog den internationale Holberg Memorial Prize 2005 (ca. 520 000 EUR).
Søge