Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929) er en tysk filosof og sociolog, dvs. en person, der studerer forskellige samfund. Han bruger en type teori kaldet kritisk teori, hvor han undersøger, hvordan mennesker bruger magt. Han bruger også teorien amerikansk pragmatisme, som studerer om noget er sandt eller ej ved hjælp af handlingers virkninger. Han er kendt for sit arbejde med teorien om den offentlige sfære. Han studerer magt i demokratiet, og politik. Han studerer også, hvordan mennesker udvikler et samfund gennem sprog og kommunikation, og forsøger at forstå, hvordan dette samfund og regeringen arbejder sammen.
Biografi
Habermas blev født i Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland.
Habermas boede i Gummersbach, nær byen Köln, indtil han blev student fra gymnasiet. Jürgen voksede op i en protestantisk religiøs familie, fordi hans bedstefar var leder af seminariet, eller religiøse skole, i Gummersbach, Tyskland. Jürgen Habermas gik på universiteterne i Göttingen (1949/50), Zürich (1950/51) og Bonn (1951/54). Han opnåede en doktorgrad (PhD). fra Bonn i 1954 med værket Das Absolute und die Geschichte. Von der Zwiespältigkeit in Schellings Denken (Det absolutte og historien: om modsætningen i Schellings tænkning).
Fra 1956 studerede han filosofi og sociologi for de kritiske teoretikere Max Horkheimer og Theodor Adorno ved Johann Wolfgang Goethe-universitetet i Frankfurt am Main. Fordi Horkheimer havde bedt Habermas om at foretage nogle ændringer i sin afhandling. Habermas ønskede ikke at gøre dette og mente, at Frankfurterskolen ikke var korrekt i sit syn på den moderne kultur. Habermas forlod Frankfurtskolen (en tankeskole snarere end en skole af mursten og mørtel).
Han afsluttede sin habilitering, eller højeste akademiske grad, i statskundskab ved universitetet i Marburg under marxisten Wolfgang Abendroth. Hans habiliteringsarbejde havde titlen Strukturwandel der Öffentlichkeit; Untersuchungen zu einer Kategorie der Bürgerlichen Gesellschaft (udgivet på engelsk i 1989 med titlen The structural transformation of the public sphere: an inquiry into a category of bourgeois society). I 1961 blev han privatdozent i Marburg. Han begyndte at arbejde som "ekstraordinær professor" (professor uden stol) i filosofi ved universitetet i Heidelberg. Hans-Georg Gadamer og Karl Löwith skaffede ham dette job. I 1964 vendte Habermas tilbage til Frankfurt for at overtage Horkheimers stilling i filosofi og sociologi.
Han blev leder af Max Planck-instituttet i Starnberg (nær München) i 1971 og arbejdede der indtil 1983, to år efter udgivelsen af hans hovedværk, The Theory of Communicative Action. Habermas vendte derefter tilbage til sin stol i Frankfurt som leder af instituttet for socialforskning. Efter at have trukket sig tilbage fra Frankfurt i 1993 skrev Habermas mange bøger og artikler. I 1986 modtog han Gottfried Wilhelm Leibniz-prisen fra Deutsche Forschungsgemeinschaft, som er den højeste udmærkelse, der tildeles inden for tysk forskning. Han er "Permanent Visiting Professor" ved Northwestern University i Evanston, Illinois, og "Theodor Heuss Professor" ved The New School i New York.
Habermas blev tildelt Prins af Asturien-prisen i samfundsvidenskab i 2003. Habermas var også Kyoto-prismodtager i 2004 inden for kunst og filosofi. Han rejste til San Diego og holdt den 5. marts 2005 som led i University of San Diegos Kyoto-symposium en tale med titlen The Public Role of Religion in Secular Context om adskillelsen af kirke og stat. Han modtog den internationale Holberg Memorial Prize 2005 (ca. 520 000 EUR).
