Hendrik Verwoerd: Sydafrikas premierminister og apartheidens arkitekt(1901-1966)

Hendrik Verwoerd: Sydafrikas premierminister 1958–66 og apartheidens arkitekt — kontroversiel leder, politisk arv, attentat og republikdannelse i en skelsættende periode.

Hendrik Frensch Verwoerd (8. september 1901 - 6. september 1966) var premierminister i Sydafrika fra 1958 til 1966 og er ofte omtalt som "apartheidens arkitekt" på grund af sin centrale rolle i udformningen og gennemførelsen af systematisk raceadskillelse. Han blev født i Amsterdam i Nederlandene og kom som toårig til det sydlige Afrika med sine forældre. Verwoerd var tilknyttet Det Nationale Parti (National Party) og indtog i 1950 posten som minister for indfødte anliggender (minister for Native Affairs), en position hvorfra han var med til at formulere og implementere mange af de love og politikker, der lagde grundlaget for apartheid.

Politik og politiske tiltag

Som minister og senere som premierminister fremmede Verwoerd en politik, han kaldte for "separate development" (separat udvikling). Hans regering søgte at organisere Sydafrikas befolkning efter race og at adskille leveområder, uddannelse og politiske rettigheder. Under hans periode blev der gennemført love og administrative ordninger, der omfattede:

• systematisk adskillelse af boligarealer og arbejdsmarkeder, hvilket førte til tvangsforflyttelser af tusinder af ikke-hvide indbyggere;
• politisk og økonomisk udelukkelse af den sorte majoritet fra nationale beslutningsprocesser samt indskrænkning af stemmerettigheder;
• et stærkere fokus på at oprette såkaldte "homelands" eller bantustans som bestående elementer i idéen om selvstyre for forskellige afrikanske etniske grupper;
• reformer og love, der berørte uddannelse (fx Bantu Education) og arbejdsmarkedets adgangsregler, som cementerede racemæssige uligheder.

Verwoerd beskrev engang apartheid som en "politik for godt naboskab", en formulering der blev kraftigt kritiseret både indenlands og internationalt som en dække for hård diskrimination og undertrykkelse.

Reaktioner, modstand og Sharpeville

I 1960 kulminerede modstanden mod apartheid i massedemonstrationer og i den tragiske begivenhed kendt som Sharpeville-massakren den 21. marts 1960 (hvor politiets skud mod demonstranter førte til mange døde og sårede). Efter disse uroligheder indførte Verwoerds regering undtagelsestilstand og forbød blandt andet stærke anti-apartheid-organisationer. Den internationale fordømmelse voksede, og Sydafrika begyndte at opleve politisk isolation fra flere lande og internationale organer.

Folkeafstemning og republik

I 1960 meddelte Verwoerd, at han ville holde en folkeafstemning om, hvorvidt Sydafrika skulle forblive et Commonwealth-land under den britiske monarkis formelle rolle eller blive en uafhængig republik. Parlamentet godkendte at spørge vælgerne, og i oktober samme år stemte 52 % for republikken. Den 31. maj 1961 blev Sydafrika proklameret republik, et skridt der cementerede den nationalkonservative kurs under Verwoerd.

Vold mod Verwoerd — forsøg og attentat

Den 9. april 1960 blev Verwoerd genstand for et forsøgt mord, da en hvid landmand ved navn David Pratt skød mod ham; Verwoerd overlevede angrebet. Seks år senere, den 6. september 1966, blev han myrdet i Cape Town kort efter at være trådt ind i forsamlingshuset kl. 14.15. Et parlamentsbud ved navn Dimitri Tsafendas stak ham flere gange i halsen og brystet. Medlemmer af forsamlingen, herunder enkelte med medicinsk uddannelse, forsøgte at yde hjælp og gav hjertelungeredning, men Verwoerd blev erklæret død ved ankomsten til Groote Schuur Hospital.

Tsafendas blev overmandet på stedet. Han blev senere betragtet som sindssyg af de sydafrikanske myndigheder og holdt i forvaring i mange år uden at blive retsforfulgt på sædvanlig vis; sagen er siden blevet genstand for megen diskussion om motiv og om den officielle behandling.

Eftermæle

Verwoerds tid ved magten fik varige og dybtgående konsekvenser for Sydafrika. Hans politikker formaliserede racialiseret ulighed og tegnede rammen for årtiers undertrykkelse af ikke-hvide sydafrikanere. Internationalt førte apartheidpolitikken til øget isolation og kritik, og hjemligt styrkede forbud og repressalier mod oppositionen modstandens vilje — hvilket i sidste ende bidrog til en vedvarende frigørelseskamp, som fortsatte langt efter Verwoerds død.

I historisk perspektiv omtales Verwoerd både som arkitekten bag et omfattende regime af raceadskillelse og som en af de mest kontroversielle skikkelser i Sydafrikas nyere historie. Debatten om hans rolle, hans motiver og de juridiske og moralske eftervirkninger af hans styre fortsætter med at være centrale emner i både sydafrikansk og international historieskrivning.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvornår blev Hendrik Frensch Verwoerd født?

Spørgsmål: Hvor kom hans forældre fra?

Sp: Hvilken stilling havde han i 1950?

Spørgsmål: Hvem forsøgte at myrde ham i 1960?

Sp: Hvilken folkeafstemning bekendtgjorde han i 1960?

Spørgsmål: Hvornår blev Sydafrika en republik?

Spørgsmål: Hvilken militær udvikling lykkedes det den nationale partiregering under Verowoerd at gennemføre?

Søg efter bogstav