Kejser Senka (宣化天皇, Senka-tennō) var den 28. kejser af Japan i henhold til den traditionelle arverækkefølge. Historikere anser detaljer om kejser Senkas liv for at være muligvis legendariske, men sandsynlige. Navnet Senka-tennō blev skabt for ham posthumt af senere generationer.

Der kan ikke fastsættes bestemte datoer for denne kejsers liv eller regeringstid. De konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere blev ikke bekræftet som "traditionelle" før kejser Kammu, som var den 50. monark i Yamato-dynastiet, blev regeret.

Kilder og historisk vurdering

De væsentligste skriftlige kilder om Senka er de tidlige japanske krøniker, især Kojiki og Nihon Shoki, som blev nedskrevet i begyndelsen af 700-tallet. Omtalen af Senka i disse værker er kortfattet; der findes ingen samtidige dokumenter med detaljerede beretninger. Af den grund regner moderne historikere den biografiske information som muligvis legendarisk, selvom dele af beretningen kan afspejle autentiske politiske forhold i Yamato-perioden.

Navn, titel og eftertidens konstruktioner

Posthumt navn: Som for mange tidlige kejsere blev navnet Senka-tennō givet senere og afspejler en eftertidig tradition for at ordne og navngive de tidlige herskere. Dette gør det vanskeligt at kende, hvordan samtidige personer måske rent faktisk blev omtalt.

Arkeologi og kronologi

Der foreligger få direkte arkæologiske beviser, der entydigt kan knyttes til Senka. Mange tidlige kejserlige gravanlæg (kaldet kofun eller senere misasagi) er blevet identificeret og bevaret, men sammenhængen mellem individuelle gravanlæg og bestemte namngivne herskere er ofte baseret på senere traditioner frem for samtidige optegnelser. Historikere kombinerer derfor tekstkritik, arkæologiske metoder og komparative studier af kinesiske og koreanske kilder for at forsøge at rekonstruere perioden.

Politiske og kulturelle rammer

Senka omtales som en del af Yamato-dynastiets tidlige række af monarker. Uanset hvor meget af beretningen der er legendebaseret, illustrerer traditionen omkring disse tidlige kejsere en kontinuitet i bestræbelsen på at legitimere den kejserlige linje og centralisere magten i det nordvestlige Honshū og omkring Kansai-området i det, der senere blev Japan. Den sociale og politiske struktur i perioden var præget af slægtsalliancer, magtkampe blandt lokale høvdinge og kontakter med det koreanske fastland og Kina.

Moderne forskning og usikkerheder

Forskere er enige om, at mange detaljer fra de første århundreder af den japanske kejserhistorie er usikre. Nogle forskere mener, at en kerne af historiske begivenheder ligger bag de senere krøniker, mens andre påpeger mytologiske tillæg og genealogiske konstruktioner. I fraværet af samtidige skriftlige kilder må konklusioner derfor forelægges med forbehold.

Betydning: Kejser Senka optræder i den traditionelle rækkefølge over Japans herskere og er dermed en del af den officielle kejserlige historiografi. Hans fremtræden i kilderne bidrager til forståelsen af, hvordan eftertiden fastlagde en ubrudt kejserlinie — en opfattelse som fik øget vægt og blev formaliseret i senere perioder, herunder under kejser Kammu.

For læsere, der ønsker at fordybe sig, anbefales studier i Kojiki og Nihon Shoki, sammenholdt med nyere arkæologisk litteratur om Kofun-perioden og kritisk historieforskning om tidlig japansk statsskabelse.